
"The Rain" får en tredje (og sidste) sæson på Netflix
Det er netop blevet bekræftet på den danske Netflix-series officielle Facebook-side.
Det er kun få uger siden, at Netflix udgav alle seks afsnit af seriens 2. sæson, og den har åbenbart været så populær, at streaming-tjenesten allerede har givet grønt lys til sæson 3.
Samtidig afslører Netflix, at det bliver seriens sidste sæson, og at den lanceres engang i 2020.
Herunder kan du gense Moovy TV's interview med seriens hovedrolleindehavere, Alba August ("Unge Astrid") og Mikkel Boe Følsgaard ("Under sandet"):