Forum - Forum-tråd: Madtråden

Madtråden

  • ★★★★0

    Jeg købte forleden ind på Steakout forleden, og fik bl.a. 2.4kg australsk wagyu ribeye, der blev skåret til steaks. Vi fik to af dem samme aften, pandestegt og så i ovnen til den ene var medium og den anden medium rare, og det er uden tvivl en af de bedste steaks jeg endnu har fået. Og så var marmoreringen ikke engang specielt høj, kun 3-5.

    dyg20-03-20 06:38

  • ★★★★★★0

    Burgere og fritter. Og nu da jeg havde gang i fritten, kunne jeg jo lige så godt fritte mit Bacon. Jeg vejer 150 kg. inden den her krise er ovre :D 

    davenport21-03-20 18:40

  • ★★★★★★0

    Burgere og fritter. Og nu da jeg havde gang i fritten, kunne jeg jo lige så godt fritte mit Bacon. Jeg vejer 150 kg. inden den her krise er ovre :D 

    Hvorfor skulle du da tabe dig så meget? 

    T. Nielsen21-03-20 21:41

  • ★★★★★★1

    Smart ass :D 

    davenport21-03-20 23:19

  • ★★★★★★0

    Smart ass :D 

    :D

    T. Nielsen21-03-20 23:42

  • ★★★★★★0

    Jeg har gjort det meget nemt for mig selv med mad, fordi jeg begrænser mit indkøb...men det er jo egentlig røvsygt, nu når jeg er så meget hjemme.

    Så nu vil jeg i stedet bestille online og så lave noget ordentligt mad - og jeg vil forsøge mig med lidt sødt også, såsom macarons og flødeboller.

    Så menuen i næste uge bliver:

    • Chili con carne med tortilla
    • Torskeloins med estragonsauce og ris
    • Langtidsstegt steg med sovs, kartofler, gulerodder og selleri
    • Biksemad med spejlæg
    • Svensk pølseret
    • Hel kylling med hasselback kartofler, dampet spinat og
    • Stegte ris med grøntsager og kylling

    Og så hjemmelavet flødeboller, macarons og en hjemmelavet is af en eller andet art :)

    Guldager25-03-20 10:26

  • ★★★★★★0

    Det er sjovt... Hver gang jeg annoncere, at vi skal have medister (brun sovs, kartofler), så er alle ved at brække sig. Men på trods af det, bliver der altid spist op. I dag var vi 2 ud af 5 der synes det lød godt, men der blev spist et kilo medister alligevel, og der var alternativer, så alle selvfølgelig kunne blive mæt. Det undrer mig såre..

    davenport 2-04-20 19:20

  • ★★★★★★0

    I dag står den på langtidsstegt oksetykkam, smørristede kartofler, sellerifondant, honnigmarinerede gulerødder og en svampesauce.

    Og pasta, fordi knægten er inde i en kræsen periode. 

    Guldager 4-04-20 16:05

  • ★★★★0

    Her står den på paprika-/jæger-/mørbradgryde.

    Og pasta, fordi knægten er inde i en kræsen periode. 

    Vores søn spiser ret meget forskelligt, men livretten er helt sikkert også pasta.

    dyg 4-04-20 16:20

  • ★★★★★★0

    Her står den på paprika-/jæger-/mørbradgryde.

    Vores søn spiser ret meget forskelligt, men livretten er helt sikkert også pasta.

    Han har også spist meget forskelligt, men ikke lige nu. Det skal nok komme igen. 

    Guldager 4-04-20 16:27

  • ★★★★★★0

    Meget normalt. Vores har altid skiftet hele tiden. Så er der en der ikke vil spise leverpostej mere, selvom det smagte godt igår osv. Min mellemste er den der har været bedst til at ville smage noget nyt. Om det så har været insekter, så er det gledet ned. Det gik så sådan, at han begyndte at spise græshopper han fandt i naturen. Det er ikke så sundt. Nu har han fået en mere kræsen side, men det er mest fordi han er begyndt at interessere sig for mad, og gerne vil spise noget andet end det jeg vælger vi skal have.

    I aften ved jeg dog, at der bliver spist op: Røget hamborgryg m. flødekartofler :D 

    davenport 4-04-20 17:32

  • ★★★★★★0

    Ikke som i gamle dage, hvor man måtte spise hvad der kom på bordet, eller få et lag bank!

    Zero Cool 4-04-20 17:36

  • ★★0

    Ikke som i gamle dage, hvor man måtte spise hvad der kom på bordet, eller få et lag bank!

    2 Kartofler pr. frikadelle !!

    MadMartigan 4-04-20 17:45

  • ★★★★★★0

    Dvs. 4 kartofler?

    davenport 4-04-20 21:02

  • ★★0

    Dvs. 4 kartofler?

    Det vil sige, man skal dække det hele til med sovs, så mor ikke kan se hvad der er frikaldeller og hvad der er kartofler!

    MadMartigan 4-04-20 21:17

  • ★★★★★★1

    Nu har jeg fået set en shitload af pre-code-film over de sidste par uger...og med en shitload, mener jeg omkring 40.

    En stor del af dem er helt standard run-of-the-mill, men jeg vil lige fremhæve et par stykker af dem - som alle er til 8/10.

    A Free Soul: Lionel Barrymore er en alkoholisk advokat med en frisindet datter, der falder for en kriminel, som faderen har fået frikendt. Lionel Barrymore er fantastisk god.

    The Thin Man: William Powell og Myrna Loy spiller (igen) overfor hinanden i et oprigtig spændende kriminalgåde-film. På IMDB har den en rating på 8,0, og er den 4. højest rangeret pre-code-film. Det fortjener den næsten også.

    Blonde Crazy: James Cagney spiller en hustler, og han gør det James Cagney er bedst til: en rapkæftet dog charmerende personlighed.

    Wild Boys of the Road: En coming-of-age-historie med en flok fattige drenge, der flygter fra deres hjem for ikke at belaste familien. Der er rigelig med social kritik.

    Hell's Highway: Det er der også i Hell's Highway, som er en chain gang-film.

    The Story of Temple Drake: Filmen har en stor del af skylden for, at Hays Code blev gennemført. Det er essentielt en rape and revenge-film (selvfølgelig på ingen måde grafisk), og det må have været hård kost for en start-30'er-publikum.

    Udover disse 6 film, som er set for nyligt, vil jeg i allerhøjeste grad anbefale disse også:

    • The Old Dark House
    • Trouble in Paradise
    • Scarface
    • Dr. Jekyll and Mr. Hyde
    • I'm A Fugitive From A Chain Gang
    • Public Enenmy
    • Freaks
    • She Done Him Wrong

    Guldager 4-04-20 21:55

  • ★★★★★2

    Guldager - Du bør nok fremover tjekke en ekstra gang hvilken tråd du befinder dig i :)

    Kruse 4-04-20 22:13

  • ★★★★★★0

    Lavede 2 hele kyllinger i ovnen i noget vin og hvidløg. Men der var ikke meget salg i det, da de havde bagt masser af snobrød hele dagen i haven. Så jeg har taget de reelle stykker fra til noget hønsesalat i morgen, og så er jeg ved at koge fond på resterne. Det skal vi have som suppe med et pocheret æg i. 

    davenport 5-04-20 19:21

  • ★★★★0

    Har paneret fisk til den helt store guldmedalje i dag. Det er dejligt bekvemt at have pakker med forpanerede rødspættefileter i fryseren til en travl dag.

    dyg 5-04-20 20:30

  • ★★★★★★1

    Har paneret fisk til den helt store guldmedalje i dag. Det er dejligt bekvemt at have pakker med forpanerede rødspættefileter i fryseren til en travl dag.

    Og det går ikke udover paneringen? Og hvor lang tid kan det holde sig? 

    Guldager 5-04-20 21:01

  • ★★★★1

    Og det går ikke udover paneringen? Og hvor lang tid kan det holde sig? 

    Jeg pakker dem med mad/bagepapir imellem, og smider dem på varm pande med smør/olie direkte fra fryseren, og synes faktisk, at de bliver næsten lige så gode som friske. Jeg har normalt ikke haft dem liggende længere end 2 måneder, og der har de holdt helt fint.

    dyg 6-04-20 12:33

  • ★★★★★★0

    Skal lave mig en lille islagkage i dag. Mandelbund, hvid chokoladeis og toppet med lemon curd.

    Alt hvad der kan laves på thermomixeren bliver selvfølgelig lavet der :)

    Guldager10-04-20 09:25

  • ★★0

    Skal lave mig en lille islagkage i dag. Mandelbund, hvid chokoladeis og toppet med lemon curd.

    Alt hvad der kan laves på thermomixeren bliver selvfølgelig lavet der :)

    Var inde of læse om thermomixeren, da du skrev om sne første gang, det lyder godt nok som en vidunermaskine, der vill gøre Gertrud Sand, heldt vild i varmen :-D

    Weird_J10-04-20 10:10

  • ★★★★★★0

    Var inde of læse om thermomixeren, da du skrev om sne første gang, det lyder godt nok som en vidunermaskine, der vill gøre Gertrud Sand, heldt vild i varmen :-D

    Jeg er også allerede nu begejstret. Nu har jeg kun brugt den et par gange til småting, men to af tinge har været mad, der skal op på en vis temperatur, og det er eddermame let bare at smide det hele sammen og lade den styre det. Den anden ting var sådan set bare en tomatsauce, men her kan man også bare hælde det i og lade den hakke og derefter koge det sammen uden, at man skal stå og røre og holde øje med, om det brænder på.

    Næste projekt bliver at dampe på to niveauer - den kan også dampe grøntsager og fisk på samme tid :)

    Guldager10-04-20 12:01

  • ★★★★★★0

    I dag står den på torsk med dampet grønt, hollandaise og tofler. Altsammen tilberedt på thermomix :)

    NB: jeg får altså ikke penge for at tale om den, er bare virkelig begejstret for den :) 

    Guldager11-04-20 17:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen