"Star Wars": Fan-favorit dukker op i "Ahsoka"-serien

Sabine Wren fra animationsserien "Star Wars Rebels" dukker op i kød og blod i den kommende miniserie om Anakin Skywalkers tidligere lærling.

Som tidligere rapporteret har Lucasfilm været på udkig efter en skuespiller til rollen som den unge og farverige mandalorianer Sabine Wren til den kommende "The Mandalorian"-spin-off: "Ahsoka".

Fan-favoritten Wren optrådte oprindeligt i den prisbelønnede animationsserie "Star Wars Rebels", men nu dukker karakteren snart op i kød og blod i live-action-miniserien om jedi-ridderen Ahsoka Tano.

Se også: "Obi-Wan Kenobi": Se Darth Vader svinge lyssværdet på de flotte koncepttegninger til "Star Wars"-serien

Valget til rollen som den unge mandalorianske kriger er landet på den 27-årige Natasha Liu Bordizzo ("The Society"). Det erfarer Deadline.

Bordizzo slutter sig dermed til Rosario Dawson, der skal spille den titulære hovedrolle som Anakin Skywalkers tidligere elev – akkurat som i 2. sæson af "The Mandalorian".

Hayden Christensen optræder angiveligt også på rollelisten til "Ahsoka", hvor han vender tilbage i rollen som Anakin Skywalker/Darth Vader.

Optagelserne til miniserien begynder efter sigende til marts næste år, men det er endnu uvist præcis, hvornår det kommende eventyr lander på Disney+.

Kommentarer

"Star Wars": Fan-favorit dukker op i "Ahsoka"-serien

  • ★★★★0

    Glimrende valg. Det kan jeg sagtens se for mig.

    PS: Ahsoka er ikke Jedi ridder (som I skriver i teksten). Hun valgte jo som bekendt at gå en anden vej, hvilket med stor sandsynlighed er årsagen til at hun overlevede Order 66.

    S. Rico21-11-21 11:28

  • ★★★★★★0

    Glimrende valg. Det kan jeg sagtens se for mig.

    PS: Ahsoka er ikke Jedi ridder (som I skriver i teksten). Hun valgte jo som bekendt at gå en anden vej, hvilket med stor sandsynlighed er årsagen til at hun overlevede Order 66.

    Så man kan være noget andet end Sith eller Jedi - med lyssværd?

    Wayne21-11-21 11:33

  • ★★★★1

    Så man kan være noget andet end Sith eller Jedi - med lyssværd?

    Ja da. De der Inquisitors med røde lyssværd i Star Wars Rebels er jo heller ikke Sith. De er bare håndlangere for de to eneste Sith, der som bekendt kan eksistere ad gangen.

    General Grievous er heller ikke hverken Jedi eller Sith, selv om han har lært at bruge et (eller rettere mange) lyssværd.

    S. Rico21-11-21 11:37

  • ★★★★★★1

    Selvfølgelig :-)

    Wayne21-11-21 11:39

  • ★★★★0

    Jeg burde også nævne Savage Opress, som heller aldrig blev Sith, selv om han svingede lystigt med sit lyssværd.

    Darth Maul er heller ikke længere Sith, fra det tidspunkt Darth Sidious tager Anakin som lærling.

    S. Rico21-11-21 11:42

  • ★★★★1

    Ok, det var noget sludder. Count Dooku var jo den lærling der tog over efter Maul - ikke Anakin.

    S. Rico21-11-21 11:45

  • ★★★★★★1

    Ok, det var noget sludder. Count Dooku var jo den lærling der tog over efter Maul - ikke Anakin.

    Ja Maul blev jo længe regnet for død - sjovt at Kejseren ikke kunne føle han levede i kraften…

    Wayne21-11-21 14:19

  • ★★★★0

    Ja Maul blev jo længe regnet for død - sjovt at Kejseren ikke kunne føle han levede i kraften…

    Måske fordi Maul i mange år kun levede et usselt liv uden rigtig at bruge The Force (efterrationalisering).

    Da først Maul fik magt igen, kunne kejseren klart mærke det og opsøgte Maul på Mandalore. Kejseren dræbte ham ikke ud fra argumentet om, at Maul havde en nyttig brik at spille. Jeg synes dog aldrig, at det blev vist eller afsløret hvilken rolle der var tale om.

    S. Rico21-11-21 14:26

  • 1

    Jeg synes nu altid Ahsoka har været en Jedi af hjertet, også selv om hun kkke vil kaldes en jedi. Hun var mere jedi end mange af dem i jedi-rådet.

    Mace Windu selv huggede hovedet af en ubevæbnet besejret fjende, måske var det manuskriptet der sagde at Jango Fett skulle dø, men alligevel noget meget ikke-jedi agtigt at gøre.

    Johnny4221-11-21 22:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen