Roland Møller overlever terroren i Bruxelles - fordi han sov over sig

De frygtelige terrorhandlinger i dag i Bruxelles - der indtil videre har kostet 26 mennesker livet og såret mere end 130 - var også tæt på at koste den danske skuespiller Roland Møller livet. Det fortæller han til Ekstra Bladet.

I forbindelse med gallapremieren på "Under sandet" i Bruxelles i går blev den flotte modtagelse fejret med et par glas om aftenen. Roland Møller sov derfor over sig, og han måtte sammen med filmens producer Mikael Rieks bestille en ny taxa til lufthavnen i Bruxelles.

"Vi var faktisk kun tre minutter fra at køre direkte ind i bombehelvedet. Og naturligvis var vores flyafgang til Danmark aflyst. I slipper sgu ikke så nemt for mig. Der er åbenbart en engel, der holder hånden over mig."

Mikael Rieks fortæller endvidere: "Hvis vi var taget af sted med den første taxa, var vi nået frem til lufthavnen, før bomberne sprang... og bomberne sprang oven i købet lige i nærheden af, hvor vi selv skulle tjekke ind. Og hvis vi var nået frem i tide, havde vi ikke stået her i dag."

Efter den chokerende oplevelse tog de to en taxa til Amsterdam, og de befinder sig nu i Amsterdam Lufthavn, hvor de venter på at få et fly hjem.

Kommentarer

Roland Møller overlever terroren i Bruxelles - fordi han sov over sig

  • ★★★★★★0

    Se, det er sgu reportage!! Moovy først med nyhederne :) Tumbs up Drews :)

    Og ja, det er eddermame uhyggeligt, det der er sket.

    davenport22-03-16 13:41

  • ★★★★0

    Tak davenport, men den er nu taget fra EB...

    chandler7522-03-16 14:03

  • ★★★★★★0

    shhhh...

    davenport22-03-16 15:32

  • ★★★★★0

    Godt for Roland Møller. 

    Lars!22-03-16 22:05

  • ★★★★★★0

    Det må være en af de få gange, at en "det kunne have været mig"-historie faktisk har en eller anden form for nyhedsværdi.

    Det er helt sikkert en grim omgang dernede og hver gang den slags sker, kommer det lidt tættere på Danmark.

    Zero Cool22-03-16 22:18

  • ★★★★★★1

    Håber satme ikke de slår til i april, når vi har Dilettantkomedie i Sdr. Stenderup Forsamlingshus. Så udraderer de hele byen. (Der er udsolgt!) Meen, den slags bekymringer knytter sig nok mest til de større byer. Ex. Kolding Banegård og så videre..

    davenport22-03-16 22:24

  • ★★★2

    Ideen med terror er jo at skabe frygt, så man skal lade være med at lade sig skræmme. Den største trussel ligger i at politikerne godt kan lide at bruge det som undskyldning for indføre mere overvågning og afskaffe vores rettigheder. Som om det skulle hjælpe noget.

    Aranyhajú Nyárszépe24-03-16 07:48

  • ★★★★★0

    Jeg tror overvågning hjælper mod terror. Men det har også en pris. 

    Lars!24-03-16 14:25

  • ★★★★★★0

    Problemet med overvågning i den størrelsesorden, som man foreslår ved at kigge internettrafik mv. igennem er, at der er så meget information, at det næsten gør det umuligt at finde noget, med mindre man ved specifikt hvad man leder efter.

    Det skal koges helt ned til, at man ved specifikt hvor en person har talt i telefon eller gået på internettet fra, eller bare har opholdt sig, før det gør informationen brugbar.

    Det er dog særdeles brugbart når bomberne er sprunget, fordi så ved man specifikt hvad man leder efter.

    Zero Cool24-03-16 14:36

  • ★★★★★0

    Helt sikkert. Hjælper ikke at have information og ikke vide, hvad som er vigtigt. De forskellige sikkerhedsbureauer fik jo også flere tips om 9/11 på forhånd, men intet af det vækkede opsigt, før det var på CNN. Til gengæld er man nok også blevet dygtigere til at vide, hvad man skal se efter. Drømmen er vel en maskine som den på tv-serien "Person of interest" (eller "Minority Report), som klarer at scanne efter de væsentlige mønstre og identificere terrorister i god tid. Jeg tror helt sikkert, at det er vejen frem i bekæmpelsen af terror. Det betyder så ikke, at jeg ikke også forstår risikoen og prisen og er helt med ombord på Snowdens bekymringer om en verden, hvor privatliv ikke længere eksisterer. 

    Lars!24-03-16 14:59

  • ★★★1

    Overvågning hjælper ikke mod terror, det har adskillige undersøgelser påvist. Spørg NSA om overvågning hjalp mod Boston og 11. september, eller om det hjalp andre steder såsom London, Madrid eller nu Bruxelles. Det eneste det hjælper er for magthaverne, når nationer som Frankrig bliver sat i undtagelsestilstand, hvor borgerne fuldstændigt mister deres rettigheder, eller hvor den nuancerede debat druknes i mangel på information - såsom i Danmark, hvor offentlighedsloven mørklægger gang på gang. Det urkomiske er dog hvor vi som krigsførende vestlig nation overhovedet kan bilde os selv ind at vores handlinger ikke har konsekvenser, mens vi blindt vender det blinde øje til vores egne terrorhandlinger og dronekrigsførelse i "de andre" lande.

    Dolphinfriendly24-03-16 16:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen