Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★2

    Det er sjældent efterhånden, at en western gør så stort et indtryk på mig som "Hostiles" gjorde, hvilket jo især -  og som i også fremhæver - skyldes stemningen og måden den er filmet på, samt ikke mindst skuespilspræstationerne.

    Jeg måtte da også knibe en tåre eller to undervejs, og ved den todelte slutning sad jeg med gåsehud på armene og en klump i halsen. Det gik lige i hjertet på mig den måde det udspillede sig på,  og hvor man går fra den ene yderlighed til den anden rent følelsesmæssigt. 

    Og så elsker jeg den allersidste scene og det den symboliserer. 

    Hvor Blocker tager afsked med Rosalie og den lille indianer-knægt på stationen og man først tror, at han er fortabt og aldrig bliver et helt menneske igen. Lige indtil at han i sidste sekund ombestemmer sig og alligevel stiger på toget og vælger at gribe den chance for en bedre fremtid, som det ville være at blive sammen med Rosalie og knægten som en lille familie.

    Ja superfin slutning! Perfekt koreograferet med den rolige gang :)

    Bruce11-03-20 15:44

  • ★★★★★1

    Ja superfin slutning! Perfekt koreograferet med den rolige gang :)

    Helt enig. Der er en virkelig god måde det er lavet på.

    NightHawk11-03-20 21:57

  • ★★★★★★0

    THE GENTLEMEN

    Jeg var i biffen, onsdag - sidste dag inden biograferne lukkede ned, for blandt andet at se denne nyeste Guy Ritchie film.

    Og det fortrød jeg bestemt ikke. Det er ikke en dyb film, som har en masse på hjerte - men som de tidligere Snatch og Lock, Stock and Two Smoking Barrels - er det stil og dialog over handling, og det fungerer ganske godt.

    Filmen er båret at enkelt præstationer, pænt pakket ind i passende action.

    Det er en fornøjelse når Matthew McConaughey, Charlie Hunnam, Michelle Dockery, Colin Farrell og Hugh Grant får lov til at slå gækken løs - og spille nogle herlige karakterer.

    Eneste anke er nogle lette løsninger, undervejs - men dem er man nødt til at spise, og så er det hele en fornøjelig gang ramasjang med fin humor.

    8/10 - og 5/6

    Wayne13-03-20 13:20

  • ★★★★★★0

    ONWARD/FREMAD

    Nåede også lige denne, inden biograferne lukkede ned.

    Pixar/Disney's nyeste animationsfilm er en moderne eventyrfilm, som linker til alt vi kender fra et univers med troldmænd og forskellige fantasiskabninger.

    Alt sammen trukket frem til en verden der ligner vores - selvom vores hovedpersoner er blå og karrikerede menneskelignende.

    Samlet er det en Quest, hvor to brødre forsøger at finde frem til den far som døde mange år tidligere. Den yngste er den normale - mens den ældste er nørden som har studeret det magiske univers.

    Animationerne er som altid helt forrygende, selve eventyret er lidt mere hakkende - men bestemt underholdende, og moralen er set før.

    Alt i alt ikke blandt det bedste, der er kommet fra Pixar studierne - men stadig i høj kvallitet og et bekendtskab værd.

    7/10 - 4/6

    Wayne13-03-20 13:33

  • ★★★★★0

    Ang. Biograferne resetter de så "tælleren" for en film, normalt så er en Biograf film jo kun et vidst antal uger i salen før de skiftes ud, men nu her når de så vælge at lukke hel ned, hvordan håndtere de det så når de åbner op igen, går de blot videre til næste film eller ?

    Elwood13-03-20 13:52

  • ★★★★★★0

    Ang. Biograferne resetter de så "tælleren" for en film, normalt så er en Biograf film jo kun et vidst antal uger i salen før de skiftes ud, men nu her når de så vælge at lukke hel ned, hvordan håndtere de det så når de åbner op igen, går de blot videre til næste film eller ?

    De bliver enten flyttet - og nogen bliver garanteret droppet. Kino har en oversigt som ændres efterhånden;

    www.kino.dk/nyheder/2020/03/overblik-her-er-alle-film-der-rykkes-pga-coronavirus

    Wayne13-03-20 14:50

  • ★★★★0

    Har genset "24 Hour Party People", som vist er første gang, at bl.a. Joy Division portrættres på film. Jeg anmeldte i 2002 filmen for det andet site og er egentlig stadig enig i min anmeldelse:

    "24 Hour Party People" er en særdeles velkommen og vellykket musikkrønike, som dokumenterer en indflydelsesrig og nyskabende epoke i rockmusikkens historie. Desuden har den en lydside, som ikke er set (eller hørt) stærkere siden "Trainspotting".

    Kunsterisk frihed, musikalsk nyskabelse

    Filmen åbner med punkmusikkens fødsel i 1976. TV-værten Tony Wilson overværer en af de første Sex Pistols-koncerter, hvor det øvrige publikum tæller blot 39 personer. Alligevel kan Wilson se, at han står overfor noget helt nyt, og som han siger: "Var der da ikke kun 12 personer med til Jesus' sidste nadver…?"

    The Sex Pistols spiller "Anarchy in the U.K.", og Wilson tager dette budskab til sig. Snart har han startet pladeselskabet Factory Records, hvis eneste regel synes at være, at der ingen regler er; Han giver sine kunstnere den totale frihed.

    Nogle af de første til at nyde godt af denne frihed er gruppen Joy Division med den tungsindige – men også karismatiske – forsanger Ian Curtis i forgrunden (der eksisterer i rockhistoriens annaler således kun ét fotografi, hvorpå man ser ham smile…). Wilson får blandet en ordentlig producer ind i billedet, og snart udvikler bandet deres karakteristiske og stilskabende lydunivers, sort og romantisk med tekster om frelse, skyld og sjælelig smerte. Den sidste del bliver tilsyneladende for meget for Curtis, som begår selvmord i en alder af 23 år, og snart står bandet uden forsanger. De skifter navn til New Order og fortsætter med Bernard Sumner som frontmand. De skifter samtidig stil og udsender den mere poppede og dansable "Blue Monday", som bliver den bedst sælgende maxi-single nogensinde. Senere tager Tony Wilson gruppen The Happy Mondays under sine vinger, men på grund af forsangeren Shaun Ryders stofmisbrug bliver det et problematisk samarbejde. Samtidig har New Order alvorligt svært ved at få færdiggjort deres nye album, og den økonomiske katastrofe ligger og truer med at underminere fundamentet under Factory Records og Wilson selv, som samtidig har investeret en stor sum penge i natklubben The Hacienda.

    Det går dog først rigtig galt, da et andet stort pladeselskab fatter interesse for New Order og finder ud af at, der på grund af grundfilosofien om den absolutte frihed – både kunstnerisk og økonomisk – aldrig er indgået nogen egentlig pladekontrakt med Factory Records…

    Kunstnerisk kaos

    Musikhistorien fortæller, at det var New Orders skyld, at Tony Wilson og hans pladeselskab gik konkurs, fordi bandet ikke kunne få færdiggjort deres album. Men som filmen viser, er virkeligheden nok en anden. Inspireret af Sex Pistols' anarkistiske slagsange satte Tony Wilson fra starten absolut frihed og kunstnerisk kaos over økonomisk orden. Det var altid grupperne og deres behov, som kom i første række. Wilson lavede aldrig egentlige kontrakter, og til sidst faldt forretningen – som aldrig blev nogen egentlig forretning – fra hinanden. Filmen skildrer denne nedgang, men bliver alligevel aldrig en historie om fiasko. For Tony Wilsons forretningsmæssige nedtur betød samtidig en kolossal musikalsk optur, som førte grupper som Joy Division, New Order og Happy Mondays med sig.

    De blev en del af en bølge, den såkaldte "New Wave", som også omfattede bands som A Certain Ratio og Buzzcocks. Alle havde de det til fælles, at de lægtedes efter at frigøre sig fra sen-tressernes britiske pop- og rock-eksplosion med Beatles, Rolling Stones og Pink Floyd (efter at have overværet den første Sex Pistols koncert går Wilson og hans venner hjem og river plakaten til coveret af Pink Floyds "Dark Side of the Moon" ned fra væggen – nu skal der nye boller på suppen!), som man selv dengang anså for halvgamle travere.

    I stedet omfavnede man den nye og mere rå lyd, som kom fra folk som Iggy Pop og Sex Pistols. Inspireret af tyske Kraftwerk begyndte New Order endda at rode med elektronisk musik, som siden inspirerede andre bands og førte over 80'ernes synth-pop til house og rave. I dette miljø var det ikke længere nødvendigt med live musik i klubberne, og snart blev DJ's de nye stjerner. Dette vises hen mod slutningen af filmen, hvor man kan se Moby spille sit "Go" i The Hacienda, inden klubben måtte dreje nøglen om i starten af 90'erne.

    Tony Wilson: Primus Motor

    "24 Hour Party People" er (musik)historien om de 16 år, der går, fra Sex Pistols bryder igennem verdensscenen foran 39 mennesker, til techno- og DJ-kulturen overflødiggør live musikken på natklubberne. Historien fortælles igennem Tony Wilson, som med sine visioner og ambitioner er primus motor i fremstødet for den nye lyd, men filmen handler i lige så høj grad om de grupper, Wilson "opdagede" – og som udover Wilson alle havde det tilfælles, at de søgte en ny lyd, en ny musik. Den lyd de fandt, danner et konstant flow af fremragende sange igennem filmen – især fra Joy Division, hvis tekster flere gange bliver brugt til at tematisere handlingen. Det er således næsten for oplagt at bruge det melankolske nummer "Atmosphere" som soundtrack til Ian Curtis' selvmord, men på den anden side – kunne man spille andet? ("Don’t turn away — in silence… / Your confusion — my illusion / worn like a mask / of self-hate / Confronts and then dies / Don’t walk away…").

    Filmen er lavet med håndholdt kamera og det samt Wilsons konstante talen til kameraet og de real-life optagelser fra koncerter, som er brugt, giver filmen et meget dokumentarisk – og troværdigt – præg. Et par gange bliver man dog revet ud af denne troværdighed, når filmen – i form af Wilson – forsøger at være lidt for vittig, med dialog som virker påklistret og lidt pop-smart (som da han forsøger at forklare, at Albert Broccoli – før han lavede James Bond – var ophavsmand til grøntsagen af samme navn).

    Humoren – som der heldigvis er meget af – fungerer bedre, når den mere læner sig op ad filmens øvrige sorte og lidt (selv)ironisk stil, som da Bernard Sumner render rundt oppe på et tag og fodrer duer med brød – hvori han har blandet rottegift. De 3000 duer kommer hurtigt ned igen…

    Ellers ser man ikke særlig meget til Bernard Sumner – eller til New Order – efter Ian Curtis' død, hvilket er lidt underligt: De var trods alt det økonomiske fundament i Factory Records. I stedet fokuserer anden halvdel af filmen på gruppen Happy Mondays, som måske nok havde et større stofmisbrug, men som musikalsk ikke er nær så interessante som New Order – og slet ikke som Joy Division. Danny Cunningham som Happy Mondays forsanger Shaun Ryder spiller til gengæld rollen som det uforbederlige og umedgørlige coke-hoved overbevisende.

    Bedst er Sean Harris som den depressive, men geniale Ian Curtis. Harris kopierer overbevisende Joy Division-frontmandens kropssprog – hans excentriske fægten med armene, når han stod på scenen – samt hans pessimistiske intensitet: Curtis mente, at ægte digtere kun bliver husket, hvis de dør unge. I hans tilfælde gav han os desværre ikke lov til at modbevise denne tese.

    Heldigvis efterlod Curtis og Joy Division en masse fremragende sange, der sammen med New Order – og senere Happy Mondays – skabte et nyt og inspirerende lydbillede, som holder den dag i dag. Det er denne nye lyd, som "24 Hour Party People" hylder. Filmen udfylder et hul i musikhistorien, som man før kun har kunnet læse om i bøger. Nu kan man også få lyd på. Og hvilken lyd!

    5/6

    chandler7514-03-20 20:20

  • ★★★★★★1

    Dét var satme et godt skriv :D 

    davenport14-03-20 19:51

  • ★★★★0

    Dét var satme et godt skriv :D 

    You are too kind Sir!

    chandler7514-03-20 20:27

  • ★★★★★★0

    Jeg kender slet ikke musikken, pånær Sex Pistols, men nu har jeg da lyst til at se mere om det. Kender selvfølgelig godt navnene, men kan ikke lige sætte musik på. Tror det nærmeste jeg har været på genren er The Cure, efter hvad jeg lige ved.

    davenport14-03-20 20:39

  • ★★★★★★0

    Vi landede på Ternet Ninja til aften. Den var sgu meget sjov. Måske lidt fortæsket univers efterhånden, men Anden er altid garant for noget spas. Og så har jeg det lidt sjovt med, at Kresten Westberg Andersen som er ex producer, gik en klasse under mig i folkeskolen. Synes dansk animation er langt fremme.

    davenport14-03-20 23:18

  • ★★1

    Fire afsnit inde i The Outsider, hold kææææft det er fedt! Piloten og anden episode var decideret mesterlige. Et overflødighedshorn af visuelle lækkerier, interessant mysterie og sindssygt fedt soundtrack. Og Ben Mendelsohn er bare altid fantastisk, mens Jason Bateman da én gang for alle har bevist han kan mere end komedie. Grusomheden og tragediens natur driver ned af væggene. Tror ikke jeg har haft så meget optur over en serie siden første sæson af True Detective. Nu håber jeg bare den kan holde kadencen og ikke ender ud i en typisk Stephen King-prut. 

    Mikkel Abel16-03-20 13:56

  • ★★★★★★0

    Danmarks Sønner

    Jeg glæder mig til at se mere fra Ulaa Salims hånd. Når Danmarks Sønner står stærkest, og det en utrolig spændende og effektiv film, men der er også noget uerfarent over den - udtrykket er ikke altid helt klart, og der er presset for meget ind i de to timer filmen varer.

    Men alligevel får den 8/10, fordi den for det meste er virkelig vellavet og spændende. 

    Guldager22-03-20 21:19

  • ★★★★0

    Fire afsnit inde i The Outsider, hold kææææft det er fedt! Piloten og anden episode var decideret mesterlige. Et overflødighedshorn af visuelle lækkerier, interessant mysterie og sindssygt fedt soundtrack. Og Ben Mendelsohn er bare altid fantastisk, mens Jason Bateman da én gang for alle har bevist han kan mere end komedie. Grusomheden og tragediens natur driver ned af væggene. Tror ikke jeg har haft så meget optur over en serie siden første sæson af True Detective. Nu håber jeg bare den kan holde kadencen og ikke ender ud i en typisk Stephen King-prut. 

    Well! Jeg skal ikke spoile, men den holdt kadencen for mig til næstsidste afsnit med.

    Bruce23-03-20 00:41

  • ★★0

    Well! Jeg skal ikke spoile, men den holdt kadencen for mig til næstsidste afsnit med.

    Jeg blev færdig, og helt enig! :) Ville ønske den havde haft lidt større ambitioner med sin historie, men det er dælme en solid omgang overnaturlig mysterie-thriller. Store 8/10 herfra. 

    Mikkel Abel23-03-20 10:19

  • ★★★★0

    Jeg blev færdig, og helt enig! :) Ville ønske den havde haft lidt større ambitioner med sin historie, men det er dælme en solid omgang overnaturlig mysterie-thriller. Store 8/10 herfra. 

    Absolut. Sidste afsnit er 6/10 for mig, men 8/10 sammenlagt.

    Bruce23-03-20 12:18

  • ★★★★★0

    Blue Jay (2016)

    e gange kan det bestemt betale sig at bladre igennem Netflix katalog af egne produktioner selv om, at det lige umiddelbart kan virke temmelig uoverskueligt og at langtfra alle film er af den samme høje kvalitet. For det var nemlig her, at jeg ved et rent tilfælde pludselig opdagede indie-kultstjernen Mark Duplass nyeste romantiske komedie-drama, der ellers var gået fuldstændig under radaren for mit vedkommende.

    I en lille nedslidt men charmerende soveby vandrer den lettere desillusionerede Jim Henderson (Mark Duplass) rundt i det lokale indkøbscenter og forsøger at få styr på tankerne efter at have været hjemvendt til sin moders begravelse og oprydning og istandsættelse af barndomshjemmet, da tilfældet vil det at han pludselig møder sin highschool-kæreste Amanda (Sarah Poulson), der just er vendt tilbage for at besøge sin søster.

    Skønt det at Amanda tilsyneladende er lykkelig gift og Jim føler sig mere end udbrændt og ikke særlig tillokkende, opstår der straks varme følelser mellem de to tidligere turtelduer, som hurtigt falder i snak og kort efter beslutter sig for at tilbringe resten af dagen sammen for at mindes deres romantiske og hyggelige stunder fra de mere muntre highschool-dage.

    Begge må dog snart erkende, at hverken fortid eller nutid var og er som de kunnet have ønske det, og trods ihærdige forsøg på at fortrænge hverdagens barske realiteter må Jim og Amanda i stedet tvinge sig selv til at se problemerne i øjnene, hvis de skal have bare en nogenlunde chance for at få deres liv tilbage på rette spor.

    Mark Duplass - der også har skrevet filmens manuskript - har i samarbejde med sin gamle ven og debuterede spillefilmsinstruktør Alex Lehman lavet en vidunderlig lille perle af et drama, filmet i smuk og stemningsfuld sort/hvid, hvor man i løbet af de beskedne 80 minutter kommer hele følelsesregistret igennem.

    Alt lige fra den afdæmpede indledning og karakterernes akavede og famlende søgen på at genfinde hinandens tillid, til den romantiske og hyggelige tur ned af mindernes allé - med byen som emotionelt baggrundstæppe - og over et klukkende morsomt men også sørgmodigt improviseret rollespil der udmunder i et følelsesmæssigt suckerpunch af de helt store er håndteret til noget nær perfektion.

    Det hele føles bare ægte og troværdigt på en helt naturlig facon den måde som det bliver håndteret på, hvilket både er Alex Lehmans fortjeneste men i endnu højere grad Mark Duplass og Sarah Poulsons - der bortset fra en enkelt kort birolle spillet af veteranen Clu Gulager - udgør filmens cast. Duplass og Poulson spiller begge helt igennem fremragende og med god underspillet variation, inden deres samspil forløses i den mesterligt eksekverede og konfrontatoriske finale hvor tårerne trillede ned af mine kinder.

    "Blue Jay" opfinder ikke den dybe tallerken hvad angår denne slags romantiske dramaer, men det er i og for sig også fuldstændig ligegyldigt, når den lille historie er så godt fortalt og skuespillet er ren verdensklasse, og derfor får filmen da også min varmeste anbefaling med på vejen.

    9/10

    På YouTube fandt jeg et rigtig godt og informativt interview fra AOL's Build Series, hvor Mark Duplass, Sarah Poulson og instruktøren Alex Lehman kigger forbi til en hyggelig snak om filmen og deres roller. Dette bør man dog vente med at se til efter man har set filmen, da det indeholder spoilers. 

    youtu.be/Zt2vYPBeccE

    NightHawk23-03-20 20:13

  • ★★★★★0

    Jeg fik lavet noget gøgl tidligere med mine links, så her er traileren til Mark Duplass og Sarah Poulson filmen Blue Jay. :)

    youtu.be/2htQEBF1fCc

    NightHawk23-03-20 22:51

  • ★★★★1

    Tak Nighthawk. Den er definitivt skrevet ned til at blive set med kæresten :)

    Bruce23-03-20 23:01

  • ★★★★★0

    Tak Nighthawk. Den er definitivt skrevet ned til at blive set med kæresten :)

    Det glæder mig at høre. Du må endelig give en tilbagemelding, når i har set filmen. :) 

    NightHawk24-03-20 01:00

  • ★★★★1

    Den er også skrevet i telefonen her, NightHawk :) 

    Åkepool24-03-20 08:47

  • ★★★★★2

    Jeg har skrevet det ned på et stykke hel nyt Toilet Papir.

    Elwood24-03-20 08:51

  • ★★★★1

    Jeg har skrevet det ned på et stykke hel nyt Toilet Papir.

    Hvordan kan du være det bekendt!

    Tænk dog på dine medmennesker ;) 

    Åkepool24-03-20 09:16

  • ★★★★★★1

    Damn - trillende tårer - noteret :-)

    Wayne24-03-20 10:34

  • ★★★1

    Jeg har tatoveret anbefalingen på min egen krop. Set i bakspejlet var det måske en fejl.

    Essal24-03-20 16:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen