I har nailet en af de ting, som jeg går mest op i, når jeg starter med at lytte til nye podcasts: lydkvaliteten. Det er noget, som selv de mere "professionelle" ikke altid går op i og derfor jeg bl.a. har nogle af Kevin Smiths podcasts lidt på pause. Det er bare ikke specielt fedt at lytte til folk tale og det lyder som et tarveligt Zoom-kald.

Podcast: Episode #0 - Velkommen til Moovy Podcast!
I introduktionsafsnittet af Moovy Podcast introducerer vi formatet og diskuterer, hvem og hvad Moovy er, hvad podcasten vil indeholde, og hvad man kan forvente af nyheder, specials, anmeldelser, god stemning og meget andet.
Moovy udvider i dag med det nye medietiltag Moovy Podcast. Her kan faste såvel som nye Moovy-brugere få Moovys mange aktiviteter på lyd, når vi sætter en endnu større indsats i gang for at dække alt, hvad der bevæger sig i ind- og udland i film- og tv-verdenen.
I denne episode #0 introducerer vi, hvad og hvem Moovy er, hvad du som lytter kan forvente af Moovy Podcast, og hvorfor du skal lytte med, når vi ugentligt anmelder premieretitler, debatterer og kommenterer ugens største nyheder, smider om os med anbefalinger i vores 'Fem til fredag'-episoder og stiller skarpt på udvalgte instruktører, filmserier, interviews og meget, meget andet.
LÆS OGSÅ: MOOVY PODCAST LANCERES
I denne introduktionsepisode møder du også de to faste værter på Moovy Podcast, Mikkel Abel og Joachim Jelle, som i hver episode vil guide dig igennem alt det, der skal snakkes om, når vi tuner ind på ugens højdepunkter, smider stjerner efter aktuelle titler og nørder igennem, mens både nyt og gammelt kommer under luppen.
Vi håber, du vil lytte med, hvad end du er fast eller ny bruger af Moovy.
Lyt til Moovy Podcast på en podcastservice nær dig, såsom Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts, m.m.
Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS link