"Solo: A Star Wars Story" får næppe en fortsættelse

Den omdiskuterede "Star Wars"-spin-off efterlod en masse åbne spørgsmål, men vi får næppe nogen svar, siger den første films manuskriptforfatter.

Harrison Fords ikoniske rumpirat, Han Solo, fik sin egen prequel i 2018, "Solo: A Star Wars Story", som oplevede en hel del turbulens både før og efter premieren.

Instruktørerne Phil Lord og Chris Miller ("The Lego Movie", "21 Jump Street") blev fyret, mens optagelserne var i gang, og filmens budget blev historisk enormt, før filmen udkom og blev et finansielt flop.

Filmen fik ellers udmærkede anmeldelser, og mange fans krydsede fingre for, at Alden Ehrenreichs unge Han Solo ville vende tilbage, fordi filmen sluttede med lidt af en cliffhanger – hvad blev der af Emilia Clarkes Qi'ra? Og hvad med den genoplivede Darth Maul?

Læs også: "Terminator"-stjernen Michael Biehn slutter sig til 2. sæson af "The Mandalorian"

Men i en interview-chat på Twitter afslører en af etterens manuskriptforfattere, Jake Kasdan ("Jumanji: The Next Level"), at der næppe kommer en toer – heller ikke som en streaming-film på Disney+:

"Jeg tror ikke, at nogen har en 'Solo'-fortsættelse i tankerne netop nu. Det ville være svært at få nogen med på at lave endnu en spillefilm, og der laves allerede en masse 'Star Wars' til Disney+. Jeg ser frem til alle de serier."

Kasdan har ret i, at Disney+ har en masse nyt "Star Wars"-indhold i støbeskeen. Den 7. sæson af animationsserien "The Clone Wars" er i gang, 2. sæson af "The Mandalorian" er på trapperne, og det samme er en serie om Obi-Wan Kenobi med Ewan McGregor samt en "Rogue One: A Star Wars Story"-spin-off om soldaten Cassian Andor.

Kommentarer

"Solo: A Star Wars Story" får næppe en fortsættelse

  • ★★★★★★2

    Ak, jeg synes ellers at det er en helt fin film og jeg gad godt at se mere til Maul.

    Zero Cool 1-04-20 10:50

  • ★★★★★★0

    Kan de onde slet ikke dø i SW universet, siden de konstant vender tilbage? Udover det, så var Solo filmen såmænd tilforladelig underholdning. Jeg husker ikke meget af den, men den var såmænd okay.

    T. Nielsen 1-04-20 10:56

  • ★★★★★★0

    Ærgerligt, slutningen kaldte på en fortsættelse. 

    Alden Ehrenreich bliver aldrig en perfekt afløser for Harrison Ford - men det gør ingen.

    Wayne 1-04-20 11:26

  • 0

    Æv, syntes faktisk den var ganske fin.

    Synd at de ikke kan forstå at den højst sandsynligt fik sådan en ringe indtjening, var fordi det var den eneste måde at fortælle Disney at deres forrige film The Last Jedi var så fornærmende dårlig, at jeg pludselig får lyst til at rive alle tasterne af keyboardet.... Og hvad jeg kan forstå på diverse medier, er jeg absolut ikke alene med den holdning.

    NinjaNorris 1-04-20 13:22

  • ★★★★★0

    Jeg slutter mig til koret. På nuværende tidspunkt er det jo den Star Wars-film, som bedst egner sig til at blive fortsat, hvis man kan sige det på den måde. En skam den ikke trak et større publikum. 

    Lars! 1-04-20 13:30

  • ★★★★3

    Jeg må indrømme, at jeg syntes, den var temmelig forfærdelig. Dvs. jeg var sådan rimelig jævnt underholdt i biografen, men jeg har ikke været i stand til at gennemføre den endnu herhjemme.

    thomsen 1-04-20 13:45

  • 0

    Jeg synes mest af alt, at plottet var dræbende kedeligt.

    Det føĺtes lidt som om, at man baseret på alle Han Solos replikker i de oprindelige tre Star Wars-film havde lavet en tjekliste over hændelser, der skulle være med.

    Lando og hans robot-sidekick var de eneste rigtige lyspunkter, dog var filmen bedre end The Last Jedi og Rise of the Skywalker. 

    Slayer 1-04-20 15:44

  • ★★★★★0

    Personligt er Solo min favorit blandt Disney SW-filmene sammen med The Last Jedi - sjovt nok de to der også møder mest kritik generelt. Jeg har dog ikke været synderligt imponeret over Star Wars siden Return Of The Jedi.

    David Lund 1-04-20 18:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen