"The Last of Us"-skaber bekræfter, at serien vil have en anden slutning end spillet

Vi kan forvente flere overraskelser i de kommende sæsoner.

Den hyperpopulære dommedagsserie "The Last of Us" er kun ét afsnit fra at afslutte sin anden sæson. For de seere, der har spillet spillene, som serien er baseret på, har der allerede været flere afvigelser og overraskelser undervejs, og noget tyder på, at vi kan forvente endnu flere ændringer i de kommende sæsoner.

I sjette afsnit af anden sæson har seriens skabere nemlig valgt at rykke en af de helt store følelsesmæssige scener fra spillet frem, så den ikke længere er en del af historiens afslutning, men i stedet en central brik hen imod slutningen af sæsonen.

Serieskaber Neil Druckmann fortæller i et nyt interview, at denne beslutning også vil få betydning for, hvordan hele historien rundes af, når serien en dag slutter.

Læs også: ANMELDELSE: THE LAST OF US (SÆSON 2)

Direkte adspurgt, om det vil påvirke seriens afslutning, svarer Druckmann klart ja. Beslutningen blev blandt andet truffet ud fra et ønske om at undgå for lang ventetid mellem sæsonerne i forhold til at skabe det rette følelsesmæssige payoff.

Hvordan serien vil udvikle sig fremadrettet, må vi dog vente med at få svar på. Sæsonfinalen på anden sæson af "The Last of Us" kan ses herhjemme fra på mandag, og der vil uden tvivl være mange ubesvarede spørgsmål efter rulleteksterne.

Til gengæld kan fans glæde sig over, at serien allerede er forlænget med en tredje sæson.

Kommentarer

"The Last of Us"-skaber bekræfter, at serien vil have en anden slutning end spillet

  • ★★★★★0

    In other news blev finale afsnittet leaked via. Apple TV og nåede at ryge ud på de sociale medier.

    Jeg hæfter mig lidt ved den her udtalelse, som Neil og Craig har nævnt et par gange nu og i starten gav det fin mening.

    “””Beslutningen blev blandt andet truffet ud fra et ønske om at undgå for lang ventetid mellem sæsonerne i forhold til at skabe det rette følelsesmæssige payoff”””

    Jeg begynder at tænke lidt mere over sammensætning af scener og rækkefølge, og jeg er self. Stadigvæk spændt på hvad det ender ud med, men blir også lidt farligt hvis en tanke hele tiden er “det ville være for lang tid at vente” og i starten ku jeg følge det og kan være jeg også blir gjort til skamme det håber jeg da, men med den tanke og afsnit seks vil vise det meget tydeligt, hvilke ting kan de så vente med til meget senere, hvor det ikke er for lang tid at vente hvis de strækker det til mere end 3 sæson’er lyder til de allerede snakker om
    4 sæsoner, Craig lufter, hvert fald tanken.

    Elwood23-05-25 10:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen