Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★0

    Den er også skrevet i telefonen her, NightHawk :) 

    Damn - trillende tårer - noteret :-)

    Jeg er spændt på at høre, hvad i synes om den, så skriv gerne et par ord om filmen, når i får set den på et tidspunkt. :) 

    Jeg har skrevet det ned på et stykke hel nyt Toilet Papir.

    Jeg har tatoveret anbefalingen på min egen krop. Set i bakspejlet var det måske en fejl.

    Hehe, det lyder en kende excentrisk men ok, hver sin lyst. ;) 

    Essal, hvis det er, at du ikke kan lide filmen, kan du da trøste dig med, at det er en forholdsvis kort titel. :D

    NightHawk24-03-20 20:01

  • ★★★★1

    Jeg er spændt på at høre, hvad i synes om den, så skriv gerne et par ord om filmen, når i får set den på et tidspunkt. :) 

    Det kunne have været i går, da det nye afsnit af "Devs" ikke er kommet endnu, men så gik jeg lige ind på Cmore (tror jeg det hedder), hvilket jeg nærmest aldrig gør, da det næsten altid er Netflix der vinder min gunst.

    Men så havde de sgu lige "Rocketman" derinde, så den så jeg da lige.

    Men jeg prøver at skrive kort om den, når jeg får den set.

    Åkepool25-03-20 09:02

  • ★★★★★0

    Her er de film, jeg har fået set det sidste stykke tid. Hvis i har nogle spørgsmål til filmene og deres bedømmelse så fyr bare løs, så prøver jeg at svare, så godt som jeg kan. :)

    Aloha! - 3/10

    On The Riviera - 4/10

    The Space Between Us - 4/10

    Funny People - 4/10

    Charlie Wilson's War - 5/10

    Step Brothers - 5/10

    Daddy's Home 2 - 5/10

    Skyscraper - 6/10

    Florence Forster Jenkins - 6/10

    Daddy's Home - 6/10

    Spencer Confidential - 7/10

    Love and Other Disasters - 7/10

    The Post - 7/10

    Tucker : The Man and His Dream - 7/10

    Ingrid Goes West - 7/10

    Bad Day For The Cut - 7/10

    Jumanji : Welcome To The Jungle - 7/10

    To The Bone - 8/10

    On Chesil Beach - 8/10

    Wind River - 8/10

    The Mule - 8/10

    Roman J. Israel, Esq. - 8/10

    Blue Jay - 9/10

    Phantom Thread - 9/10

    United 93 - 10/10

    Hostiles - 10/10

    NightHawk27-03-20 14:16

  • ★★★★★★0

    Superman Red Son

    Den er pænt dårlig.

    Zero Cool29-03-20 00:15

  • ★★★1

    Superman Red Son

    Den er pænt dårlig.

    Gælder det kun animationsfilmen?

    Jeg har nemlig stadig ikke læst tegneserien, men har hørt godt om denne. 

    Er det historien generelt eller er det mere eksekveringen den er gal med i selve filmen?

    Essal29-03-20 00:26

  • ★★★★★★1

    Gælder det kun animationsfilmen?

    Jeg har nemlig stadig ikke læst tegneserien, men har hørt godt om denne. 

    Er det historien generelt eller er det mere eksekveringen den er gal med i selve filmen?

    Kun filmen, tegneserien er ret fed.

    Jeg tror det største problem med filmen er, at man forsøger at koge en rigtig god og forholdsvis kompliceret historie ned på under 1½ time, så der er store dele af historien som er blevet omskrevet, men dårligere, figurer og hele deres story arcs, som er forsvundet i "nedkogningen", og der er aspekter af historien, som man har beholdt, der ikke længere giver mening i konteksten.

    Og det har faktisk været et problem i længere tid, når det kommer til DC animated. De har adapteret en del historier fra tegneserier, men fordi det lidt virker som om, at man ikke helt er villig til at smide så mange penge og så meget tid i, som man gjorde for måske 10 år siden, kommer mange af dem til at virke som venstrehåndsarbejde. Dét er virkelig synd, fordi DC var kongerne, når det kom til animerede superheltefilm og -serier, men de har lidt mistet grebet. Hvilket er pænt underligt, fordi jeg genkender mange af de samme navne, som også arbejdede på projekterne for år tilbage.

    Zero Cool29-03-20 00:40

  • ★★★★★0

    Paddleton (2019)

    youtu.be/rs9YpUktrWw

    Alex Lehman og Mark Duplass har atter slået pjalterne sammen efter deres succes med den romantiske komedie "Blue Jay" men bevæger sig denne gang - dog stadig med humoren og håbet intakt - over i en noget anderledes og mere mørkere boldgade i en historie om et stærkt venskab, som pludselig udfordres da en kræftsygdom og det svære spørgsmål om aktiv dødshjælp bliver en del af hverdagen.

    I et mindre lejlighedskompleks i en temmelig søvndyssende forstad fordriver de to midaldrende nørder, naboer og bedste venner Michael (Mark Duplass) og Andy (Ray Romano) tiden med at udveksle absurde hypotetiske diskussioner, spise hjemmelavet pizza og se deres yndlings kung-fu film "Dødsstødet" på repeat, kun afbrudt af deres nødvendige men totalt intetsigende jobs og den daglige motion ved en nedlagt drive-in i form at deres selvopfundne blanding af squash og basket kaldet paddleton.

    Det er et simpelt og hyggeligt liv uden de store armbevægelser, hvilket passer dem begge perfekt. Men desværre får deres faste trummerum en brat opvågning, hvilket ændrer deres liv totalt, da det viser sig at Michael er uhelbredelig syg af kræft og kun har nogle få måneder tilbage at leve i. Da han ikke ønsker at ende sine sidste dage i smerter, overbeviser han Andy om at taget på et roadtrip til Californien for at købe noget medicin, der kan ende hans liv inden smerterne bliver for uudholdelige.

    Andy indvilliger modvilligt på turen men mest af alt så han kan holde et vågent øje med sin suicidale ven, hvis kammeratskab han ikke bare sådan uden videre har tænkt sig at opgive uden kamp trods de dystre udsigter for fremtiden.

    Lige umiddelbart lyder "Paddleton" ikke ligefrem som en rigtig hyggespreder af en film dens triste temaer taget i betragtning. Dette er dog på ingen måde tilfældet, for selvom sygdommen og dens konsekvenser tages seriøst er der samtidig også tale om en klukkende morsom, hyggelig og yderst hjertevarm fortælling, der beskriver dens to herligt nørdede karakterer og deres kvaler på en afslappet, uhøjtidelig og usentimental facon, som ud over at gå lige i hjertet også går lige i latter-musklerne.

    Alex Lehmans måde at instruere på er igen meget simpel men yderst effektiv ved det, at han på den måde giver plads til at historien fortælles gennem karaktererne og ikke alle mulige udefrakommende indslag påført for at højne den dramaturgiske effekt. Dermed får Mark Duplass og Ray Romano nærmest også frit spillerum til at slå gækken løs rent skuespilsmæssigt, hvilket betyder at flere af deres klukkende morsomme dialoger er fyldt med improvisationer.

    Kemien imellem Duplass og Romano er virkelig fremragende og udstiller dermed deres rollers stærke og tætte venskab som værende yderst troværdig og meget nemt at holde af og relatere til. Man fornemmer desuden hele tiden undervejs deres spøjse diskussioner - der bliver leveret med mesterligt underspil fra især Ray Romano som jeg aldrig har set bedre - at de to nørder nærer en oprigtig og dybfølt bekymring for hinanden og det tætteste man kommer på ægte kærlighed skønt det, at deres forhold er rent platonisk, hvilket blot gør Michaels sygdom og Andys frygt for at være alene endnu mere hjerteskærende.

    "Paddleton" kan periodevis godt være en barsk omgang, men alligevel er der en underliggende stemning af håb og spirende optimisme, som gør det til en både hjertevarm og livsbekræftende oplevelse. Derfor kan jeg igen kun komme med en varm anbefaling og en opfordring til alle om at se denne fremragende film.

    9/10

    Hvis man skulle have lyst til at vide lidt mere om filmen, har jeg fundet et klip fra YouTube med Alex Lehman, Mark Duplass og Ray Romano. 

    youtu.be/GpSSCoyR5TM

    NightHawk29-03-20 20:02

  • ★★★★1

    Jeg er spændt på at høre, hvad i synes om den, så skriv gerne et par ord om filmen, når i får set den på et tidspunkt. :) 

    Ganske kort.

    Jeg var ikke så solgt som dig, men mindre kan vel også gøre det ;)

    Det var en ganske fin (tilsyneladende helt improviseret) lille film, der havde flotte billeder, var sød og også havde en lille mængde drama.

    Jeg var dog ikke overbevist om det hele og især det båndede virkede lidt søgt, uden at jeg kan forklare nærmere (nok derfor jeg ikke skriver anmeldelser). Jeg var heller ikke imponeret af Mark Duplass og hans skuespilsevner. Slutningen var også lidt brat.

    Til gengæld var jeg solgt over Sarah Paulson. Hold op hvor var hun bare betagende god og naturlig og for mig, det der hiver filmen en ekstra karakter op. Jeg har ikke set så meget med hende og hun har heller ikke i det jeg trods alt har set, brændt så meget igennem som hun gør her.

    7/10

    Åkepool30-03-20 11:46

  • ★★★★★0

    Ganske kort.

    Jeg var ikke så solgt som dig, men mindre kan vel også gøre det ;)

    Det var en ganske fin (tilsyneladende helt improviseret) lille film, der havde flotte billeder, var sød og også havde en lille mængde drama.

    Jeg var dog ikke overbevist om det hele og især det båndede virkede lidt søgt, uden at jeg kan forklare nærmere (nok derfor jeg ikke skriver anmeldelser). Jeg var heller ikke imponeret af Mark Duplass og hans skuespilsevner. Slutningen var også lidt brat.

    Til gengæld var jeg solgt over Sarah Paulson. Hold op hvor var hun bare betagende god og naturlig og for mig, det der hiver filmen en ekstra karakter op. Jeg har ikke set så meget med hende og hun har heller ikke i det jeg trods alt har set, brændt så meget igennem som hun gør her.

    7/10

    Super!  Fedt at du havde lyst til at give filmen en chance og skrive lidt om din oplevelse af filmen. :)

    Vi ligger jo ikke så langt fra hinanden egentlig sådan overordnet set, så derfor vil jeg blot lige kommentere på dine kritikpunkter.

    Jeg synes ikke det med kassettebåndende virkede søgt, men var mere en sjov alternativ måde at fortælle lidt om deres fortid på uden at bruge flashbacks. På den måde bliver man også som tilskuer hele tiden i nuet frem for at blive hevet ud af rytmen og det foretrækker jeg klart især, når der er tale om så lille og intim en type film/historie.

    Mark Duplass har en anderledes måde at gå til skuespillet på, som jeg også lige skulle vænne mig til, da jeg så ham de første gange i "Your Sister's Sister" og  "Safety Not Garantied". Dvs. at hans teknik grundet hans autodidakte tilgang til filmmediet er uskolet, hvilket så modsat har den fordel - synes jeg - at han fremstår meget naturlig, ægte og helt uden filter i sine præstationer. Det er en måde at gribe det an på, som ikke falder i alles smag og det er skam også helt fair. Jeg kan dog rigtig godt lide den tilgang og synes det giver en fin kontrast til Sarah Paulsons præstation.

    Mht. den bratte afslutning så er det mit indtryk, at det er lavet med vilje forstået på den måde, at man dermed som tilskuer selv kan digte en efterfølgende afslutning alt efter, hvordan man tolker de ting der bliver sagt om deres nuværende situation, samt det der bliver sagt mellem linjerne. Det synes jeg egentlig er en ret fed måde at "slutte" på, selv om det for nogen kan virke lidt frustrerende, at der ikke er en mere definitiv afklaring.

    Selv om du ikke var vild med Mark Duplass skuespil i "Blue Jay", så skulle du alligevel prøve at give "Paddleton" en chance. Han spiller væsentlig anderledes her - mere introvert og nørdet - og det fungerer super godt sat overfor stand-up komikeren Ray Romano. :)

    NightHawk30-03-20 16:05

  • ★★★★0

    Jeg synes ikke det med kassettebåndende virkede søgt, men var mere en sjov alternativ måde at fortælle lidt om deres fortid på uden at bruge flashbacks.

    Hvilket også giver mening, da det jo ligeså godt kunne være et teaterstykke og der ville denne måde måske fungere bedre end flashbacks.

    Dvs. at hans teknik grundet hans autodidakte tilgang til filmmediet er uskolet, hvilket så modsat har den fordel - synes jeg - at han fremstår meget naturlig, ægte og helt uden filter i sine præstationer.

    Det var desværre lige det jeg ikke syntes han gjorde. Han var lidt kunstig og faldt måske også mere igennem, pga. Paulsons præstation.

    Selv om du ikke var vild med Mark Duplass skuespil i "Blue Jay", så skulle du alligevel prøve at give "Paddleton" en chance.

    Det gør jeg da gerne, når jeg også kan se, at du har smidt 9/10 efter den.

    Er den på Netflix?

    Åkepool30-03-20 16:20

  • ★★★★★0

    Hvilket også giver mening, da det jo ligeså godt kunne være et teaterstykke og der ville denne måde måske fungere bedre end flashbacks.

    Det var desværre lige det jeg ikke syntes han gjorde. Han var lidt kunstig og faldt måske også mere igennem, pga. Paulsons præstation.

    Det gør jeg da gerne, når jeg også kan se, at du har smidt 9/10 efter den.

    Er den på Netflix?

    Ja, "Paddleton" ligger også på Netflix. Det ville være super fedt, hvis du også ville skrive lidt om den også  :) 

    Mark Duplass og hans bror Jay (der er producer) lavede for noget tid siden en længere aftale med Netflix, så deres kommende film vil blive vist her. 

    Jeg anmelder også de to thrillers Mark Duplass har lavet som hedder "Creep" 1 & 2, i løbet af ugen. De ligger også på Netflix.  :)

    NightHawk30-03-20 16:33

  • ★★★★★0

    Jeg har kun fået set Jeff, Who Lives at Home, og det var en fantastisk god film. 9/10 til den (og Safety Not Guaranteed, hvor han dog kun er executive producer - den var fin, 7/10).

    Så det kunne da godt være, at man skulle dyrke lidt mere Mark Duplass. 

    "Jeff Who Lives at Home" har jeg ikke set,  men den ser rigtig sjov ud så den skal jeg bestemt have set på et tidspunkt. 

    Guldager, mht  "Safety Not Guaranteed" så spiller Mark Duplass da den ene af hovedrollerne som opfinderen Kenneth, hvem Aubrey Plazas karakter forelsker sig i. Ud over det er han sammen med sin bror Jay også executive producer på filmen. 

    Ja, "Blue Jay" og "Paddleton" kommer i hver fald med de varmeste anbefalinger herfra.  :) 

    NightHawk30-03-20 17:36

  • ★★★★★★0

    Guldager, mht  "Safety Not Guaranteed" så spiller Mark Duplass da den ene af hovedrollerne som opfinderen Kenneth,

    Det er rigtigt - tænkte mere på ham som instruktør :) - men Blue Jay og Paddleton er kommet på Netflix-listen.

    Guldager30-03-20 17:43

  • ★★★★★0

    Det er rigtigt - tænkte mere på ham som instruktør :) - men Blue Jay og Paddleton er kommet på Netflix-listen.

    Super! :) 

    NightHawk30-03-20 18:16

  • ★★★★0

    Ja, "Paddleton" ligger også på Netflix.

    Yes, jeg lagde den på min liste i går aftes ;) 

    Åkepool31-03-20 09:13

  • ★★★★★★0

    Le Mans '66

    Jeg sidder tilbage med et stort spørgsmål efter filmen: hvorfor skal jeg heppe på Ford og Christian Bale? Det er mit største problem med filmen. Der er andre småting: Christian Bales irriterer mig, og så er der en enkelt absolut håbløs sætning, som meget godt viser filmens agenda - i mangel af bedre ord: "You think Roosevelt beat Hitler?". Man kan næsten hører en flok hillbilles klappe i hænderne og råbe USA, USA, USA!, fordi et amerikansk firma tager kampen op mod de onde italienere...eller noget. For der er ingen skurke eller helte i filmen, selvom filmen prøver at stille det sådan op. Der er ingen grund til, at vi skal holde med Ford - faktisk opfører firmaet sig utrolig arrogant.

    Nuvel - så er det måske et karakterstudie? Men af hvem? Af racerkøreren Ken Miles - spillet af Christian Bale? Eller af bilbyggeren Carroll Shelby - spillet af Matt Damon?

    For den er lidt mellem to stole her, selvom fokus er Christian Bale. Men man kommer aldrig nok ind under huden på nogen af karaktererne. 

    Den er superlækker lavet, men det er svært at føle adrenalinsuset, når man dybest set er ligeglad med om Ford eller Ferrari vinder - og for i øvrigt synes, den er lige lovlig amerikansk-patriotisk.

    Produktionen får den dog op på en 6/10.

    Guldager31-03-20 13:30

  • ★★★★★0

    Yes, jeg lagde den på min liste i går aftes ;) 

    Det lyder godt. Glæder mig til at høre, hvad du synes om den. :) 

    NightHawk31-03-20 14:39

  • ★★★★★★1

    Ready or Not (2019)

     

    Man kan ikke fornægte at ”Ready or Not” er nærmest skamløst underholdende. Skønt historien er noget værre vrøvl, om en grum familiehemmelighed og et spil og hvor filmens ”mysterie” desuden er ret gennemskuelig, så fungerer den morbide humør og de blodige optrin.

    Måske også især takket være en helt fantastisk spillende Samara Weaving, der vitterligt smider girlpower og charme ind på alle hylder i løbet af filmen.

    Teknisk er det samtidig også en overbevisende solid film, der oser at stemning igennem samtlige minutter, hvor de få locations også arbejder til filmens fordel ved at tilsætte affæren en intensitet man indfanges af.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen31-03-20 22:18

  • ★★★★★★1

    Ready or Not (2019)

     

    Man kan ikke fornægte at ”Ready or Not” er nærmest skamløst underholdende. Skønt historien er noget værre vrøvl, om en grum familiehemmelighed og et spil og hvor filmens ”mysterie” desuden er ret gennemskuelig, så fungerer den morbide humør og de blodige optrin.

    Måske også især takket være en helt fantastisk spillende Samara Weaving, der vitterligt smider girlpower og charme ind på alle hylder i løbet af filmen.

    Teknisk er det samtidig også en overbevisende solid film, der oser at stemning igennem samtlige minutter, hvor de få locations også arbejder til filmens fordel ved at tilsætte affæren en intensitet man indfanges af.

     

    Bedømmelse: 7/10

    Dejligt med en anmeldelse fra dig Thomas - thumbs up. Også en film som står på min liste for en nær fremtid :-)

    Wayne31-03-20 22:42

  • 0

    Vampire's Kiss

    Hvad gik der galt Nic Cage? Var du høj på stoffer eller alkohol??

    Popeye31-03-20 23:14

  • ★★★★★★0

    Vampire's Kiss

    Hvad gik der galt Nic Cage? Var du høj på stoffer eller alkohol??

    Ja.

    Zero Cool31-03-20 23:37

  • ★★★★1

    Måske også især takket være en helt fantastisk spillende Samara Weaving, der vitterligt smider girlpower og charme ind på alle hylder i løbet af filmen.

    Og husk også altid at nævne hendes fantastisk sindssyge skrig ;) 

    Åkepool 1-04-20 09:01

  • ★★★★★★0

    Og husk også altid at nævne hendes fantastisk sindssyge skrig ;) 

    :)

    T. Nielsen 1-04-20 09:40

  • ★★★★★1

    Creep (2014)

    youtu.be/Gp7tBypjwDo

    I samarbejde med den debuterende instruktør Patrick Brice kaster Mark Duplass - der først og fremmest er kendt for diverse indie-projekter med drama, romantik og komedie som det primære omdrejningspunkt - sig her ud på dybt vand rent genremæssigt i den legesyge og perverterede found footage thriller "Creep", i et forsøg på at komme ind under huden på et menneske der mildt sagt er udenfor pædagogisk rækkevidde.

    Freelance-journalisten Aaron (Patrick Brice) har jævnligt sine økonomiske problemer at slås med,  så da han spotter en annonce på nettet om at lave en videodagbog for en døende mand og dermed tjene nogle hurtige penge, takker han omgående ja til projektet. Uden for i hvad der for Aaron bliver præsenteret som familiens feriested i en hytte langt ude på bøhlandet, møder han sin klient i skikkelse af den spøjse og lidt for ivrigt imødekommende Joseph (Mark Duplass).

    Da Aaron ikke helt kan gennemskue om Joseph er en kryptisk særling med gustne motiver eller bare en excentrisk enspænder, der har desperat brug for kontakt med andre menneske, vælger han at blive for at gennemføre projektet og fatter efterhånden mere og mere sympati for Joseph særligt, da Joseph afslører at videodagbogen er et eftermæle til hans kæreste og ufødte søn.

    Men efterhånden bliver de mange anekdoter mærkeligere og mærkeligere og mere ulogiske, samt lettere frastødende, og da Aaron hen på aftenen præsenteres for en ulvemaske og en dertil hørende kvalmende historie, bliver han klar over, at der højst sandsynligt er ugler i mosen og at Josephs venligt omklamrende intentioner er langt mere bekymrende end først antaget.

    Found footage stilen er efterhånden blevet brugt så mange gange - og i særdeleshed i thriller og horror-genren med flere og flere tvivlsomme og usammenhængende resultater til følge - at mange nok vil sukke opgivende over udsigten til endnu en af slagsen. Men heldigvis hæver "Creep" sig langt over gennemsnittet og gør på yderst opfindsom vis intelligent brug af found footage effekten til at skabe en nervepirrende stemning og en maretidstagtig psykologisk rutsjebanetur af en duel mellem to mænd, der uheldigvis også deler flere fællestræk.

    Og det er her i dette magtspil, at "Creep" står allerstærkest mens den i sine brug af genrens billige tricks - jumpscares - svinger en del i kvalitet. Et par stykker af dem er ganske enkelt for tydelige og for forcerede til at gøre det nødvendige indtryk, men dette reddes dog alligevel særligt i anden del og den store finale, hvor jumpscares leveres med effektive chok og svedige håndflader til følge.

    Hvad skuespillet angår er det Mark Duplass - i en formidabel klam præstation - der klart skiller sig ud, da han også har mest at arbejde med, mens Patrick Brice kører sin præstation lige ud af landevejen - men stadigvæk overbevisende - som filmens naive og trodsige protagonist.

    Mark Duplass tilgang til rollen er indhyllet i en sorthumoristisk, legesyg og barnlig atmosfære, som lige umiddelbart virker malplaceret men som virkelig kommer til sin ret på gåsehuds-skalaen i anden halvdel af filmen, når det blandes med den ensomhed og bizarre søgen efter menneskelig kontakt, der også er en del af den besynderlige Joseph.

    "Creep" starter langsomt ud og synes først antaget at være en spøjs dokumentation af en slags date, der kører helt af sporet. Men det kan absolut betale sig at være tålmodig, for som tingene eskalere bliver "Creep" mere og mere fascinerende og står efterfølgende tilbage som en fremragende film i thriller/horror-genren.

    8/10

    Som vanligt har jeg fundet et rigtig godt interview frem - denne gang fra DP/30 serien - hvor Patrick Brice og Mark Duplass bl.a. snakker løs om filmen og dens tilblivelse.

    youtu.be/zzq7mgTPKzo

    NightHawk 2-04-20 19:15

  • ★★★★★★1

    Us (2019)

     

    Instruktør Jordan Peele bragede igennem lydmuren med den hypede og kritikerroste ”Get Out”, som da bestemt var en virkelig god film, men som jeg havde svært ved helt at forstå skulle være så ekstraordinær som mange gjorde den til.

    Den havde sine kvalitative øjeblikke og som helt værk kunne den bestemt også noget. Den slog så også sine pointer fast med en hammer der ville være Thor værdig. Nuvel, flertallet har talt og så kan jeg jo mene hvad jeg vil.

    Efter at have stiftet bekendtskab med Peele’s næste film her, så kan jeg dog godt få tanken om at en del af hans ”talent” som instruktør, det muligvis måtte befinde sig et andet sted end på det filmiske område. I hvert fald kan jeg undre mig over at denne også har fået en ret positiv modtagelse sine steder.

    Jo, som film er den da lækker at se på, som amerikanerne nu ofte er så gode til. Peele har muligvis også sine samfundskritiske pointer eller noget. Men som fortæller løber han hurtigt tom for overskud.

    Hans historie om en familie i sommerhus, der opsøges af en gruppe sære mennesker, lægger i og for sig ganske godt ud. Men der går ikke længe, så er det som om at Peele ikke længere har mere historie at fylde på og blot skal trække tiden, indtil vi rammer klimaks.

    I øvrigt en historie, som selv om jeg ikke skal afsløre noget, hurtigt er gennemskuet, som man også gjorde det med ”Get Out”. Modsat forrige film, så tabes det hele denne gang bare på gulvet med en trættende tendens til fylde tiden ud uden at have noget helt at fylde den med.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen 2-04-20 21:53

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen