Podcast: Episode #4 - Biografernes genåbning, CPH:DOX 2021 og "Them"

Biograferne genåbner, og det fejrer vi med en snak om, hvad du kan se på det store lærred det næste halve år, mens vi deler anbefalinger fra CPH:DOX og anmelder den grumme gyserserie "Them".

Moovy Podcast er tilbage med ny episode, og denne gang skal tungen holdes lige i munden, for der skal diskuteres rigtig mange film!

Først gennemgår de to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, genåbningen af biograferne, og hvilke film man overhovedet kan finde i programmet. Og endnu vigtigere: hvad man kan se frem til resten af året, hvor der både er "A Quiet Place 2", nyt fra Steven Spielberg, comeback fra "Jackass"-drengene og den længe ventede sci-fi-storfilm "Dune" på programmet.

HØR OGSÅ: EPISODE #3 - "STOWAWAY", "NOMADLAND" OG "MARE OF EASTTOWN"

Derefter smides der også anbefalinger efter, hvilke dokumentarfilm man kan tjekke ud på årets aktuelle CPH:DOX-festival. Her er der både goths i provinsen, whistleblowers, verdens klogeste hoveder, SoundCloud-rap og arkadelegenden Kim Kanonarm, som du også kan se mere til i Moovy TV.

Og som lytter skal du heller ikke snydes for en anmeldelse – denne gang har vi taget Amazon Prime-serien "Them" med, der kommer i kølvandet på racebaserede gysere som "Us" og "Get Out". En grum serie, der imponerer med sin stil.

Vi lyttes ved!

Lyt til Moovy Podcast på en podcastservice nær dig, såsom Spotify, Anchor, Castbox, Breaker, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Episode #4 - Biografernes genåbning, CPH:DOX 2021 og "Them"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen