Stjernerne fra "Watchmen" bliver til Washmen i ny instagram-video

Bliv din egen superhelt. Vask dine hænder!

HBO-serien "Watchmen" var ellers endegyldigt slut – i hvert fald har seriens showrunner Damon Lindelof fra starten sagt, at der ikke ville komme flere afsnit, og at vi ikke skulle forvente at se mere til seriens karakterer. 

Nu er de dog dukket op igen for at bekæmpe spredningen af coronavirus. Sådan da. Damon Lindelof har nemlig fået seriens mange medvirkende til at deltage i en ny video på Instagram, hvor de dog ikke længere er Watchmen men WASHMEN. Videoen går nemlig i alt sin enkelthed ud på at få os allesammen til at vaske vores hænder. 

Den to minutter "lange" video har bidrag fra både Regina King, Tim Blake Nelson og mange andre af seriens skuespillere. Desværre skal vi nok næppe forvente at se dem sammen igen.

Videoen kan ses på Damon Lindelofs instragram-profil her

"Watchmen" kan ses på HBO Nordic og passer perfekt til disse karantænetider.

Kommentarer

Stjernerne fra "Watchmen" bliver til Washmen i ny instagram-video

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen