Owen Wilson får stor rolle i Marvels "Loki"-serie

Wilson skal spille over for Tom Hiddleston i den kommende Disney+-serie.

Disney og Marvel har adskillige superhelteserier i støbeskeen – bl.a. "The Falcon and the Winter Soldier" og "WandaVision", som begge udkommer senere i år.

Og næste år vender Tom Hiddleston tilbage som Thors spøgefulde stedbror, Loki, som han har spillet i adskillige Marvel-film – senest i "Avengers: Endgame", hvor Loki flygtede ind i en alternativ dimension. Og hvad han laver dér, får vi altså at se i næste års "Loki"-serie.

Se også: Første billede fra "Loki" afslører, hvornår Marvel-serien foregår

Og ComicBook.com har netop erfaret, at Owen Wilson ("The Royal Tenenbaums", "Wedding Crashers") får en stor hovedrolle i den kommende streaming-serie.

Vi ved dog ikke, hvilken karakter Wilson skal spille, eller om der er tale om en kendt Marvel-figur. Men Wilson er jo kendt for at medvirke i komedier, så han virker umiddelbart som en fin tilføjelse til en serie om en gakket filur som Loki.

"Loki" udkommer engang i 2021 på Disney+.

Kommentarer

Owen Wilson får stor rolle i Marvels "Loki"-serie

  • ★★★★★0

    Vi ved dog ikke, hvilken karakter Wilson skal spille, eller om der er tale om en kendt Marvel-figur.

    Det gør vi da, jeg læste det selv på WOWkileaks

    Elwood 3-02-20 00:08

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen