"Star Wars"-serien "The Acolyte" skrottes efter blot én sæson

Kraften var ikke med rumeventyret fra High Republic-æraen.

Vi får ikke en sæson 2 af "Star Wars"-serien "The Acolyte", der har kørt på Disney+ hen over sommeren. Lucasfilm har nemlig trukket stikket på serien, der må siges at have delt vandene blandt "Star Wars"-fans. 

Mens mange har ment, at "The Acolyte" var et friskt pust, der bl.a. udfordrede "Star Wars"-universets traditionelle fremstilling af de noble Jedi-riddere, har mindst lige så mange andre fans været vrede over netop dét og seriens kreative valg. Derudover er seertallene raslet ned, efterhånden som serien skred frem.

Læs også: "STAR WARS: EPISODE I - DEN USYNLIGE FJENDE" ER DEN MEST POPULÆRE "STAR WARS"-FILM PÅ DISNEY+

"Star Wars: The Acolyte" blev annonceret tilbage i 2020. Serien er skabt af Leslye Headland ("Russian Doll"), som er erklæret "Star Wars"-superfan. 

Eventyret finder sted i High Republic-æraen omkring 100 år før begivenhederne i Skywalker-sagaen. Her bliver vi introduceret for tvillingerne Osha og Mae (begge spillet af Amandla Stenberg), der på tragisk vis bliver adskilt som børn. Begge tror, at den anden er blevet dræbt, og historien tager fart, da Jedi-ordenen mange år senere kommer på sporet af tvillingerne i forbindelse med en dyster sammensværgelse rettet mod netop Jedi-ridderne. 

Men selvom slutningen af første sæson lægger op til mindst endnu en af slagsen, kommer vi altså ikke til at se mere til "The Acolyte"-universet i denne omgang. 

Vi må håbe, at den næste "Star Wars"-serie, "Skeleton Crew", klarer sig lidt bedre end forgængeren. Dén serie får premiere på Disney+ den 4. december. Se traileren her:

Kommentarer

"Star Wars"-serien "The Acolyte" skrottes efter blot én sæson

  • ★★★★0

    Jeg holder stadig på at Disney burde kigge på nogle af bøgerne. Lige lave en 12 afsnits miniserie baseret på bøgerne om Darth Bane, hvor hvert afsnit er en times tid, eller måske lidt mere. Eller en mini-serie baseret på bogen om Darth Plagueis.

    Der er også masser af inspiration at hente fra tegneserierne, bl.a. Legacy. Godt nok er det aldrig blevet etableret om Luke har børn, men det er jo let at skrive sig ud af.

    NSF20-08-24 12:20

  • ★★★★★★1

    Skeleton Crew er forhåbentlig bedre, men der er dårlige odds - nu hvor haters har høstet frugten ved målrettet at rate The Acolyte ned. 
    De sidder sikkert allerede klar ved tasterne for at dømme den ude.

    Det ser heldigvis ud til at der er smidt spændende instruktører ind, og Favreau & Filoni står bagved på producerholdet. Så kraften er større ved den, som det ser ud.

    Wayne20-08-24 12:44

  • ★★2

    Havde "The Acolyte" været under HBO Max' faner, så var den nok aldrig udgivet, så Lucasfilm har på samme år formået at begå deres største brøler og smarteste træk: At udgive "The Acolyte" og så samtidig have visdommen til at sige, at det var en svipser og ikke fortsætte.

    Når vi nu er opmærksomme på, at der har været folk, der review bombede serien, så de vurderinger essentielt var værdiløse, så kan man kun gå med, hvad man har fået ud af materialet og man skal være mere end ualmindeligt gavmild for at sige, at det var en god serie.

    Som den serie jeg havde glædet mig ALLERMEST til af alle live-action serier under Star Wars' faner, så var det den største ærgrelse at følge med i.

    Jeg så alle afsnit fra en professionel nysgerrighed, men i min optik, så hjalp det ikke, at "House of the Dragon" sæson 2 og "The Boys" sæson 4 kørte samtidigt, fordi de var serier, der havde timelange afsnit og en gevaldigt højere kvalitet på et sammenligneligt budget.

    I sidste ende er det jo en forretning og cirka $200 millioner skal skabe mere interesse og glæde for ens varemærke og ikke det modsatte. Og ja, jeg er opmærksom på, at begge nævnte eksempler har skilt vandene, men på ingen måde som "The Acolyte" gjorde.

    Jeg havde ikke tænkt mig at se "The Skeleton Crew" som følge af min massive skuffelse over "The Acolyte", men denne her beslutning har givet mig håb om, at der kommer nye takter hos Lucasfilm snarest muligt.

    Af hjertet tak fra en Star Wars fan.

    The Paki Don20-08-24 14:10

  • ★★★★★★0

    Jeg er enig i at The Acolyte er en skuffelse, i forhold til de kræfter og penge der er lagt i - og i det fornuftige i at Disney har valgt ikke at satse på en patient som allerede er afgået ved steningsdøden.

    Herligt at du ikke helt har mistet troen på fremtidige Star Wars projekter :-)

    Wayne20-08-24 14:34

  • ★★★0

    Jeg synes nu netop at det var fedt, at serien udfordrede jediernes godhed og til tider arrogante selvforståelse samt gav mere forståelse for Siths position. Ærgerligt at nogle fanboys ikke kunne tåle den præmis. Men ellers enig i at udover nogle forrygende kampscener, så var serien i øvrigt lidt meh. Men jeg kunne nu godt have set en sæson 2 med fokus på sith udviklingen.

    Gorman20-08-24 16:07

  • ★★★3

    Tror såmænd de fleste kunne tåle præmissen. Det var snarere udførslen, der haltede gevaldigt…

    Thomas Fenger20-08-24 17:09

  • 0

    Fuldstændig enig. Spændende med perspektiv fra Sith og de bedste kampscener til dato i star wars universet.

    Alt i alt en okay serie (meh) men sikkert slet ikke go´ nok ifht. investeringen og skuffende med de lidt korte afsnit (omvendt kunne der vel ikke koges mere suppe på historien?)

    Dominar Rygel XVI20-08-24 17:15

  • 0

    Jeg så kun de to første afsnit, der simpelthen var for kedelige til, at jeg ville bruge mere tid på serien - især når jeg også synes, at Headland har haft lidt for travlt med at tale om review bombing og internethad i forhold til, hvor mange mangler serien (eller i hvert fald de to første afsnit) har.

    Slayer20-08-24 17:28

  • 0

    Jeg synes nu zen bragte noget interessant op mht. omverdenens syn på jedierne, og med slutningen lagde den op til en fortsættelse. Forhåbentlig vil de fortsætte fortællingen, muligvis i en anden serie, der teknisk set ikke vil være The Acolyte sæson 2, eller en film. Og noget jeg også synes de gjprde godt var alle de aliens, der var med i serien. Selvom Andor er en bedre serie, så var det et område den manglede på. Her føltes det som om den kunne foregå i et hvilket som helst Sci-Fi univers. Her føltes the Acolyte som Star Wars.

    Jeg synes så også der er kommet en bekymrende trend ind i Star Wars. Som om man er bange for at gøre noget. En hel masse bliver sat i gang for derefter at blive droppet eller aldrig hørt fra igen. Og hvis det ikke bliver godt modtaget så bliver det droppet frem for at undersøge hvad der fungerede og så arbejde videre med det.

    Det er underligt at Star Wars og Marvel er i samme hus. Ved Marvel ser det netop ud til at de lytter til kritikken og foretage ændringer, frem for bare atskrotte det hele.

    Johnny4220-08-24 18:48

  • ★★2

    Jeg synes nu netop at det var fedt, at serien udfordrede jediernes godhed og til tider arrogante selvforståelse samt gav mere forståelse for Siths position. Ærgerligt at nogle fanboys ikke kunne tåle den præmis. Men ellers enig i at udover nogle forrygende kampscener, så var serien i øvrigt lidt meh. Men jeg kunne nu godt have set en sæson 2 med fokus på sith udviklingen.

    Jeg tror, at fans er klar på RIGTIG meget, så længe det bliver lavet ordentligt. Det skal nok komme i fremtiden, men det bliver ikke under Headlands vejledend hånd. Og heldigvis for det.

    The Paki Don20-08-24 21:55

  • ★★1

    Jeg så kun de to første afsnit, der simpelthen var for kedelige til, at jeg ville bruge mere tid på serien - især når jeg også synes, at Headland har haft lidt for travlt med at tale om review bombing og internethad i forhold til, hvor mange mangler serien (eller i hvert fald de to første afsnit) har.

    Gid jeg kunne gøre som dig...

    Review bombing var dog noget, der skete, hvor jeg har set screenshots af "1-stjerne" anmeldelser af afsnit en halv time, inden afsnittet officielt var udkommet, så...

    Men ja, ikke seriens største problem, by a long shot.

    The Paki Don20-08-24 21:57

  • ★★0

    Jeg synes så også der er kommet en bekymrende trend ind i Star Wars. Som om man er bange for at gøre noget. En hel masse bliver sat i gang for derefter at blive droppet eller aldrig hørt fra igen. Og hvis det ikke bliver godt modtaget så bliver det droppet frem for at undersøge hvad der fungerede og så arbejde videre med det.

    Det er underligt at Star Wars og Marvel er i samme hus. Ved Marvel ser det netop ud til at de lytter til kritikken og foretage ændringer, frem for bare at skrotte det hele.

    Sådan har det været med Star Wars lige siden modtagelsen slutningen af 2017 med "The Last Jedi" og så "Solo" efterfølgende. Det så man jo allerede, da Ron Howards skulle overtage posten som instruktør på filmen undervejs. Lucasfilm har i for mange år været for reaktionære.

    Så vidt jeg er orienteret, så er en del af serierne, som udkommer i de nærmeste år, såsom "Armor Wars" og "Ironheart" oprindeligt film, men så ændret til serier, og jeg har kun meget løst hørt, at "The Acolyte" vist startede ud som en film, men blev ændret til en serie. 

    Tag det med et gran salt, selvfølgelig.

    The Paki Don20-08-24 22:01

  • ★★★★2

    Med hensyn til review bombing, så ser jeg en tendens til at man er superkritisk efter 1-2 afsnit, brokker sig over at diverse dele af plottet ikke er forklaret, hertil personers motivation. Når der er tale om en serie, så må man jo med rette forvente at noget holdes tilbage og alt ikke afsløres i det første afsnit.

    Det er selvfølgelig helt fair hvis man ikke er grebet af en historie og falder fra.

    Ovenstående er generelt, da jeg ikke gad at bruge tid på at læse reaktioner online, da jeg fik ondt i øjnene af at rulle dem, da et segment begyndte at whine over at serien var "woke", længe før den ramte D+.

    NSF20-08-24 22:03

  • ★★★0

    Tror såmænd de fleste kunne tåle præmissen. Det var snarere udførslen, der haltede gevaldigt…

    Okay - du skriver da i artiklen at flere fans var sure over netop det?

    Gorman20-08-24 22:39

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen