Ny officiel plakat til "Obi-Wan Kenobi" lader op til episk omkamp

Det er mørke tider i galaksen i den kommende "Star Wars"-miniserie, hvor den aldrende jedi-ridder er på flugt fra Imperiet og selveste Darth Vader.

I kølvandet på den nye trailer til "Obi-Wan Kenobi" har Lucasfilm afsløret miniseriens officielle plakat, der kan ses i fuld størrelse herunder.

Plakaten prydes ikke overraskende af Ewan McGregor, der gør comeback i titelrollen som den aldrende jedi-ridder. Selveste Darth Vader (Hayden Christensen) optræder også på plakaten, og den onde Sith med rødt lyssværd ser nu ud til endelig at have fået the high ground.

Se også: Jedi-ridderen vender tilbage i ny stemningsfuld trailer til "Obi-Wan Kenobi"

Der er altså lagt i kakkelovnen til en episk omkamp, når Kenobi og hans tidligere lærling og ven atter tørner sammen ti år efter de skæbnesvangre hændelser i "Star Wars: Episode III - Sith-fyrsternes hævn". 

Her er Obi-Wan en jaget mand, der skjuler sig for Imperiets skumle agenter på ørkenplaneten Tatooine, mens han holder et skarpt øje med galaksens nye håb (og Vaders søn), Luke Skywalker. 

Miniserien i seks afsnit får premiere på Disney+ den 27. maj. 

Kommentarer

Ny officiel plakat til "Obi-Wan Kenobi" lader op til episk omkamp

  • ★★★★★★0

    Håber at James Earl Jones fortsat skal være Vaders stemme.

    Wayne 5-05-22 10:35

  • 0

    Hold nu kæft jeg glæder mig!

    Nesdunk 5-05-22 14:52

  • 0

    Håber at James Earl Jones fortsat skal være Vaders stemme.

    Arbejder han overhovedet endnu. Han er over 90 nu. 

    Nagash 5-05-22 18:27

  • ★★★★★★0

    Arbejder han overhovedet endnu. Han er over 90 nu. 

    Han var med i Coming 2 America, sidste år ...

    Wayne 5-05-22 18:30

  • 0

    Han var med i Coming 2 America, sidste år ...

    Ja, okay. Den fik jeg ikke set. Traileren solgte den ikke ligefrem :) 

    Nagash 5-05-22 22:00

  • ★★★★★★0

    Ja, okay. Den fik jeg ikke set. Traileren solgte den ikke ligefrem :) 

    Heller ikke til mig :-)

    Wayne 5-05-22 22:36

  • 0

    Så må vi håbe at Darth Vader har lært at tilkæmpe sig "the high ground".

    Johnny42 6-05-22 17:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen