Podcast: Episode #1 - "Love and Monsters", "Crip Camp" og "Snabba Cash"

I første "rigtige" episode af Moovy Podcast anmelder vi de Netflix-aktuelle "Love and Monsters", "Crip Camp" og "Snabba Cash", mens vi diskuterer ugens vigtigste nyheder og spiller pool med Martin Scorsese i ugens anbefalinger.

I torsdags lancerede Moovy en længe ventet udvidelse af sin medieplatform. Nemlig vores nye medieudvidelse Moovy Podcast, som gør, at du nu kan få anmeldelser, nyheder, eksklusive artikler, anbefalinger, Moovy TV og meget andet på lyd.

I fredagens korte introduktionsepisode fik vi en snak om, hvad Moovy Podcast er, hvem vi er, og hvad du som lytter kan forvente af podcasten. Men i dag er vi klar med første 'rigtige' episode, hvor vi får snakket om nogle af ugens vigtigste nyheder, anmelder udvalgte film og serier samt kommer med ugens anbefalinger.

LÆS OGSÅ: VELKOMMEN TIL MOOVY PODCAST!

Ugens nyheder bliver diskuteret af de to faste værter Joachim Jelle og Mikkel Abel, hvor de kommer ind på den kommende "Chucky"-serie, og så er der ny, spændende casting-nyhed fra en kommende film af ingen ringere end Steven Spielberg.

Derefter stiller vi fokus på Netflix-titler, som vi kaster stjerner efter i ugens anmeldelser. "Love and Monsters" byder på visuel smuk forening af monstre og kærlighed, mens værterne er helt enige om kvaliteterne – og svaghederne – i den Oscar-nominerede "Crip Camp". Og så skal Mikkel lige bestemme sig for, hvor godt han rent faktisk kan lide svenske "Snabba Cash".

Og så slutter vi af med ugens anbefalinger. Her er der både pool med Martin Scorsese i en vaskeægte double feature, mens der også gemmer sig en lille freaky sydkoreansk sag.

Vi lyttes ved!

Lyt til Moovy Podcast på en podcastservice nær dig, såsom Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-feed.

Kommentarer

Episode #1 - "Love and Monsters", "Crip Camp" og "Snabba Cash"

  • ★★★★★2

    God start. Pudsig detalje: Når jeg hører på Filmnørdens Hjørne, så skruer jeg ned, når de afspiller en trailer. Men når I gør det, så skruer jeg op. ;) 

    Lars!27-04-21 11:21

  • ★★0

    God start. Pudsig detalje: Når jeg hører på Filmnørdens Hjørne, så skruer jeg ned, når de afspiller en trailer. Men når I gør det, så skruer jeg op. ;) 

    Fedt du lytter med, Lars! Og tak for feedback - det skal vi da lige holde øje med, så der kommer lidt mere kant på de bombastiske trailers. :) 

    Mikkel Abel27-04-21 12:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen