Kan huske jeg ikke var med på hypen fra start - men gensyn har gjort den til en af favoritterne.

Podcast: Spotlight: Pulp Fiction (1994)
Moovy Podcast hylder Quentin Tarantinos mesterværk, der ændrede filmhistorien, og som i år kan fejre 30-års jubilæum.
"English, motherf*****, do you speak it?!" er en af mange legendariske replikker fra Quentin Tarantinos "Pulp Fiction", der med sin udgivelse i 1994 kan fejre 30-års jubilæum i år.
"Pulp Fiction" er af mange hyldet som en af de bedste film nogensinde – og også som Tarantinos bedste, trods en gloværdig karriere, hvilket den citerbare films elskede kultstatus vidner om. Derfor er det også kun på sin plads, at Moovy Podcast kaster sin kærlighed over filmen.
Værterne, Mikkel Abel og Joachim Jelle, skal nemlig finde ud af om "Pulp Fiction" overhovedet fortjener sin kultstatus og en plads blandt de bedste film nogensinde. Et spørgsmål, der kræver en gennemgang af Quentin Tarantinos film og karriere, for hvordan er det lige, han gang på gang slipper afsted med at skabe sit eget cool univers så overbevisende?
ANMELDELSER: THE FALL GUY, CHALLENGERS, CIVIL WAR, IMMACULATE, MONKEY MAN
Vanen tro skal de bedste og sjoveste scener kåres, mens der også skal gives bud på den absolut bedste replik i filmen. En nærmest umulig opgave, når samtlige øjeblikke i "Pulp Fiction" fremstår udødelige i gensynet, hvad end det er Mia Wallace, der skal genoplives, eller Bruce Willis' Butch mod en gimp!
Værterne kigger på, hvordan "Pulp Fiction" ændrede vilkårene for uafhængige filmproduktioner i USA i 1990'erne, og de kigger nærmere på Tarantinos mange referencer og generelle kærlighed til film. Det er ikke uden grund, at ansigter som John Travolta, Bruce Willis, Uma Thurman og Samuel L. Jackson medvirker i filmen.
Episodens vigtigste spørgsmål er selvfølgelig, om det er okay at massere en anden kvindens fødder? Og hvad en quarter pounder hedder i Paris? I "Pulp Fiction" er der for den ikoniske duo Jules og Vincent i hvert fald ingen spørgsmål, der er ligegyldige.
Lyt med og kast noget kærlighed over alletiders "Pulp Fiction". Vi lyttes ved!
Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.
Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.