literally me...

Podcast: Spotlight: Drive (2011)
Moovy Podcast dykker ned i Nicolas Winding Refns storværk, der med vilde bilstunts og en atypisk kærlighedshistorie satte nye standarder for, hvor cool film kan være.
"What do you do? I drive" siger Ryan Goslings unavngivne karakter i Nicolas Winding Refns storværk "Drive", og nu går Moovy Podcast op i gear og gennemgår den über-cool film, der indledte et nyt "synthificieret" årti i filmhistorien.
Filmen om en stuntmand, som er chauffør for kriminelle om natten, og der forelsker sig i sin søde nabo, som roder ham ud i problemer, blev nemlig noget af et fænomen ved sin premiere i 2011. Og i dag har den stilistiske film etableret sig som en nyklassiker.
Værterne på Moovy Podcast, Joachim Jelle og Mikkel Abel, kigger nærmere på filmen, og således kører de ned ad mange ruter sammen med superstjernen Ryan Gosling, Refns voldelige impulser og actionfilm, der udfordrer dine antagelser.
HØR OGSÅ: DRAFT: BEDSTE FILM 2005 M. DAVID MADSEN
Fra Nicolas Winding Refns turbulente karriere og internationale gennembrud til Ryan Goslings status, der udviklede sig fra førsteelsker til indie-darling – bromancen mellem de to mænd udviklede sig til en af 2010'ernes største trumfer.
For hvad er det lige, der gør "Drive" så unik? Værterne kigger nærmere på filmens tilblivelse, hvor bl.a. Hugh Jackman skulle havde spillet den stumme driver, mens filmens leg med genrekoder fra westerns, gamle gyserfilm og fartglade actionfilm skaber en film ulig alle andre.
I vanlig Spotlight-tradition skal filmens bedste scener, citater, brug af sange og "instruktør-flex" også kåres. Her bruger Mikkel bl.a. et par timer på at erklære sin kærlighed til Ryan Gosling, mens Nicolas Winding Refns fetichistiske mix af romance og ultravold hyldes. Og så viser Ron Perlman et særligt komisk talent i rollen som filmens wannabe-gangster, Nino.
Vi lyttes ved!
Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.
Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.