Tilbage i de mere rummelige 80'ere instruerede Michael Lehman en helt igennem kulsort, absurd og surrealistisk highschool-komedie, der helt bevidst satte tingene på spidsen og med et sarkastisk og brutalt slag til kæben af de klassiske teenage-temaer – såsom identitet, selvstændighed, klikedannelser, mobning og selvmord – og samtidig syrligt udstillede autoriteternes mangel på handlekraft overfor de åbenlyse problemer, som den yngre generation gik og tumlede med.
Winona Ryder (i en af karrierens bedste præstationer) spiller filmens ene hovedrolle som den lettere forvirrede Veronica Sawyer, der stræber efter at få en fod indenfor hos skolens populære klike bestående af de stinkende rige overklasseløg Heather, Heather og Heather. Efterhånden begynder trioens kvalmende arrogante opførsel og etablerede hierarki dog at gå Veronica på nerverne, hvilket hun heldigvis får en chance for at lave om på, da en ny elev på skolen melder sin ankomst i skikkelse af den kryptiske og forførende James Dean (Christian Slater, der er fænomenal god som sindslidende desperado).
Men kærligheden er som bekendt en uforudsigelig faktor, så inden længe må Veronica pludselig sande, at hun befinder sig på en moralsk udfordrende rutsjebanetur, der dog samtidig også har den fordel, at hun forvandler sig til en frihedskæmper for mangfoldigheden og bekæmper af alle former for diktatorisk, rabiat og fundamentalistisk tankegang.
Manuskriptet blev i sin tid af flere omgange forsøgt tilbudt til Stanley Kubrick, men af forskellige årsager måtte det projekt opgives, og i stedet endte "Heathers" i hænderne på Michael Lehman. Dette var dog i sidste ende på ingen måde nogen dårlig ting, for Lehman formåede alligevel at lave en fremragende film, der stadig står distancen, og som i dag derfor må betragtes som en klassiker i genren. Når det så er sagt, kunne det selvfølgelig have været meget interessant at se, hvad Stanley Kubrick havde fået ud af denne herlige historie.
Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.
★★2Formidabel film, som bliver bedre for hvert gensyn med forrygende Ryder og Slader i front. Var i lettere chok første gang jeg så den, fordi jeg simpelthen ikke kunne regne tonen ud, men ved andet syn gav det hele mening. Teenage angst når det er bedst, og helt enig i stjernerne, Nighthawk.
(og ret vildt den har været omkring Kubrick!).
Mikkel Abel22-03-20 19:55
★★★★★★0Kan være jeg skal se den igen. Jeg så den i forbindelse med en masse andre 80'er-film (Pretty in Pink, Sixten Candles osv), og synes den var lidt for overdrevet.
★★★★★0Formidabel film, som bliver bedre for hvert gensyn med forrygende Ryder og Slader i front. Var i lettere chok første gang jeg så den, fordi jeg simpelthen ikke kunne regne tonen ud, men ved andet syn gav det hele mening. Teenage angst når det er bedst, og helt enig i stjernerne, Nighthawk.
(og ret vildt den har været omkring Kubrick!).
Godt at høre. :) Og ja det er en film, hvor det er en fordel at se den er par gange, så man fanger de forskellige lag og budskaber, der er i historien.
Og så er det i øvrigt en super fed remastered udgave af filmen, som Arrow sendte ud på BD for ikke så længe siden.
Jeg tror, at hvis Kubric havde stået for løjerne, så var den nok mere endt som en blanding af "The Shining" og "Full Metal Jacket" i et highschool-miljø. :)
★★★★★0Kan være jeg skal se den igen. Jeg så den i forbindelse med en masse andre 80'er-film (Pretty in Pink, Sixten Candles osv), og synes den var lidt for overdrevet.
Nu er "Heathers" jo i forvejen med vilje kørt ud på overdrevet qua dens syrede og surrealistiske stil og stemning, så derfor er det også klart, at den kommer til at fremstå sådan, særligt når du sammenligner den med John Hughes ungdomsfilm, der stil og fortællemæssigt er en helt anden verden end "Heathers". :)
Men ja , du må bestemt prøve at give filmen en chance mere. :)
0"Now that you're dead, what are you gonna to do with your life?"