Nye afsnit af "The Toys That Made Us" rammer Netflix i maj

Spænd nostalgihjelmen – Netflix' hit-show er tilbage!

Inderst inde er de fleste af os nogle voksenbørn med et soft spot for vores barndoms legetøjshelte. Måske netop derfor er Netflix-serien "The Toys That Made Us" så populær. 

Dokumentarserien tager udgangspunkt i nogle af de største legetøjssuccesser gennem tiden og fortæller historien omkring udviklingen og lanceringen af disse ikoniske produkter med både hjerte og sjæl.

De første fire afsnit, der fik premiere på Netflix kort før jul, tog blandt andet afsæt i hhv. Star Wars, Barbie, He-Man og G.I. Joe, og nu er de næste fire afsnit så ved at være klar.

Denne gang skal det blandt andet handle om Hello Kitty, Transformers, Star Trek og ikke mindst danske Lego.

Sæson 2 af "The Toys That Made Us" får premiere 25. maj. Traileren til den nye sæson kan ses på seriens Facebook-side.

Kommentarer

Nye afsnit af "The Toys That Made Us" rammer Netflix i maj

  • 0

    Endelig.

    Har længe ventet på især et afsnit om Transformers, da de om noget kendetegner det at vokse op i 80'erne for mig.

    Kviesgaard 6-05-18 11:14

  • 0

    Yeah, Transformers var enormt stort i min barndom også! Og så håber jeg, at de tager hånd om Turtles engang ligeså.

    dyg 7-05-18 09:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen