Nye billeder af Prinsesse Diana og Prins Charles fra 5. sæson af "The Crown"

Elizabeth Debicki og Dominic West går royale græsgange i møde.

En af de største seriesatsninger fra Netflix er dramatiseringen af de royales liv på Buckingham Palace. Storserien "The Crown" har allerede nu haft et væld af stjerneskuespillere om bord såsom Claire Foy, Olivia Colman, Helena Bonham Carter og Gillian Anderson – og der er flere på vej.

For blot to uger siden spurgte DR, hvad Moovy synes om castingen af Imelda Staunton som Dronning Elizabeth, og Moovys egen Mikkel Abel forventer, "at det bliver endnu bedre i sæson fem og seks."

Efter relativt ukendte Emma Corrin besnærede vores hjerter med sit portræt af Prinsesse Diana, der som "almindelig borger" pludselig skulle finde sig tilrette i de royale rækker, skal hun nu allerede skiftes ud efter kun én sæson.

LÆS OGSÅ: MOOVY OG DR: STØRRE, FLOTTERE, EPISK - FORVENTNINGER TIL AFSLUTNINGEN PÅ "THE CROWN" ER I TOP

Men frygt ej, for selveste Elizabeth Debicki ("Widows", "Tenet") tager nu teten. Hun skal spille overfor Dominic West ("The Wire"), som overtager Josh O'Connors ("Emma", "God’s Own Country") rolle som Prins Charles. 

Alle substitutterne gennem tiden synes nu ikke at have vakt megen foragt – måske fordi de svimlende 2 milliarder kroner, som serien hidtil har kostet, har hjulpet på at sluge de små kameler. 

Sæson 5 står til at få premiere i 2022, men præcis hvornår er endnu uvist.

Kommentarer

Nye billeder af Prinsesse Diana og Prins Charles fra 5. sæson af "The Crown"

  • ★★★★0

    Hmm, havde ellers forsvoret, at Dominic West's alt for..øh..fysisk firkantede kranium - kunne det(beklager?) aflange hestehoved-look. Men i vinkel - virker det tilsyneladende!? 

    Gasivodo19-08-21 01:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen