Netflix dropper Marvel-serien "Iron Fist" efter kun to sæsoner

Kunne det bane vejen for et Iron Fist/Luke Cage-teamup?

Den udødelige Marvel-helt Iron Fist har vist sig måske ikke at være helt så udødelig alligevel. I hvert fald har Netflix-serien af samme navn fået kniven efter blot to sæsoner. Marvel har ikke officielt meldt ud, hvad årsagen er.

Det er dermed første gang, at Netflix dropper en Marvel-serie.

Kilder spekulerer dog i, at det ikke nødvendigvis er helt slut med serien, og at Disneys kommende streaming-tjeneste muligvis kunne blive den nye platform for en 3. sæson – eller at Iron Fist og Luke Cage kunne slå sig sammen i en "Heroes for Hire"-serie.

I Marvel-tegneserierne har de to figurer således arbejdet sammen i flere årtier.

Kommentarer

Netflix dropper Marvel-serien "Iron Fist" efter kun to sæsoner

  • ★★★1

    En lidt hård skæbne taget i betragtning af at den anden sæson rettede op på en hel del af den førstes svagheder.

    Benway14-10-18 18:45

  • ★★★★1

    En lidt hård skæbne taget i betragtning af at den anden sæson rettede op på en hel del af den førstes svagheder.

    Følger du virkelig med på dem her, Benway? Så mister du 20 "caffe latte" point! 

    Riqon14-10-18 19:05

  • ★★★0

    Benway er total Marvel-fanboy, når det kommer til Netflix-serierne. Måske fordi han som purk var medlem af Marvel-klubben...? :)

    Rasmus Drews14-10-18 19:32

  • ★★★0

    Guilty as charged. Jeg voksede op med tegneserierne og var med i Marvel-klubben med Marvel-Morten og alt det der, og jeg har stadig en stor svaghed for dem. :)

    Benway14-10-18 20:00

  • ★★★0

    Men du er vist også mere til serierne end filmene? Er det fordi de er mere gritty?

    Rasmus Drews14-10-18 20:14

  • ★★★0

    Ja, delvist tror jeg. Men nok også fordi at de på mange måder tættere på tegneserie-formatet end filmene er. En tegneserie som Daredevil havde et hverdagselement. Forbrydelserne var på et lidt mindre plan end at redde verden hver uge, og på mange måder kunne jeg godt lide det aspekt.

    Benway14-10-18 20:27

  • 0

    Øv, det var sgu lidt en skam. Første sæson var noget værre rod, uden tvivl. Men føler virkelig anden sæson rettede op på de og blev faktisk ret så god..

    Men ja, lad os da håbe karakteren kan få lov at fortsætte i nogle af de andre serier.

    Nagash14-10-18 21:28

  • ★★★0

    Jep jeg var også virkelig positiv over, Season 2, det hjalp dælme at få en anden bag roret især til kampscenerne, som var blevet meget bedre, og historien havde også mere fokus den her gang, selv Ward synes jeg virkelig havde mange gode moments. Samt self. den hel nye karakter i serien vi møder.

    Men ja ærvligt at den stopper, fordi Sæson 3 med den end scene teaser ku virkelig gå hen og blive fed, men de dårlige seertal har nok desværre fulgt med fra Season 1.

    Elwood14-10-18 22:03

    Nå ja, den teaser havde jeg helt flemt. Øv :(

    Nagash14-10-18 23:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen