Første kig på Keanu Reeves og Alex Winter i "Bill & Ted 3"

Mere end 30 år efter den første film vender den tidsrejsende duo tilbage!

Tilbage i maj 2018 blev det annonceret, at Bill & Ted ville vende tilbage i en tredje film – "Bill & Ted Face the Music" – mere end 30 år efter den første. Nu er første billede af den tidsrejsende duo Ted (Keanu Reeves) og Bill (Alex Winter) så blevet udsendt og kan ses herunder.

Se også: Officielt: "The Matrix 4" med Keanu Reeves er på vej!

Filmen vil følge de nu midaldrende Bill og Ted – denne gang med familie og pligter. De har endnu ikke opnået deres mål om at skrive verdens bedste sang, men en dag får de besøg af en rejsende fra fremtiden, som fortæller dem, at hele planetens skæbne afhænger af, at de får skrevet den sang. Derfor må duoen atter rejse igennem tid og rum – og denne gang med deres døtre på slæb.

Manuskriptet skrives af Chris Matheson og Ed Solomon, der også stod bag de oprindelige film.

"Bill & Ted Face the Music" får premiere til sommer.

Kommentarer

Første kig på Keanu Reeves og Alex Winter i "Bill & Ted 3"

  • ★★★★★0

    Nøøøj hvor jeg håber det bliver godt! Men jeg frygter lidt det modsatte.

    David Lund19-02-20 17:13

  • ★★★★★0

    Alligevel vil jeg hellere se Keanu fjolle lidt rundt end forsøge sig på seriøse dramatiske roller han ikke har talentet til at bære.

    Lars!19-02-20 19:25

  • ★★★★★1

    De har endnu ikke opnået deres mål om at skrive verdens bedste sang

    Det kan da også allerhøjst blive en Tribute...

    Elwood19-02-20 23:18

  • ★★★★★0

    Nøøøj hvor jeg håber det bliver godt! Men jeg frygter lidt det modsatte.

    Min mavefornemmelse er rigtig god ifht. "Bill & Ted Face the Music". Det at det er de samme folk det står bag 3'eren, som også skabte de to gamle film betyder rigtig meget angående den passion, der er lagt i den nye film.

    Og så lader det til at 3'eren virkelig er noget som Keanu Reeves har haft yst til at lave fordi, at han elsker karakterene og universet og ikke fordi han skulle tjene nogle hurtige penge. 

    Det virker også til, at der har været god kemi og god stemning på settet og at Keanu Reeves og Alex Winter har hygget sig gevaldigt med at spille sammen igen. På den baggrund tror jeg derfor, at der er rigtig gode muligheder for et vellykket 3 kapitel i sagaen om Bill & Ted. :)

    NightHawk20-02-20 17:06

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen