
Podcast: Draft: Bedste film 1995 m. Nikolaj Tarp og Nikolai Schulz
Moovy Podcast får fint besøg, når der går konkurrence i at drafte de bedste film fra 1995.
Oven på rangeringerne af de bedste film fra de biografaktuelle mesterinstruktører Bong Joon-ho og Mike Leigh skal værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, tilbage til et andet velkendt format: Der skal draftes!
Tilbage i februar fik Moovy Podcast besøg af Nikolaj Tarp og Nikolai Schulz fra podcasten Oscar Redux, hvor de skulle konkurrere om at finde de ultimative 'Bedste film'-vindere fra hele Oscar-historien.
Denne gang skal der dystes i året 1995. Et filmår, der byder på høj kvalitet med nyklassikere som "Heat", "Se7en", "Braveheart" og "Before Sunrise".
HØR OGSÅ: DRAFT - OSCAR-VINDERE FOR ’BEDSTE FILM’ M. NIKOLAJ TARP OG NIKOLAI SCHULZ
Udvælgelsen går selvfølgelig ikke stille for sig! For med vetomuligheder og mange film at vælge mellem, skal der tages strategiske valg. Kategorierne byder på gyser-, action-, drama- og komediefilm, Oscar-nominerede titler og årets bedst sælgende film samt ikke-engelsksprogede værker.
Værterne kommer vidt omkring i året 1995. Her skal der bl.a. snakkes "Toy Story" og den skønne komedie "Clueless", og så går bølgerne højt, når snakken falder på Michael Manns mesterværk, "Heat", med Al Pacino og Robert De Niro.
Fra sort-hvid vampyrfilm, europæisk arthouse og amerikanske blockbusters til Jim Carrey, Ben Stiller og meget andet... der er rigeligt at gå på opdagelse i.
Lyt med og husk at stemme på Spotify med det samme og senere på sociale medier, når vinderen skal kåres.
Vi lyttes ved!
Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Pocket Casts m.m.
Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.