"The Walking Dead" vil præsentere os for Negans kone: Lucille

Jeffrey Dean Morgans egen kone tager nu også rollen som hans tv-kone.

"The Walking Dead" lakker mod enden. Den sejlivede zombieserie har ellers været udødelig igennem mere end et årti, men i 2022 vil seriens sidste afsnit løbe over skærmen.

Inden da har de seere, der stadig hænger i, endnu et par overraskelser i vente. I hvert fald vil serien præsentere os for Negans kone, Lucille. Indtil nu har navnet ellers tilhørt Negans trofaste baseballbat, da den rigtige Lucille døde før zombieapokalypsen. Men der vil nu blive sat et menneskeligt ansigt på navnet bag.

Læs også: Anmeldelse: The Walking Dead: World Beyond – Sæson 1 (Amazon Prime)

Efter alt at dømme må der være tale om et tilbageblik på Negans liv før zombierne, men det er ikke til at vide, hvad forfatterne har i ærmet.

Rollen vil ligeledes blive i familien, så at sige, da Lucille skal spilles af Hilarie Burton Morgan, som er gift med Jeffrey Dean Morgan, skuespilleren bag Negan.

"The Walking Dead" holder i øjeblikket midtvejspause i sin 10. sæson, der vender tilbage i løbet af foråret 2021. 

Kommentarer

"The Walking Dead" vil præsentere os for Negans kone: Lucille

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen