"Reacher": Jack Reacher nedlægger en hel hær af fængselsfanger i nyt klip fra actionserien

Lee Childs hårdkogte actionhelt får meget snart sin helt egen serie på Prime Video.

Fans af Lee Childs romaner om den hårdtslående ekssoldat Jack Reacher har i årevis efterspurgt en ny film eller serie om helten, hvori karakteren er lige så stor og muskuløs, som han betegnes som i bøgerne – hvilket ikke helt flugter med Tom Cruises fysik i de to "Jack Reacher"-spillefilm.

Og i februar får fans omsider deres ønske opfyldt, idet vi får Amazons "Reacher"-serie, og som man kan se i det nye, nedenstående klip, så er den 1,91m høje Alan Ritchson en værdig arvtager til rollen.

Her er Reacher blevet smidt ind i et fængsel for at få nogle værdifulde oplysninger ud af en af spjældets fanger – men helt som ventet er der også mange forbrydere bag murene, som er ivrige efter at få fat i Reacher.

Læs også: Dwayne Johnson var i spil til rollen som Jack Reacher

Ritchson havde en lille birolle i "The Hunger Games: Catching Fire" og spillede skildpadden Raphael i de to seneste "Teenage Mutant Ninja Turtles"-film. Men han er nok bedst kendt for sit arbejde på DC-serien Titans, hvori han spillede superskurken Henry "Hank" Hall.

Ud over Ritchson medvirker bl.a. Willa Fitzgerald, Malcolm Goodwin, Bruce McGill og Harvey Guillén i serien, som skrives og produceres af Nick Santora ("Prison Break", "Punisher: War Zone").

"Reacher" får streaming-premiere den 4. februar på Amazons streamingtjeneste, Prime Video. Den seneste trailer kan ses her, og det spritnye klip kan ses her:

Kommentarer

"Reacher": Jack Reacher nedlægger en hel hær af fængselsfanger i nyt klip fra actionserien

  • ★★★★★★1

    Alan Ritchson har haft en tilsvarende action rolle i 18 afsnit af Titans, så jeg vidste han ville være perfekt til rollen.

    Det klip er pænt overbevisende - Amazon take my money.

    Wayne20-01-22 11:17

  • ★★★★★0

    Alan Ritchson har haft en tilsvarende action rolle i 18 afsnit af Titans, så jeg vidste han ville være perfekt til rollen.

    Det klip er pænt overbevisende - Amazon take my money.

    Helt enig. :)

    NightHawk20-01-22 13:08

  • ★★★★★1

    Udendørs scenerne så meget cheap ud sidst jeg så det, kan være de ikke har gradet det færdig på det tidspunkt, men det så bare forkert ud.

    Elwood20-01-22 14:33

  • ★★★★★★0

    Jo tak, det gider jeg godt!

    T. Nielsen20-01-22 22:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen