Ny bog hævder, at Steve Carell ikke havde lyst til at forlade "The Office"

Den syvende sæson af "The Office" blev den sidste med Carell i hovedrollen, men den succesfulde komedieserie fortsatte to år uden ham.

Den amerikanske komedieserie, som var en nyfortolkning af Ricky Gervais' britiske komedieserie af samme navn, handlede om kontorarbejderne hos en papirvirksomhed i Scranton, Pennsylvania.

Carell spillede stedets bøvede chef, Michael Scott, i seriens første syv sæsoner, men derefter forlod han føljetonen – angiveligt fordi han gerne ville fokusere på at lave spillefilm.

Men ifølge flere interviews i en helt ny bog, "The Office: The Untold Story of the Greatest Sitcom of the 2000s", ønskede Carell ikke at forlade serien dengang i 2011.

Carell lavede et interview med BBC i 2010, hvor han fastslog, at den dengang kommende, syvende sæson "nok bliver min sidste sæson". Men ifølge en af seriens lydfolk, Brian Wittle, var det reaktionen på Carells interview, der overbeviste skuespilleren om, at han skulle droppe ud:

"Jeg sad på et tidspunkt med ham, og han fortalte mig historien. Han lavede et radiointerview og nævnte i farten, nærmest ubevidst, at [sæson 7] måske ville blive hans sidste sæson. Han havde ikke planlagt at sige det højt, og han havde stadig ikke besluttet sig.

"Men han sagde det i et interview, og det blev til en stor nyhed. Så fortalte han mig, at de folk, der lavede serien, slet ikke reagerede på det. De ringede ikke til ham og sagde: 'Hvad? Vil du smutte?' Og da han indså, at han ikke ville få nogen respons, tænkte han: 'Nå, måske er de ligeglade, hvis jeg smutter. Måske skal jeg lave noget andet.' De folk, der lavede serien, gjorde ikke en indsats for at holde fast på ham."

Læs også: KOMEDIESERIEN "THE OFFICE" BLIVER MÅSKE GENOPLIVET

En af filmens stylister, Kim Ferry, støtter op om Wittles beretning:

"Han havde ikke lyst til at forlade serien. Han havde fortalt producerne, at han gerne ville skrive under på at medvirke i et par ekstra sæsoner. Han var indstillet på det, og hans agent var indstillet på det. Men af en eller anden grund tog de ikke fat i ham.

"De missede deadlinen for, hvornår de skulle nå at tage fat i ham og give ham et tilbud, og de gav ham ikke et tilbud. Så hans agent tænkte: 'Nå, de vil åbenbart ikke have dig med mere', og det forekom både mig og ham vanvittigt."

Flere producere og instruktører bekræfter, at Carell var interesseret i at medvirke i sæson 8 og sæson 9, og at det altså ikke var hans egen beslutning at forlade serien. Han blev simpelthen bare ikke tilbudt en ny kontrakt.

Bogen fastslår også, at seriens produktionsselskab, NBC, gennemgik et regimeskifte, mens Carells var i "limbo", og det var måske derfor, at ingen tog sig tid til at tage fat i Carell.

Kommentarer

Ny bog hævder, at Steve Carell ikke havde lyst til at forlade "The Office"

  • ★★★★1

    ..det havde jeg - til gengæld! Men er også langt mere til roer*

    *Tak til Schrute Farms B&B

    Gasivodo27-03-20 17:39

  • ★★★2

    Det var da den dummeste beslutning fra producernes side. Med alt respekt for resten af castet, så var Carell det store trækplaster.

    Jeg havde altid troet at det var Carells valg at forlade serien.

    Essal27-03-20 18:05

  • ★★★★★★0

    Mon ikke han bare blev for dyr :-)

    Wayne28-03-20 11:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen