Podcast: Episode #27 - Stranger Things, Peaky Blinders, Verdens værste menneske, Atlanta, Bull m.fl.

Nye sæsoner af "Peaky Blinders" og "Atlanta", den norske sensation "Verdens værste menneske", hævnfilmen "Bull" og den storslåede finale i "Stanger Things" er nogle af de ting, vi anmelder i nyeste episode.

Sommeren begynder at vise sit solrige ansigt, og mens ferieugerne i den grad står på anbefalinger af fede film, du formentlig aldrig har hørt om, så skal der selvfølgelig også være tid til anmeldelser.

Moovy Podcasts to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, skal nemlig have delt stjerner ud i en episode, der byder på færre titler end sædvanligt, men som ikke desto mindre er fyldt med kvalitet og spændende titler.

hør også: DE FEM BEDSTE FILM, DU ALDRIG HAR HØRT OM! (DEL I)

På filmfronten vender vi Apples nye feel good-film, "Cha Cha Real Smooth", der har Dakota Johnson ("Suspiria") på rollelisten og er skabt af den unge, talentfulde Cooper Raiff. Joachim Triers norske sensation, "Verdens værste menneske", begejstrer også med sin buzz fra Oscars og Cannes, hvori nordmanden tager sig kærligt af moderne angst og eksistentialisme.

Mere grumt bliver det i den britiske hævnthriller "Bull", der med referencer til "Kill List" og Jeremy Saulnier underholder værterne på morbid vis.

Vi går også all in på tv-serier. Joachim tager temperaturen på seneste sæsoner af populære "Peaky Blinders" og Donald Glovers "Atlanta", alt imens vi slutter af med et brag: Andel del af den fjerde sæson af "Stranger Things" er nemlig landet, men afsluttes der tilfredsstillende?

Vi lyttes ved!

0:06:45 - Anmeldelse af "Cha Cha Real Smooth"

0:17:30 - Anmeldelse af "Peaky Blinders - sæson 6"

0:26:30 - Anmeldelse af "Verdens værste menneske"

0:39:00 - Anmeldelse af "Atlanta - sæson 3"

0:47:30 - Anmeldelse af "Bull"

0:57:00 - Anmeldelse af "Stanger Things - sæson 4, del 2"

1:10:00 - Afslutning

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Episode #27 - Stranger Things, Peaky Blinders, Verdens værste menneske, Atlanta, Bull m.fl.

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen