Rick Moranis gør comeback i "Honey, I Shrunk the Kids"-fortsættelsen "Shrunk"

Komikeren har holdt lav profil i mere end 20 år, men er nu klar til at genoptage karrieren på store lærred.

Ifølge Deadline vender Rick Moranis tilbage til rampelyset fra sit selvvalgte eksil, der i grove træk har stået på siden 1997. Det sker, når den 66-årige komiker, som også er kendt for "Ghostbusters" og "Spaceballs", gør comeback i "Shrunk".

Filmen er en opfølger til komediehittet "Honey, I Shrunk the Kids" ("Skat, børnene er skrumpet" på dansk), der kom i 1989 og kastede to fortsættelser af sig.

Moranis gav den i sin tid som Wayne Szalinski – en far, der opfinder en maskine, som kan skrumpe ting ned til mikrostørrelse. Beklageligvis begynder hans børn at rode med apparatet og bliver dermed zappet ned til ministørrelse – og må derefter flygte fra gigantiske myrer og andet kryb.

SOM FAR SÅ SØN

Den nye film vil fokusere på et af de oprindelige børn, der nu er blevet voksen og begynder at lave samme skøre eksperimenter som sin far. Josh Gad har landet hovedrollen, og han er blandt andet kendt for at lægge original stemme til snemanden Olaf i "Frost"-filmene.

Joe Johnston, der stod bag kameraet på det originale eventyr samt på film som "Jurassic Park III" og "Captain America: The First Avenger", vender ligeledes tilbage i instruktørstolen på "Shrunk". Filmen skal efter planen sættes op i biograferne, men har endnu ikke fået en premieredato.

Kommentarer

Rick Moranis gør comeback i "Honey, I Shrunk the Kids"-fortsættelsen "Shrunk"

  • ★★★★0

    Han har været savnet

    chandler7513-02-20 12:42

  • ★★★★★0

    Rick Moranis tilbage? This is huge! (eller småt)

    Lars!13-02-20 12:46

  • ★★★★0

    Jeg har godt nok også set den første film mange gange - jeg havde optaget den på vhs. Jeg havde som barn en ambition om at arbejde med special effects og var ret imponeret over filmens effekter.

    chandler7513-02-20 12:48

  • ★★★★★0

    Jeg har også altid ønsket mig en kæmpemyre efter den film. 

    Lars!13-02-20 13:28

  • ★★★★★★0

    Så 5D med ham og holdet i Disneyland CA - hyggeligt.

    Wayne13-02-20 14:20

  • ★★★★★0

    Fedt! Det vil jeg glæde mig til =)

    David Lund13-02-20 15:23

  • 0

    Jeg skal love for, at der bliver fundet frem fra gemmerne og støvet af. Men det giver mening her, de første film var ganske sjove.

    Ronni Pedersen15-02-20 00:30

  • ★★★★★2

    Interviewet med Hollywood Reporter kan anbefales

    Synes især det sjovt at læse nu her med den her nyhed :)

    They're also nostalgic for Ghostbusters movies, but Moranis just couldn't be persuaded by Sony to do Paul Feig's new one. "It's hard to come up with original material," he says. "Occasionally, they get it right or else they wouldn't attempt to do these things. I'm surprised that Disney hasn't done Honey, I Shrunk the Grandkids. But I'm happy with the things I said yes to, and I'm very happy with the many things I've said no to. Yes, I am picky, and I'll continue to be picky. Picky has worked for me."

    Elwood15-02-20 10:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen