Fint med mig hvis de holder kvaliteten.

Skaberne af "Stranger Things" bekræfter tredje og muligvis fjerde sæson
Mens anden sæson af den særdeles populære Netflix-serie "Stranger Things" nærmer sig med hastige skridt, kan fans af de overnaturlige hændelser og indbyggerne i Hawkins allerede så småt begynde at glæde sig til mindst én sæson derudover.
Det bekræfter skaberne af serien – brødrene Ross og Matt Duffer – som udtaler: "Vi regner med, at det bliver en fire sæsoner-ting og så slut. De bliver nødt til at komme ud af den her by i en helvedes fart. Det er vanvittigt!"
Meget passende får sæson 2 af "Stranger Things" premiere op til Halloween, nemlig 27. oktober. Året er 1984, og alt synes umiddelbart normalt igen i Hawkins, ovenpå Demogorgonens rædsler og befrielsen af Will Buyers fra The Upside Down. Men for dem som overlevede lurer en endnu større og farligere trussel...