"Sherlock"-skaber: Sæson 5 kommer ikke lige foreløbigt

Men produceren Steven Moffat er trods alt optimistisk om seriens fremtid.

Det er snart et år siden, at den 4. sæson af BBC's succesfulde tv-serie "Sherlock" blev transmitteret.

Siden da har vi ikke hørt meget om en potentiel sæson 5, men i et splinternyt interview med Cultbox kommer en af seriens skabere, Steven Moffat, med en opdatering:

"Serien vender ikke tilbage snarligt. Ventetiden bliver længere end tidligere."

Ofte har fans været nødsaget til at vente et par år mellem seriens sæsoner, så Moffats bemærkning er formentlig ensbetydende med, at en 5. sæson tidligst vil se dagens lys i 2020. Men ifølge Moffat bør fans ikke være nervøse for, at serien aldrig vender tilbage:

"Jeg antager, at vi kommer til at arbejde på serien igen. Den er enormt succesfuld, så der vil altid være efterspørgsel efter flere afsnit, håber jeg. Og der er ikke nogen grænse for, hvor længe serien kan køre. Holmes og Watson kan være 60 eller 70 år gamle."

Benedict Cumberbatch og Martin Freeman, som i serien netop spiller mesterdetektiven Sherlock Holmes og hans tro væbner, John Watson, har p.t. også travlt med at indspille adskillige Marvel-film, mens Moffat og hans kollega bag kameraet, Mark Gatiss (som også spiller Sherlocks storebror, Mycroft, foran kameraet), i øjeblikket arbejder på en ny serie om Dracula.

Kommentarer

"Sherlock"-skaber: Sæson 5 kommer ikke lige foreløbigt

  • ★★★★0

    Jeg kommer ikke ligefrem til at holde vejret af spænding. De sidste to sæsoner har været af faldende kvalitet. Jeg kommer selvfølgelig til at se det alligevel, men jeg har ikke længere de helt store forventinger.

    Kruse10-12-17 14:06

  • ★★★★★0

    Fint med en pause tænker jeg. Som Kruse fandt jeg også at der var begyndende træthedstegn. Om det måske mere var hos mig end i selve serien vil jeg ikke helt udelukke. Men uanset så går jeg ikke længere at glæder mug til mere. 

    T. Nielsen10-12-17 15:00

  • ★★0

    Det er helt fint med mig, også hvis der ikke kommer mere. Jeg er faktisk mere interesseret i hvis de ville lave en spin-off med Mycroft.

    MOVIE100010-12-17 15:14

  • ★★★1

    Jeg synes også, det ville være cool med en pause - men hvor ville det også være fedt, hvis de vendte tilbage om netop 15-20 år og lavede en ordentlig afrunding på hele sagaen med et par virkelig gamle, afdankede herrer à la Ian McKellen i "Mr. Holmes".

    Derudover var jeg faktisk ret vild med sæson 3 (bryllupsafsnittet er seriens næstbedste afsnit i min optik og noget af de bedst klippede tv, jeg nogensinde har set) og også sæson 4, selvom dens åbningsafsnit var liiiiidt ujævnt. Men den sluttede stærkt, og jeg er glad for, at de mht. Moriarty

    ikke lavede en eller anden latterlig form for "resurrection" af karakteren.

    The Insider10-12-17 15:48

  • ★★★★★1

    Om 10-15 år kunne der også være en nostalgi-faktor, der ville være fed for os der har set dem her i nutiden. Jeg ser for mig, at Sherlock er gået helt i hundene, men en gammel sag dukker atter op og de to nu tidligere venner må atter finde sammen:)

    T. Nielsen10-12-17 15:52

  • ★★★1

    Om 10-15 år kunne der også være en nostalgi-faktor, der ville være fed for os der har set dem her i nutiden. Jeg ser for mig, at Sherlock er gået helt i hundene, men en gammel sag dukker atter op og de to nu tidligere venner må atter finde sammen:)

    Præciiiiis! Det er klassisk, men det ville dæleme også være skønt :-)

    The Insider10-12-17 15:55

  • ★★★★★1

    Præciiiiis! Det er klassisk, men det ville dæleme også være skønt :-)

    Nemmerlig og da Sherlock er klassisk fornyelse (eller omvendt?), ville det vel egentlig passe ret godt?

    T. Nielsen10-12-17 16:16

  • 0

    Jeremy Brett! Nuff said :-P

    Gasivodo12-12-17 16:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen