Se den officielle plakat til "Stranger Things 2"

Anden sæson af hit-serien bliver større, mørkere og piv-uhyggelig!

Så er der kun ganske få dage til, at anden sæson af den særdeles succesfulde Netflix-serie "Stranger Things" får premiere – og det meget passende op til Halloween. Ventetiden kan bruges til at nyde og studere den officielle plakat, som kan ses herunder i fuld størrelse. 

I den kommende sæson, som bliver større og endnu mere dyster, virker alt tilsyneladende fryd og gammen igen ovenpå de overnaturlige og skræmmende begivenheder i byen Hawkins. Men under overfladen lurer truslen, mystikken og farerne for dem, som overlevede mødet med The Upside Down.

Foruden børnene, som bjergtog publikum i første sæson, vender Winona Ryder og David Harbour tilbage i deres respektive roller som Wills mor og sheriffen med den tragiske fortid, Jim Hopper.

Derudover medvirker blandt andre nytilkommne danske Linnea Berthelsen, og de nye afsnit kan ses fra 27. oktober på Netflix – med mindst to sæsoner derudover på vej.

Kommentarer

Se den officielle plakat til "Stranger Things 2"

  • ★★★★★0

    Som jeg skrev på FB

    "Hello this is the 80'ties we just wanna know if..."

    No you can't have your poster back it is mine!

    For dælen det er en sweet poster, og så sammen med den fantastiske trailer klippet til et mix af Thriller damm glæder mig godt nok til Fredag :)

    Elwood23-10-17 12:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen