"Your Honor" fornyes med sæson 2

"Breaking Bad"-stjernen Bryan Cranston vender tilbage som dommeren med et stort dilemma.

Selvom "Breaking Bad" efterhånden er en saga blot, betyder det ikke, at Bryan Cranston er stoppet med at levere vilde præstationer. Senest brillerede han som New Orleans-dommeren Michael Desiato i Showtime-serien "Your Honor", der kom på HBO Nordic her i Danmark.

Egentlig blev serien markedsført som en limited series, der i folkemunde betyder, at den blot holder sig til en enkelt, afsluttet sæson. Men i stil med "Big Little Lies" kommer der altså en sæson to, hvis serien bliver populær.

Præcis dette er altså tilfældet med "Your Honor", der nu får en ekstra sæson.

Læs også: Teaser Bryan Cranston og Aaron Paul en "Breaking Bad"-reunion?

I seriens første årgang følger vi Bryan Cranstons Michael Desiato, hvis søn bliver involveret i en modbydelig flugtbilisttragedie. Nu skal den respekterede dommer gøre alt i sin magt, så stakkels sønnike ikke ender i spjældet.

I forbindelse med offentliggørelsen af sæson 2 udtaler Showtime-præsidenten Gary Levine, at "Your Honor" vender tilbage, fordi publikum var så glade for serien, fordi skaberen Peter Moffat har mere at fortælle, og fordi Bryan Cranston har mere skuespil at byde på.

Hvilke skuespillere, der vender tilbage til i anden sæson i 2022, er endnu uvist, men vi krydser fingre for, at den altid fantastiske Michael Stuhlbarg ("Fargo", "Call Me By Your Name") vender tilbage som gangsterbossen Jimmy Baxter.

Kommentarer

"Your Honor" fornyes med sæson 2

  • ★★★0

    Hmm, det bliver ikke en sæson, jeg automatisk kommer til at se.

    Men hvis den får nogle super gode anmeldelser, så kan det da godt være, at jeg hopper på igen.

    S. Rico26-08-21 16:07

  • 0

    Hmm, det bliver ikke en sæson, jeg automatisk kommer til at se.

    Men hvis den får nogle super gode anmeldelser, så kan det da godt være, at jeg hopper på igen.

    Enig. Var meget begejstret for første afsnit, men derefter faldt kvaliteten også.

    Verbal26-08-21 20:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen