"The Walking Dead"-filmen om Rick Grimes får muligvis premiere allerede i 2021

Sheriffen for det hele vender snart tilbage til de levende dødes verden.

"The Walking Dead" lakker mod enden. Den sejlivede zombie-serie, der nogle gange virkede mere død end levende, var ellers noget nær udødelig. Men i 2022 er det slut, hvor sidste afsnit vil stavre over vores skærme.

Det betyder dog ikke, at franchisen bliver begravet der. Tværtimod.

Serien har allerede banet vejen for to spin-off-serier, og der er flere på vej. Derudover har en spillefilm om seriens oprindelige omdrejningspunkt, Rick Grimes, længe været på tegnebrættet, og noget tyder på, at vi meget snart får gensynet med ham at se.

Læs også: "The Walking Dead" vil præsentere os for Negans kone: Lucille

I hvert fald har en af seriens instruktører offentliggjort på Twitter, at Rick Grimes vender tilbage i 2021 – på det store lærred.

Karakteren var omdrejningspunktet for "The Walking Dead" indtil sin exit i niende sæson, og med Grimes' exit forsvandt en stor del af seriens seere også. Det skal derfor blive interessant at se, hvor mange zombiehungrende biografgængere der kan trækkes ind i salene i 2021.

Kommentarer

"The Walking Dead"-filmen om Rick Grimes får muligvis premiere allerede i 2021

  • ★★★★1

    Det bliver sgu' stort at komme til at se The Walking Dead i biografen. Nu synes jeg godt nok også, at jeg har ventet i lang tid på at finde ud af, hvad der skete med Rick, da han blev hentet af den fucking helikopter.

    S. Rico31-12-20 13:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen