Se en hidtil uset prank fra allersidste afsnit af "The Office"

Dwight bliver narret til at tro, at han befinder sig i "The Matrix".

Herhjemme kan vi se den amerikanske udgave af "The Office" på flere forskellige streamingtjenester. Både HBO Nordic, Viaplay og Prime Video ligger inde med den populære serie, og fra 1. januar i år er hele serien også blevet tilgængelig på Netflix.

Noget anderledes ser det dog ud i USA. Her er serien - efter at have været en af de mest populære komedieserier på streamingtjenesten i flere år - blevet fjernet fra Netflix. Det skyldes, at selskabet bag serien, NBC, har fået deres egen streamingtjeneste, hvor serien fremover vil være eksklusivt tilgængeligt for de amerikanske seere. 

Læs også: Ny bog hævder, at Steve Carell ikke havde lyst til at forlade "The Office"

I den anledning har NBC netop offentliggjort en hidtil uset prank fra seriens allersidste afsnit. I den 5 minutter lange scene forsøger Jim og Pam at narre Dwight til at tro, at han er en del af The Matrix. Selvom det lykkes at overbevise ham, så går det dog alligevel ikke helt som planlagt.

Scenen kan ses herunder, og hvis man skulle få lyst til at se eller gense hitserien, så kan den herhjemme altså som sagt heldigvis stadig findes på en en lang række streamingtjenester.

Kommentarer

Se en hidtil uset prank fra allersidste afsnit af "The Office"

  • ★★★★★1

    Hygsomt! :-D Har netop fået HELE serien på Blu-ray, og jeg ser frem til omsider at få set de to sidste sæsoner. I sin tid kunne jeg simpelthen ikke tage mig sammen til det, når nu Carell var smuttet.

    The Insider 5-01-21 14:00

  • ★★★★★0

    Jeg forstår nu godt at den scene er "hidtil uset". Den var ikke sjov. :p 

    Lars! 6-01-21 20:22

  • 0

    Hygsomt! :-D Har netop fået HELE serien på Blu-ray, og jeg ser frem til omsider at få set de to sidste sæsoner. I sin tid kunne jeg simpelthen ikke tage mig sammen til det, når nu Carell var smuttet.

    Man bør virkelig overveje, om det nu også er værd at give de sidste sæsoner en chance.

    Der er bestemt gode afsnit iblandt, men der er godt nok også mange svipsere og nye figurer, der aldrig helt bliver sjove nok.

    Serien burde være stoppet i en kombination af Pam/Jim-brylluppet og Michaels farvel.

    Slayer 7-01-21 00:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen