Steve Carells rumrejse-serie "Space Force" får en sæson 2 hos Netflix

Steve Carrell er ikke færdig med at udforske rummet i sit seneste seriepåfund, som nu får en ny sæson.

Forventninger til Steve Carell og Greg Daniels komedieserie, "Space Force", som fik premiere på Netflix tidligere i år, var skyhøje. Duoen, der stod bag den elskede tv-serie "The Office", skulle nemlig genskabe succesen fra netop den serie, hvilket ikke helt lykkedes.

"Space Force" – der omhandler en naiv militærofficers forsøg på at skabe en månebase – blev nemlig på ingen måde et hit blandt kritikerne. Men serien har åbenbart haft nok succes blandt seerne til, at Netflix tør investere i en ny sæson.

Serien har været en af streaminggigantens dyrere produktioner, hvilket især Steve Carells løn som skuespiller og producer har medvirket til. Derfor var det også længe uvist, om Netflix turde forny serien.

LÆS OGSÅ: SERIE-ANMELDELSE: SPACE FORCE - SÆSON 1 (NETFLIX)

Produktionen er dog nu rykket fra Los Angeles til Vancoucer, som gør optagelserne væsentligt billigere.

Derudover har Norm Hischock, der har været inde over serier som "King of the Hill", "Parks and Recreation" og "Brooklyn Nine-Nine", tilsluttet sig som co-showrunner i samarbejde med Steve Carell og Greg Daniels i håb om at løfte seriens kvaliteter.

Efter planen går optagelserne i gang næste år, mens en premieredato endnu er uvis. Det forventes også, at castet fra første sæson, som ud over Steve Carell inkluderer bl.a. John Malkovich, Lisa Kudrow, Ben Schwartz og Jimmy Yang, vender tilbage.

Kommentarer

Steve Carells rumrejse-serie "Space Force" får en sæson 2 hos Netflix

  • 0

    Kan da kun håbe det bedste. Sæson 1 lande lige præcis mellem to stole. En meget sær konstellation, der ikke helt vidste hvad den ville :( 

    Ronni Pedersen19-11-20 21:35

  • ★★0

    Kan da kun håbe det bedste. Sæson 1 lande lige præcis mellem to stole. En meget sær konstellation, der ikke helt vidste hvad den ville :( 

    Jep!

    Essal19-11-20 21:37

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen