Podcast: Fem til fredag #20 - De fem bedste film af gysermesteren Dario Argento

Moovy Podcast har fundet de fem bedste gyserfilm af den italienske instruktørmaestro Dario Argento.

I sidste uge tog værterne Mikkel Abel og Joachim Jelle sig af "Black Adam", "Andor", "Halloween Ends" og "Holy Spider" i et afsnit fuld af anmeldelser.

Vi er dog stadig i oktober, og det betyder gys. I denne episoder puster vi støvet af en italiensk gyserinstruktør ved navn Dario Argento, og anledningen er, at Moovy Podcast præsenterer mesterværket "Suspiria" den 31. oktober!

HØR OGSÅ: FEM TIL FREDAG #19 - DE FEM BEDSTE (GYSER)FILM, DU ALDRIG HAR HØRT OM! (DEL IV)

Det bliver til fem film plus det løse, når snakken går om blod, kvinder, vold og mord – og ikke mindst den italienske slasher-bølge giallo.

Dario Argento har i sine film kastet omkring sig med opfindsomme måder at slå alle og enhver ihjel på, og han har sørget for at udleve sine sadistiske fantasier gennem sit mesterlige filmhåndværk.

Manden står bag mange stærke værker som bl.a. "Suspiria ("Chok House"), "Profondo rosso - Mord i rødt" og "Phenomena", men hvilke er de bedste og mest makabre? Det forsøger Moovy Podcast at svare på, mens den sidste dråbe uhygge malkes i gysets måned.

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Fem til fredag #20 - De fem bedste film af gysermesteren Dario Argento

  • ★★★★★1

    Glæder mig til at høre! Har først lige opdaget, at Argento simpelthen spiller hovedrollen i Gaspar Noés nyeste film, "Vortex", og den skal jeg se lige om snart i Grand. Vildt!

    The Insider31-10-22 16:39

  • 1

    Glæder mig til at høre! Har først lige opdaget, at Argento simpelthen spiller hovedrollen i Gaspar Noés nyeste film, "Vortex", og den skal jeg se lige om snart i Grand. Vildt!

    Uha, den er jeg meget spændt på! Jeg har hørt, at han faktisk skulle være super god i den. Du må lige give et praj om den er værd at se ;-) 

    Joachim Jelle 1-11-22 11:20

  • ★★★★★0

    Uha, den er jeg meget spændt på! Jeg har hørt, at han faktisk skulle være super god i den. Du må lige give et praj om den er værd at se ;-) 

    Han var fantastisk i den! Og det er en stærk, stærk film – jeg er ret begejstret for Noé, og selv når han karakterer eller fortællinger ikke er vildt interessante, er der stadig masser at komme efter på den æstetiske front, men i "Vortex" er alt bare blændende. Men for fanden altså... som sædvanlig også hård kost. Hvis man syntes, at "The Father" og "Amour" var alt for sukkerlakeret feel-good, så vil man elske "Vortex"!

    The Insider 1-11-22 11:25

    High praise! "Amour" er en af de bedste film jeg nogensinde har set - og en film jeg måske kun kommer til at se den ene gang i mit liv, så det er spændende sammenligninger. Glæder mig afsindigt til at blive revet itu. Bliver dog nok med lidt langt tilløb haha. 

    Joachim Jelle 1-11-22 12:17

  • ★★★★★1

    High praise! "Amour" er en af de bedste film jeg nogensinde har set - og en film jeg måske kun kommer til at se den ene gang i mit liv, så det er spændende sammenligninger. Glæder mig afsindigt til at blive revet itu. Bliver dog nok med lidt langt tilløb haha. 

    Den rammer ikke helt lige så hårdt som "Amour" – måske fordi "Vortex" kaster sig hovedkuls ud i elendigheden, hvor "Amour" fører os lindt ind i lyset og under huden på de gamle mennesker, før derouten begynder (glæd dig i øvrigt til "Tár", som jeg nåede at se i USA, og som gav mig kraftige "Caché"-associationer), men jeg er sikker på, at man kan få en skøn søndag med de to film i rap!

    The Insider 1-11-22 12:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen