Selskabet bag "The Walking Dead" sagsøges igen – denne gang for 1 mia. dollars!

Sidste år valgte produceren Frank Darabont ("The Shawshank Redemption") at sagsøge tv-selskabet bag zombie-serien "The Walking Dead", AMC, for 280 mio. dollars (knap 2 mia. kroner), fordi han angiveligt uretmæssigt blev fyret under 2. sæson af tv-serien.

Sagen mellem Darabont og AMC kører stadig, men nu angribes tv-selskabet fra endnu en front: fire af seriens bagmænd har i samlet flok sagsøgt AMC, og hvis selskabet taber sagen, skal de potentielt betale en hel milliard dollars (godt 6,3 mia. kroner) til sagsøgerne.

De fire personer er producerne Gale Anne Hurd, Glen Mazzara og David Alpert samt forfatteren Robert Kirkman, som har skrevet de tegneserier, som den succesfulde tv-serie er baseret på.

Firkløveret fastslår i en erklæring: "Denne sag er opstået, fordi et gigantisk underholdningskonglomerat ikke har overholdt deres kontrakter med de kreative folk, som står bag den vildt succesfulde og profitable tv-serie 'The Walking Dead'."

DEN STØRSTE TV-RETSSAG NOGENSINDE

De fastslår desuden, at AMC har udnyttet deres unikke status som både seriens produktionsselskab og distributør til at dirigere hovedparten af seriens enorme indtægter ned i egne lommer.

AMC's tv-afdeling betaler sågar AMC's egen produktionsafdeling langt flere penge for rettighederne til at vise serien, end de betaler andre tv-selskaber for at vise deres serier. Der er ugler i mosen.

Sagen er desuden ret enestående, idet både Hurd og Alpert stadig arbejder på serien, alt imens AMC selvsagt er nødt til at bevare et sundt forhold til Kirkman, hvis de stadig vil lave succesfulde produktioner med afsæt i hans skriverier.

Måske er det netop derfor, at AMC's svar er en anelse tilbageholdent: "Retssager som disse er rimelig almindelige inden for underholdningsindustrien, og de har alle én ting til fælles: de følger i kølvandet på succes."

"Vi har stor respekt og beundring for disse sagssøgere, og vi vil fortsat samarbejde med dem, alt imens vi ihærdigt modkæmper dette ubegrundede og opportunistiske søgsmål."

The Hollywood Reporter fastslår i øvrigt, at der snildt kan blive tale om den største retssag om tv-profit nogensinde, og at sagen i allerhøjeste grad vil præge tv-kontrakter i fremtiden.

Kommentarer

Selskabet bag "The Walking Dead" sagsøges igen – denne gang for 1 mia. dollars!

  • ★★★1

    Synes godt nok - også på baggrund af, hvad jeg har læst andetsteds (og om Darabonts oplevelser) - at AMC virker pænt fishy. Bliver spændende at se, hvad der sker...

    The Insider16-08-17 12:20

  • ★★★★1

    Det kan måske godt give lidt negativ stemning på settet. 

    Riqon16-08-17 12:29

  • ★★★1

    Det kan måske godt give lidt negativ stemning på settet. 

    Haha, ja! På dén front er det i det mindste heldigt for dem, at de ikke just indspiller en sitcom...

    The Insider16-08-17 12:36

  • ★★★1

    Du mener, at stemningen bliver lidt død?

    Benway16-08-17 12:36

  • ★★★★1

    Du mener, at stemningen bliver lidt død?

    Hvis ikke nogen kommer disse uenigheder til livs. 

    Riqon16-08-17 12:37

  • ★★★★1

    Som AMC har udtalt, er det overraskende normal praksis at sådanne søgsmål opstår. Jeg husker at Kevin Smith på et tidspunkt har talt om, at han blev nødt til at hive Weinstein Company i retten, fordi bl.a. skuespillerne i Clerks 2 aldrig havde fået løn. Det var dog ikke noget, som nogensinde har påvirket hans forhold til Harvey Weinstein, så det er måske bare normalt, at man har en "går den, så går den"-politik, trods kontrakter.

    Jeg tror dog ikke at det er noget der påvirker den daglige produktion overhovedet. Hvis det var tilfældet, var producerne sikkert gået for længe siden og skuespillerne mærker nok ikke noget til slagsmålet bagved.

    Bruno16-08-17 13:06

  • ★★★2

    Hvis ikke nogen kommer disse uenigheder til livs. 

    Ja, ellers kommer de bare igen og igen.

    Benway16-08-17 12:40

  • 3

    Ja, ellers kommer de bare igen og igen.

    Så længe der er penge i det, vil der altid være nogen der sværmer omkring det - som-bier!

    moulder66616-08-17 13:18

  • ★★★2

    Så længe der er penge i det, vil der altid være nogen der sværmer omkring det - som-bier!

    Opfindsomt. :)

    Jeg ville gerne lave en vits mere, men jeg er bange for, at jeg er løbet tør. Det vil højst kunne blive til en genganger.

    Benway16-08-17 13:21

  • ★★★★1

    Opfindsomt. :)

    Jeg ville gerne lave en vits mere, men jeg er bange for, at jeg er løbet tør. Det vil højst kunne blive til en genganger.

    Vitser? Jeg vil bare lige sige, at alt jeg har skrevet i denne tråd har jeg ment grav alvorligt. 

    Riqon16-08-17 13:52

  • ★★★0

    Vitser? Jeg vil bare lige sige, at alt jeg har skrevet i denne tråd har jeg ment grav alvorligt. 

    Så må du undskylde. Jeg håber ikke, at du er død-fornærmet.

    Benway16-08-17 14:07

  • 1

    Det virker råddent.

    Men i det mindste er der bid i trådens vittigheder. Det er selvfølgelig også nogle af Moovys gode hjerner, der står bag. Og humøret smitter!

    evermind16-08-17 20:29

  • 1

    Hue hue hue

    Peteryde16-08-17 20:38

  • 0

    Du mener, at stemningen bliver lidt død?

    Godt det så alligevel er en død serie jo! 

    Martinio07 19-08-17 00:08

  • 0

    Jeg er ved at gå død i jeres platte vittigheder.

    Michael Andersen19-08-17 14:34

  • ★★2

    Jeg er ved at gå død i jeres platte vittigheder.

    Så længe der ikke er nogen gengangere

    MOVIE100019-08-17 14:41

  • ★★★0

    Så længe der ikke er nogen gengangere

    Den har Benway vist allerede brugt... ;-)

    Rasmus Drews19-08-17 15:00

  • ★★★★0

    Den har Benway vist allerede brugt... ;-)

    Dødbider!

    T. Nielsen19-08-17 15:25

  • ★★1

    Den har Benway vist allerede brugt... ;-)

    "gengangere" :)

    MOVIE100019-08-17 15:31

  • 1

    Er tråden gået død?

    MadMartigan19-08-17 18:08

  • ★★★★0

    Det har været råddent at høre på i alt fald...

    davenport19-08-17 22:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen