"Stranger Things"-skabere sagsøgt

Det siges, at kopi er den højeste form for smiger, men den vending giver instruktøren Charlie Kessler ikke meget for – han har nemlig sagsøgt "Stranger Things"-skaberne for tyveri af sin idé.

Det er ikke mange uger siden, at Guillermo del Toro blev beskyldt for at have tyvstjålet idéen til sin Oscar-darling "The Shape of Water", og nu er også Duffer-brødrene, der står bag den populære Netflix-serie "Stranger Things", blevet anklaget for at have ladet sig inspirere af andres idéer.

Charlie Kessler, som står bag søgsmålet, påstår nemlig, at det var ham, der gav brødrene idéen til den nostalgi-fremmende science fiction-serie, da han fremlagde idéen for dem på Tribeca Film Festival.

Kessler instruerede i 2012 en kortfilm, der skulle lægge op til spillefilmen "The Montauk Project", hvis ligheder med "Stranger Things" er slående: En regering, der eksperimenterer på børn, portaler til andre dimensioner, et barn i hovedrollen, en hærget politimand, og listen fortsætter.

Til Duffer-brødrenes forsvar kan de også have ladet sig inspirere af byen Montauk, New York, hvor konspirationsteorier lyder på, at regeringen har foretaget hemmelige eksperimenter med paranormal krigsførelse og tidsrejser.

Kommentarer

"Stranger Things"-skabere sagsøgt

  • ★★★★★★1

    Og her gik jeg og troede de havde “stjålet” det hele fra film i 80’erne. Hvor skuffende;-P

    T. Nielsen 5-04-18 13:35

  • 1

    Bah, gir ikke en skid for alle deres "De stjal min idé" anklager. 

    PatrickJane 5-04-18 15:28

  • ★★★★★0

    Men Kessler stjal sikkert fra Uwe Boll! 

    Lars! 5-04-18 18:47

  • ★★★★★2

    Rygterne siger at navnet på det her filmsite blev stjålet fra en Ko, den har bare ikke haft nok penge til at hyre en advokat til at begynde og rejse en sag mod dem.

    Elwood 5-04-18 18:55

  • ★★★★★★1

    Rygterne siger at navnet på det her filmsite blev stjålet fra en Ko, den har bare ikke haft nok penge til at hyre en advokat til at begynde og rejse en sag mod dem.

    Du har muuuuhligvis ret!

    T. Nielsen 5-04-18 18:57

  • ★★★★0

    Hvis jeg var en af Steven S. og Richard D. s(mange) advokater/beskyttere, ville jeg også lægge sag an. I ved, bare for en sikkerhedsskyld.  

    Gasivodo 5-04-18 23:41

  • ★★0

    Jeg afskrev egentlig også den her som endnu en “de stjal min ide” hulke historie.

    men da jeg så læste et sted, at da serien i sin tid blev præsenteret af netflix hed den Montauk, så er det muligt, der er mere end tilfældigheder i det. Man må vente og se.

    Tiany 6-04-18 07:57

  • ★★★★★0

    men da jeg så læste et sted, at da serien i sin tid blev præsenteret af netflix hed den Montauk, så er det muligt, der er mere end tilfældigheder i det. Man må vente og se.

    Montauk Project er dog også det officielle navn på konspirationsteorien, om hvordan regeringen udførte hemmelige forsøg i Montauk, der bl.a. inkluderede overnaturlige ting som tankekontrol, teleportation og tidsrejser. Der er lidt Area 51 over myterne.

    Duffer-brødrene har tidligere udtalt at de har været inspireret af bogen The Montauk Project: Experiments in Time fra 1992, som dykker ned i denne konspiration.

    At de pitchede deres idé under navnet Montauk tror jeg i højere grad refererer til at Montauk Project-konspirationen har været deres inspiration og ikke kortfilmen. Om de kendte til historierne om Montauk inden at Charlie Kessler ifølge ham selv fremlagde idéen for dem er dog ikke til at vide.

    Kruse 6-04-18 11:27

  • 0

    "Jeg havde denne idé før alle andre..".. suk. Hvor mange gange har man ikke hørt det før. I øvrigt mener jeg så, at Duffer-brødrene har stjålet alt fra mig. Jeg spillede D&D tilbage i 80'erne... og jeg har også den samme Kenner-model af Tusindårsfalken... Så dér! Nå!

    Alexander 6-04-18 12:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen