Spændende - hils endelig Stine som jeg har samarbejdet en del med mens hun var på Kino - tænker I får kamp til stregen. :-)
Podcast: Draft: Bedste film 1999 m. Stine Teglgaard
Bølgerne går højt, når Moovy Podcast skal drafte de bedste film 1999 – et skelsættende år i filmhistorien med vanvittig høj kvalitet.
I sidste uge stod den på anmeldelser i Moovy Podcast, og ugen før blev Halloween-stemningen dyrket, da værterne skulle drafte de bedste gyserfilm.
Denne uge vender Moovy Podcast endnu en gang tilbage til draft-formatet. Værterne har allerede taget sig af årene 1994, 2004 og 2014, og denne gang står slaget om filmåret 1999, hvor topmoderne computereffekter, twists, et hav af aktuelle mesterinstruktører og meget andet definerede året.
Værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, har inviteret tidligere gæst Stine Teglgaard i studiet. Ud over at være ekspert i David Fincher og David Cronenberg så er hun også en filmnørd, der har et meget personligt forhold til filmåret 1999 med flere store personlige oplevelser.
HØR OGSÅ: ANMELDELSER - THE SUBSTANCE, DISCLAIMER, SMILE 2 & THE APPRENTICE
Der bliver kamp om favoritterne i et år, der tæller alt fra nymoderne klassikere som "The Matrix", der indledte en ny æra i filmhistorien, twist-filmen "Den sjette sans", gysersensationen "The Blair Witch Project" og sommervarme "The Talented Mr. Ripley".
Flere gamle og kommende mestre var også aktive. 1999 var året, hvor filmnørder fik nye film fra Paul Thomas Anderson, Stanley Kubrick, David Fincher, Michael Mann, David Lynch, Pedro Almodóvar og mange flere.
Bølgerne går højt, når der skal tages store beslutninger i forsøget på at lave den bedste liste med film fra 1999.
Lyt med og husk at stemme på Spotify og diverse opslag på sociale medier, når vinderen skal kåres.
Vi lyttes ved!
Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.
Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.