Jeg glæder mig godt nok! Jeg har netop genset sæson 1 på Blu-Ray og er kommet i rigtig Twin Peaks-stemning. Det ser ud til at jeg har god tid til at få genset anden sæson :)
"Twin Peaks"-fortsættelse har fået premieredato
Den længe ventede tredje sæson af "Twin Peaks" har endelig fået en premieredato. Showtime genopliver David Lynch' og Mark Frosts kultserie søndag 21 maj. Sæsonen varer angiveligt 18 timer i alt, hvoraf det første afsnit har en spilletid på hele to timer.
"Vi har set det hele," fortæller direktør for Showtime David Nevins i forbindelse med Television Critics Associations pressetur.
"David Lynch er en af de største filmskabere nogensinde. Jeg synes, det er den pureste heroin-version af David Lynch, og jeg er spændt på at vise det."
Nevins ville ikke løfte sløret for handlingen i den tophemmelige fortsættelse, men han forklarede dog, hvorfor Lynch ønsker at holde kortene så tæt til kroppen:
"En kvalitet ved 'Twin Peaks' og den nye sæson af 'Twin Peaks' er, at den belønner nær iagttagelse. Den var en oprindelig social netværk-diskussionsserie, før redskaberne for fandyrkelse egentlig eksisterede. Det er derfor, David er så opmærksom på hemmeligholdelsen."
Det afvises desuden, at fortsættelsen vil lægge op til flere afsnit i fremtiden. Ifølge Nevins bliver tredje sæson det sidste besøg i "Twin Peaks", før serien lægges endegyldigt i graven.
Det vides stadig ikke, hvordan serien vil kunnet ses herhjemme.