"Terminator"-stjernen Michael Biehn slutter sig til 2. sæson af "The Mandalorian"

En af 80'ernes store actionstjerner skal angiveligt spille en dusørjæger i "Star Wars"-serien.

Hjemmesiden Making Star Wars var de første til at rapportere, at Biehn var blevet hyret til den kommende sæson 2 af "The Mandalorian", og nyheden er blevet bekræftet af The Hollywood Reporter.

Det er Biehns største rolle i årevis. Skuespilleren havde store roller i flere af James Camerons ældre film – han spillede Kyle Reese i "The Terminator", soldaten Dwayne Hicks i "Aliens" og den småpsykotiske Coffey i "The Abyss".

Biehn fik aldrig det helt store gennembrud på filmscenen og har hovedsageligt arbejdet på videospil, tv-serier og mindre genrefilm de sidste par årtier.

Mange sci-fi-fans vil derfor stensikkert sætte pris på, at Biehn dukker op i endnu en gigantisk science fiction-franchise – denne gang: "Star Wars"-sagaen.

Og ifølge rygtebørsen spiller Biehn en dusørjæger i 2. sæson af "The Mandalorian", men det er endnu ikke blevet officielt bekræftet.

Efter planen udkommer 2. sæson af "The Mandalorian" på streaming-tjenesten Disney+ til oktober.

Kommentarer

"Terminator"-stjernen Michael Biehn slutter sig til 2. sæson af "The Mandalorian"

  • ★★1

    Fantastisk!

    Elsker ham. Ærgeligt at han aldrig er røget helt op i toppen.

    Åkepool25-03-20 11:18

  • ★★★0

    Fantastisk!

    Elsker ham. Ærgeligt at han aldrig er røget helt op i toppen.

    Hørt!

    The Insider25-03-20 11:18

  • ★★★0

    Jeg har en spoiler allerede til Season 2...
    hvis vi så lige får Sean Bean med også så ku det være et sjovt gamble :)

    Elwood25-03-20 11:26

  • ★★★0

    Det er vel næsten som med Mark Hamills karriere - som også har fået en lille revival :-)

    Wayne25-03-20 14:38

  • 2

    YES - rigtig god nyhed. Er netop ved at vise mine døtre de gamle Cameron klassikere hvor netop Biehn er et markant islæt.

    Gormanden25-03-20 18:10

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen