Ridley Scotts sci-fi-serie "Raised by Wolves" bliver snart tilgængelig i Norden

Danske Amanda Collin spiller hovedrollen i den ambitiøse science fiction-serie.

En af den danske filmindustris største, nye stjerner er Amanda Collin, som fik sit store gennembrud i Christian Tafdrups "En frygtelig kvinde" og senest medvirkede i bestseller-filmatiseringen "Undtagelsen".

Og allerede nu brager Collin igennem på den internationale scene. Hun har nemlig hovedrollen i den amerikanske sci-fi-satsning "Raised by Wolves", som for nylig udkom på streamingtjenesten HBO Max.

Og nu har serien omsider fået en nordisk premieredato. Den 16. december udkommer "Raised by Wolves" nemlig på HBO Nordic.

Serien handler om to androider, der skal opfostre en flok menneskebørn på en fjern planet. Én af disse androider, Mother, har 34-årige Collin fået æren af at spille. Forskelligartede religiøse overbevisninger viser sig dog at føre til gnidninger i den voksende koloni. De to androider finder derfor hurtigt ud af, at mennesker ikke er lige til at kontrollere.

Selveste Sir Ridley Scott ("Alien: Covenant") har instrueret to afsnit af "Raised by Wolves", og den nyeste trailer til føljetonen kan ses her:

Kommentarer

Ridley Scotts sci-fi-serie "Raised by Wolves" bliver snart tilgængelig i Norden

  • 0

    Hvis man ikke gider vente helt til december, så kan den allerede ses nu i DK:

    tv.canaldigital.dk/home

    Nagash17-09-20 22:11

  • ★★★★★1

    Ligeledes, så kan man se de første to afsnit allerede nu, hvis man har en YouSee TV boks.

    Kruse17-09-20 22:32

  • ★★★★★★0

    Pæne ratings

    Wayne17-09-20 22:40

  • ★★★★0

    Ligeledes, så kan man se de første to afsnit allerede nu, hvis man har en YouSee TV boks.

    Sådan en har jeg og jeg har søgt efter de afsnit, men jeg er tilsyneladende for dum til at forstå hvordan jeg finder dem?

    Det var lige da nyheden kom på FB at jeg søgte.

    Åkepool18-09-20 08:16

  • ★★★★★0

    Sådan en har jeg og jeg har søgt efter de afsnit, men jeg er tilsyneladende for dum til at forstå hvordan jeg finder dem?

    Det var lige da nyheden kom på FB at jeg søgte.

    Jeg brugte bare søgefunktionen og begyndte at skrive Raised By Wolves indtil den dukkede op.

    Kruse18-09-20 11:06

  • ★★★★0

    Jeg brugte bare søgefunktionen og begyndte at skrive Raised By Wolves indtil den dukkede op.

    Det samme gjorde jeg, men måske var jeg en dag for tidligt på den?

    Jeg prøver igen i aften.

    Åkepool18-09-20 11:09

  • ★★0

    De to afsnit ligger også i Yousees app under serier.

    Michael Andersen18-09-20 13:31

  • 0

    Hvis der kun er 2 afsnit, så er de dog en hel del bagude. Der er allerede 7 afsnit ude nu efter 3 uger på HBO Max. 3 den første uge og så 2 hver uge derefter. 

    Nagash18-09-20 18:37

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen