Optagelserne til "Klovn 3" er færdige

"It's a wrap".

Sådan skriver Casper Christensen på Instagram. Her hentyder han til, at optagelserne til den tredje film i "Klovn"-serien nu er færdiggjort. Christensen og Frank Hvam bekræftede tilbage i august, at der ville komme en ny film i den kendte serie, der ville få navnet "Klovn: The Final". De fortalte samtidig, at det ville blive den sidste film.

"Klovn: The Final" kommer til at handle om kærlighed med udgangspunkt i, at Frank fylder 50 år og dermed tager sit liv op til revurdering. 

Se også: Anmeldelse: Klovn Forever

Udover Casper og Frank medvirker Mia Lyhne, Michael Carøe og Lars Hjortshøj. Mikkel Nørgaard sidder endnu en gang i instruktørstolen, som han har gjort på de to forrige film.

Filmen får premiere 30. januar 2020.

Kommentarer

Optagelserne til "Klovn 3" er færdige

  • 0

    Håber der er skruet en anelse ned for CC's idiotknap, selvom han efterhånden spiller denne rolle til perfektion. Senest i "Undskyld Norge", hvor den fik al rigeligt fuld gas i denne retning :(

    Ronni Pedersen20-09-19 21:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen