Podcast: Episode #18 - Don’t Look Up, The Tragedy of Macbeth, The Witcher, Yellowjackets, King Richard m.fl.

Moovy Podcast samler op på titler fra december, mens der også gemmer sig anmeldelser af streamingaktuelle "The Tragedy of Macbeth", "King Richard" og en masse tv-serier.

Ovenpå sidste uges nytårsspecial er Moovy Podcast tilbage med årets første anmeldelser, hvor der skal deles stjerner ud, når der samles op på titler fra december og nye, aktuelle titler.

Først skal julens helt store film, "Don't Look Up", diskuteres, for leverer Adam McKays film med cirka alle verdens filmstjerner på rollelisten op til forventningerne?

Shakespeare skal også vendes og drejes, da Joel Coen er gået solo med sin fortolkning af "The Tragedy of Macbeth", der vækker forundring og begejstring.

HØR OGSÅ: EPISODE #17 - NYTÅRSSPECIAL 2021: ÅRETS BEDSTE FILM OG TV-SERIER

De to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, er også gået amok i tv-serier. Joachim har fået set den ventede anden sæson af Netflix' "The Witcher", mens Paramount+ har leveret gedigne overraskelser med den "Lost"-inspirerede "Yellowjackets" og Taylor Sheridans "Mayor of Kingstown". Og så chokerer "Landscapers" med sin legesyge true-crime fortælling.

Der bliver også plads til den biografaktuelle "Petite Maman" af kvinden bag "Portræt af en kvinde i flammer", mens Will Smith imponerer i "King Richard". Og så kommer vi ikke uden om ugens anbefalinger, der byder på biografiske film.

Vi lyttes ved!

0:06:10 - Anmeldelse af "Don't Look Up"

0:17:16 - Anmeldelse af "The Tragedy of Macbeth"

0:32:06 - Anmeldelse af "Yellowjackets - Sæson 1"

0:39:50 - Anmeldelse af "Mayor of Kingstown - Sæson 1"

0:48:40 - Anmeldelse af "Petite Maman"

0:52:52 - Anmeldelse af "The Witcher - Sæson 2"

0:59:40 - Anmeldelse af "King Richard"

1:09:04 - Anmeldelse af "Landscapers"

1:17:01 - Ugens anbefalinger (Biografiske film)

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Episode #18 - Don’t Look Up, The Tragedy of Macbeth, The Witcher, Yellowjackets, King Richard m.fl.

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen