Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • ★★★★★★0

    Hvad med at søge uopfordret - det har jeg selv ret gode erfaringer med. Så står man helt uden konkurrence, og arbejdsgiveren slipper for en lang udvælgelsesproces.

    Det kunne være hun var heldig med det?

    Det var faktisk det hun gjorde, der hvor hun er nu. Den store udfordring bliver nok ikke at få lidt at rive i. Mere hvad det er og hvordan tider, ferier osv ender med at ligge. Men jeg er da sikker på, hun vil kigge på hvad der giver mening.

    Er der ikke nogle bedsteforældre som kunne tage en tørn?

    Pigernes morfar er gået på efterløn, efter mange år som selvstændig, så han giver indimellem en hånd med. Men han er en aktiv herre, der ofte rejser, er til arrangementer osv. Så lige så tit siger han nej. Mormor arbejder fuldtid og er lige så aktiv i fritiden, men har hjulpet en del igennem årene, men ikke i mange dage i træk. Min mor, deres farmor har hjulpet meget. Som hun siger, hun vil gerne, men magter det ikke mere og må takke nej. Hun er fra 1942 og selv om hun stadig er forholdsvis åndsfrisk nok, så kan hun ikke holde hverken fysisk eller mentalt til at passe begge pigerne. Ja ikke engang den ene af dem en hel dag. Jeg ville simpelthen heller ikke turde lade hende gøre det længere. Vi må se hvor det lander. Lige først, tror jeg det bliver et vikariat på hendes forrige arbejdsplads. Så må vi jo tilrette os så godt vi kan.

    T. Nielsen17-02-20 11:37

  • ★★★★★★0

    Desværre har vi ikke alle de muligheder. Min mor er død, min far vil ikke kunne passe min søn alene. Min kærestes familie bor i et andet land, og derfor ser han dem ikke ofte nok til at være tryg ved at blive passet i længere tid af dem.

    Alt dette var vi jo også klar over, før vi fik ham, så vi brokker os ikke rigtigt over det, men især i perioder med sygdom er det da helt sikkert hårdt.

    Ja - det kan være udfordrende. En af vores venner er single og bor syd for Aarhus med 3 børn - hun er franskmand så ingen af hendes familie er i nærheden, og hendes ex er flyttet til Aalborg.

    Det giver en del udfordringer - på alle mulige måder, så vi har ofte haft de to yngste til at bo i en week-end - og der er blevet trukket ret store veksler på børnene personligt. De har tidligt lært at lave mad og handle ind, for at det har kunnet fungere.

    Wayne17-02-20 11:50

  • ★★★★★★0

    Det var faktisk det hun gjorde, der hvor hun er nu. Den store udfordring bliver nok ikke at få lidt at rive i. Mere hvad det er og hvordan tider, ferier osv ender med at ligge. Men jeg er da sikker på, hun vil kigge på hvad der giver mening.

    Pigernes morfar er gået på efterløn, efter mange år som selvstændig, så han giver indimellem en hånd med. Men han er en aktiv herre, der ofte rejser, er til arrangementer osv. Så lige så tit siger han nej. Mormor arbejder fuldtid og er lige så aktiv i fritiden, men har hjulpet en del igennem årene, men ikke i mange dage i træk. Min mor, deres farmor har hjulpet meget. Som hun siger, hun vil gerne, men magter det ikke mere og må takke nej. Hun er fra 1942 og selv om hun stadig er forholdsvis åndsfrisk nok, så kan hun ikke holde hverken fysisk eller mentalt til at passe begge pigerne. Ja ikke engang den ene af dem en hel dag. Jeg ville simpelthen heller ikke turde lade hende gøre det længere. Vi må se hvor det lander. Lige først, tror jeg det bliver et vikariat på hendes forrige arbejdsplads. Så må vi jo tilrette os så godt vi kan.

    Kan godt følge dig - min mor er også fra 1942 - HAR vi den samme :-)

    Hun kunne godt kigge efter nogle børn, hvis det ikke er for længe ad gangen - men man kan godt mærke at hun slet ikke har de samme kræfter mere.

    Held og lykke med det - ting har det med at løse sig ;-)

    Wayne17-02-20 11:53

  • ★★★★★★0

    Desværre har vi ikke alle de muligheder. Min mor er død, min far vil ikke kunne passe min søn alene. Min kærestes familie bor i et andet land, og derfor ser han dem ikke ofte nok til at være tryg ved at blive passet i længere tid af dem.

    Alt dette var vi jo også klar over, før vi fik ham, så vi brokker os ikke rigtigt over det, men især i perioder med sygdom er det da helt sikkert hårdt.

    Så slet ikke du havde skrevet, før jeg så Wayne citere dig. Men nej, man kender jo ofte ens forhold før man får børn (selv om de naturligvis også løbende ændrer sig) og man tilpasser sig, får det som regel løst. Men man kan i perioder godt føle sig ret presset.

    T. Nielsen17-02-20 12:01

  • ★★★★★★0

    Hold nu kæft et cirkus. Jeg har siden nytår været på Jobcenterets watchlist, fordi at jeg SKAL i praktik NU. Jeg har gjort alt hvad de har bedt mig om, men noget går hele tiden galt i deres systemer. Og ham konsulenten (eller hvad han nu er) er konstant på nakken af mig. Han skal åbenbart ikke selv gøre noget i sagen, kun være efter mig. Da jeg arbejdede på Jobcenteret, var det sgu da ikke borgeren selv, der skulle lave alt papirarbejdet, det var ligesom MIT job dengang. Hvad er de der egentlig for??? Min a-kasse holder samtaler og udbetaler mig dagpenge. Jobcenteret er bare et kontrolorgan. Det giver ingen mening! Vi kunne godt nok spare nogle skattekroner, hvis vi lukkede de jobcentre.

    davenport17-02-20 12:20

  • ★★★★★★2

    Kan godt følge dig - min mor er også fra 1942 - HAR vi den samme :-)

    Search your feelings.... you know it to be true...I am your brother Wayne:-D

    T. Nielsen17-02-20 12:42

  • ★★★★★★1

    Search your feelings.... you know it to be true...I am your brother Wayne:-D

    Jedi - broes :-D

    Wayne17-02-20 15:24

  • ★★★★2

    Krydser fingre Thomas. Det er øv at få splittet trygheden. Håber det bedste.

    Bruce17-02-20 16:28

  • ★★★★★★1

    Krydser fingre Thomas. Det er øv at få splittet trygheden. Håber det bedste.

    Takker Bruce. Økonomisk skal vi nok klare os og hun har også allerede fået et barselsvikariat på et år her fra den 1/3, på hendes gamle arbejde. Det trælse er selvfølgelig at hun så er tilbage til de ofte dårlige (som i sene tider til 19) arbejdstider og arbejdsweekender hele familien var så glad for hun var sluppet af med. Jeg slap jo af med mine aftenvagter og gik fra to til en weekend. Så fik hun der her og pludselig havde vi fri sammen. Det var jo skønt, måske især for pigerne. Men hun har da heldigvis fået lovning på at få fri de to uger vi skal på ferie. Hun kunne ikke få ferie den sidste uge, der gjorde at vi både havde 2 ugers ferie sammen og alle 4 lukkeuger i SFO. Så vi skal lige finde en barnepige til en uge. Den del bliver nok småting, om end måske i den dyre ende hvis vi ender med at skulle hyre en.

    Min egen udfordring i det her skal jeg gerne indrømme, hænger sammen med min sygdom og deraf følgende “sidegevinster” (mentale såvel som fysiske). Det er hårdt nok at passe et fuldtidsjob og to herligt livlige piger. Men de der lange arbejdsweekender hun havde, synes jeg trak hårdt i mig, når jeg stod så mange timer alene. Men det har jeg jo klaret før. 

    T. Nielsen17-02-20 16:47

  • ★★★★★★0

    Sidder lige og ser se7en. Har nogen af jer opdaget, at da Somerset åbner køleskabet i den fede mands lejlighed, er der lys i det, trods det at strømmen er gået? Bed bare lige mærke i det :D 

    davenport17-02-20 22:18

  • ★★★★★0

    Sidder lige og ser se7en. Har nogen af jer opdaget, at da Somerset åbner køleskabet i den fede mands lejlighed, er der lys i det, trods det at strømmen er gået? Bed bare lige mærke i det :D 

    Emergency lights ;) 

    Lars!17-02-20 22:54

  • ★★★★★★0

    Satme en fed film. Det er mange år siden jeg har set den. Glimrende gensyn! 

    davenport18-02-20 00:35

  • ★★★★0

    Takker Bruce. Økonomisk skal vi nok klare os og hun har også allerede fået et barselsvikariat på et år her fra den 1/3, på hendes gamle arbejde. Det trælse er selvfølgelig at hun så er tilbage til de ofte dårlige (som i sene tider til 19) arbejdstider og arbejdsweekender hele familien var så glad for hun var sluppet af med. Jeg slap jo af med mine aftenvagter og gik fra to til en weekend. Så fik hun der her og pludselig havde vi fri sammen. Det var jo skønt, måske især for pigerne. Men hun har da heldigvis fået lovning på at få fri de to uger vi skal på ferie. Hun kunne ikke få ferie den sidste uge, der gjorde at vi både havde 2 ugers ferie sammen og alle 4 lukkeuger i SFO. Så vi skal lige finde en barnepige til en uge. Den del bliver nok småting, om end måske i den dyre ende hvis vi ender med at skulle hyre en.

    Min egen udfordring i det her skal jeg gerne indrømme, hænger sammen med min sygdom og deraf følgende “sidegevinster” (mentale såvel som fysiske). Det er hårdt nok at passe et fuldtidsjob og to herligt livlige piger. Men de der lange arbejdsweekender hun havde, synes jeg trak hårdt i mig, når jeg stod så mange timer alene. Men det har jeg jo klaret før. 

    Ja surt med de timer :( Håber I "falder over" en god løsning!

    Bruce18-02-20 07:43

  • ★★★★★0

    Jeg følger forskellige filmnørder på YouTube og har lige set John Flickingers nyeste video, hvor han er til en demo, hvor Samsung fremviser deres nyeste lir bl.a. et ultra slimline 8K fjernsyn, og et hvor man med forskellige flader selv kan designe skærmstørrelsen, som man har lyst til. Det ser ret vildt ud. :)

    youtu.be/JUXnqKeSSeM

    NightHawk18-02-20 19:29

  • ★★★★1

    Efter 5½ år på en konsulentopgave, mangler jeg viden om ny teknologi og er ved at uddanne mig. Det betyder, at der kommer mulige opgaver forbi mit bord, og som konsulent er det ikke altid let at sige nej. Nu står jeg overfor en mulig opgave af at styre 9 mand fra 3 firmaer indenfor rammerne af et enterprise framework, som jeg ikke ved meget om. Jeg er helt uden for min comfort zone og kan mærke bekymringerne helt op til halsen. Skal til kunden i dag og snakke med en anden "big guy", som - uanset jeg har været åben om forbehold og bekymringer - stadig gerne ser mig i rollen. En udfordring som jeg er sikker på mange med lyst til karriere ville omfavne med kyshånd. Jeg er blot fuldkommen ligeglad med den slags og vil hellere sidde under træet og lugte til blomsterne :(

    Bruce19-02-20 11:12

  • ★★★★0

    Jeg nåede kun at være konsulent i fire måneder, og de sidste to måneder sad jeg i en opgave, som slet ikke var mig, og derfor løb jeg også skrigende bort, uden planer om nogensinde at vende tilbage til konsulent-faget.

    Hvis opgaven stresser dig allerede nu, og du har andre muligheder, så overvej grundigt, om det er det værd, eller om det ødelægger mere end det gavner.

    dyg19-02-20 11:21

  • ★★★★0

    Jeg nåede kun at være konsulent i fire måneder, og de sidste to måneder sad jeg i en opgave, som slet ikke var mig, og derfor løb jeg også skrigende bort, uden planer om nogensinde at vende tilbage til konsulent-faget.

    Hvis opgaven stresser dig allerede nu, og du har andre muligheder, så overvej grundigt, om det er det værd, eller om det ødelægger mere end det gavner.

    Jeg er desværre meget overbevist om sidstnævnte, men ved også at jeg skal huske meget på det i dag, for ellers finder jeg mig lige pludselig overtalt og så sidder jeg i saksen :(

    Bruce19-02-20 12:05

  • ★★★★0

    Jeg har det på samme måde, min sidste opgave vidste jeg med det samme ikke var noget for mig, men jeg er røv og nøgler til at sige fra i sådanne situationer. Heldigvis blev det alligevel til noget godt, for oplevelsen kom i sidste ende til at betyde, at jeg skiftede job. Det nye job har jeg nu haft i over fire år nu, og det er en rigtig fed stilling og fed virksomhed.

    dyg19-02-20 13:08

  • ★★★★★★0

    Jeg er ekstremt glad for mit lærerjob. Det er også første gang i en alder af 38-39 år, jeg har haft et fast fuldtidsjob.

    Det er heldigvis et utroligt stabilt job med en ret fast beskrivelse, og med en ret høj jobsikkerhed. At selve arbejdsdagen så er lettere kaotisk af og til, fordi jeg arbejder med forvirrede og udfordrede teenager på en skole med 68% tosprogede elever i udskolingen, er en anden ting :) 

    Guldager19-02-20 14:49

  • ★★★★1

    Jeg har det på samme måde, min sidste opgave vidste jeg med det samme ikke var noget for mig, men jeg er røv og nøgler til at sige fra i sådanne situationer. Heldigvis blev det alligevel til noget godt, for oplevelsen kom i sidste ende til at betyde, at jeg skiftede job. Det nye job har jeg nu haft i over fire år nu, og det er en rigtig fed stilling og fed virksomhed.

    Fedt at høre. Måske det i sidste ende bliver det samme her. Var forbi, fik snakken. Jeg oplever næsten, at desto mere ydmyg og forbeholdende jeg er, desto mere forsikrer man mig om, at jeg ikke skal bekymre mig, det finder vi ud af, får støtte etc. Og det er jo venligt og dejligt. Men det er et gigantisk projekt og da vi passerede et projektrum fyldt til randen med udviklere og en million sedler på væggen, så jeg for mig, at det er den proces jeg skal ende op med at styre frem imod en mega vision og der fik jeg nærmest mavesår :( 

    Jeg har fundet den dejligste kæreste, er 55 og jeg er slet ikke interesseret i karrierevejen, blot lave et godt stykke arbejde. 

    Det bliver et nej herfra. Så må jeg se, om jeg beholder jobbet måneden over.

    Bruce19-02-20 15:07

  • ★★★★★★3

    Jeg er kommet hjem fra min første arbejdsdag (praktik) på min gamle arbejdsplads (Kroen). Jeg var meget nervøs, da jeg jo ikke har arbejdet siden marts, og i mange år har været vant til selv at styre dagen. Men de nye ejere er bare så søde, og jeg var helt åben omkring at jeg har haft stress. Det var bare iorden, og jeg fik nogle overkommelige opgaver. Så nu lugter mine fingre af en blanding af løg og selleri :D 

    Men det var dejligt at komme ud og tale med nogle mennesker igen. Jeg har været isoleret i næsten et år, så skulle lige igang igen. Sjovt at jeg gik fra at være underviser i sin tid, til at være blevet utrolig introvert. 

    davenport19-02-20 15:26

  • ★★★★0

    Jeg er kommet hjem fra min første arbejdsdag (praktik) på min gamle arbejdsplads (Kroen). Jeg var meget nervøs, da jeg jo ikke har arbejdet siden marts, og i mange år har været vant til selv at styre dagen. Men de nye ejere er bare så søde, og jeg var helt åben omkring at jeg har haft stress. Det var bare iorden, og jeg fik nogle overkommelige opgaver. Så nu lugter mine fingre af en blanding af løg og selleri :D 

    Men det var dejligt at komme ud og tale med nogle mennesker igen. Jeg har været isoleret i næsten et år, så skulle lige igang igen. Sjovt at jeg gik fra at være underviser i sin tid, til at være blevet utrolig introvert. 

    Good luck Davenport. Har fulgt dine endeavors igennem mange år, så krydser fingre for dig ... igen :)

    Jeg er ekstremt glad for mit lærerjob. Det er også første gang i en alder af 38-39 år, jeg har haft et fast fuldtidsjob.

    Det er heldigvis et utroligt stabilt job med en ret fast beskrivelse, og med en ret høj jobsikkerhed. At selve arbejdsdagen så er lettere kaotisk af og til, fordi jeg arbejder med forvirrede og udfordrede teenager på en skole med 68% tosprogede elever i udskolingen, er en anden ting :) 

    Skønt at være glad for sit job :)

    Bruce19-02-20 17:10

  • ★★★★★★0

    THX :)

    davenport19-02-20 17:21

  • ★★★★0

    Men det var dejligt at komme ud og tale med nogle mennesker igen. Jeg har været isoleret i næsten et år, så skulle lige igang igen. Sjovt at jeg gik fra at være underviser i sin tid, til at være blevet utrolig introvert. 

    Det, tror jeg, er meget normalt. Det er lidt lige som en muskel, der skal trænes. 

    Jeg har også prøvet begge dele. 

    Man erfaring er, at det bider sig lidt i halen, hvis man isolerer sig for meget - eller det gør det i hvert fald for mig. Så går jeg i ét med tapetet og kan lige pludseligt knap nok overskue at tale med fremmede. 

    Derfor er jeg begyndt at prioritere det sociale meget, når jeg har en dårlig periode, selvom det ofte er nærmest det modsatte af, hvad jeg har lyst til. 

    thomsen19-02-20 19:55

  • ★★★★★★0

    Har lige opdaget af Amazing Stories vender tilbage (hos Apple?). Kæft jeg hyggede mig med serien dengang den kørte tilbage i 80’erne, hvor jeg mindes vi lejede den på VHS. 

    T. Nielsen19-02-20 21:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen