Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • 1

    Hov jeg glemte at linke til den, for dem som har lyst til at lytte til den : www.gp.se/nyheter/systrar/systrar-1.19670463

    Det lyder forfærdeligt - og også som en interessant podcast. Jeg kan godt ærgre mig over, at mit svenske er så dårligt, som det nu er (jeg var engang nødt til direkte at købe en svensk-dansk ordbog til at have liggende ved siden af, da jeg i et fag på uni skulle have en svensk grundbog).

    Ja det er ret skræmmende. Ikke mindst fordi et af hovedvidnerne (og et andet vidne) selv er med i podcasten og beskriver både forløbet op til overgrebene og ikke mindst beskriver selve overgrebene og derudover er man også med til selve retssagen, som godt nok foregik for lukkede døre men som de har fået lydoptagelser fra. Egentlig ser, lytter og læser jeg ikke særlig meget til svenske nyheder og produktioner, men en kollega anbefalede at jeg gav den et lyt

    Apropos svensk. Da jeg flyttede til Sverige for 6-7 år siden kunne jeg ikke svensk og kommunikerede udelukkende på engelsk og selvfølgelig dansk til mine danske kollegaer. Men i og med jeg bor, så bliver man jo udsat for det hele tiden og lidt tvunget til at forsøge sig på sproget (selv om de fleste svenskere naturligvis godt kan engelsk) og så kommer det hele af sig selv. I hvert fald for mig, selv om jeg i starten i hvert fald ikke troede på at jeg nogensiden skulle lære det. Omend havde jeg heller ikke planlagt at blive her mere end et år.

    Det skriftlige tager dog stadigvæk en del længere tid en dansk, omend det naturligvis er bedre. Jeg ved hvordan jeg skal formulere det, men stavningen er til tider problematisk. Der er mange dobbeltkonsonanter på svensk og sammensatte ord, som ikke vil give mening som et sammensat ord på dansk. For eksempel hedder det att, vill, till.

    Nå ja og så er skånsk stadigvæk svært at forstå, men det er det også for alle andre svenskere. Det svarer vil lidt til når danskere som ikke er fra bornholm eller sønderjylland, skal prøve at forstå personer med deres dialekt.

    Nå det var et lille sidespring :)

    Whispering Horse 9-04-20 02:05

  • ★★★★★★0

    Jeg har købt den nyeste udgave af Thermomixeren - til 10199 kr. Det er det dyreste stykke ting, jeg har købt udover vores bil (og vores bryllup, som dog kun var ca. halv pris af bilen...).

    Så nu er jeg i gang med at få solgt min food processor, min kødhakker og min røremaskine, for alt det kan snildt klare. Jeg fik den i går, og har indtil videre kun fået lavet en tomatsauce i den, så der er nok også den dyreste tomatsauce, jeg har lavet :)

    Men jeg forventer, at den vil blive brugt adskillige gange om ugen dog. Jeg glæder mig især til bare at kunne hælde ting i til en ismasse for derefter bare at smide det over i ismaskinen - det kan nærmest ikke gøres lettere.

    Guldager 9-04-20 13:39

  • ★★★★★★0

    Det er et dyrt men lækkert instrument!

    davenport 9-04-20 15:02

  • ★★★★★★0

    Jeg kan så læse i B.T., at jeg først skal være på skolen den 20. april. Selvom det er begrænset, hvor meget jeg skal være der - har kun 9 lektioner om ugen i 5. klasse.

    Jeg har næsten planlagt fjernundervisning i de to 7. klasser, men jeg er dæleme godt i vildrede med min 9. klasse. De skal ikke til eksamen, først møde den 20. maj. Deres årskarakter får de 1. maj (som jo så bliver deres eksamenskarakter) - så hvorfor skulle de overhovedet gide lave noget fra 1. maj indtil sommerferien?

    Guldager 9-04-20 20:33

  • ★★★★★0

    Jeg sidder og ser den helt nye trailer til The Trip to Greece, som også bliver sidste kapitel i Steve Coogan og Rob Brydons mad & rejse/komedie'serie. Det ser ud til at blive endnu en super hyggelig og fantastisk omgang underholdning med de to gutter, hvis alt i alt 10 år lange rejse sammen forhåbentlig får en rigtig god afslutning. :)

    youtu.be/NgwpeZafRfE

    NightHawk10-04-20 12:13

  • ★★★0

    Jeg har lige været nede i byen og hente 5 kilo frikadeller fra et cateringfirma der holder udsalg. De har jo heller ikke nogle selskaber at køre til for tiden.

    Aranyhajú Nyárszépe10-04-20 12:52

  • ★★★★★★0

    Jeg burde have brugt hele formiddagen og middagen på at få lavet en masse forberedelse - fordi sønnike er hjemme hos bedsteforældrene igen. Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af at koncentrere mig, når jeg har god tid. Så jeg har brugt en hel del tid på at lave en plan for, hvornår jeg senest skal have lavet de forskellige ting.

    Og om en times tid er der Skypefest, så får jeg ikke lavet mere resten af dagen...eller i morgen formiddag :) 

    Guldager10-04-20 14:48

  • ★★★★★★0

    Note to self: Lad være med at se Luksusfælden!

    Et par på SU skylder over 700.000 væk fordi de tager ud at spise tre gange i ugen, fordi det er prestige, og har et md. forbrug på mad på over 10.000 kr. På fucking MAD! Vi er en familie på fem, der har 6.500,- i måneden til ALT. Så kommer der lige to eksperter, og ordner deres økonomi, så de er gældfri om 4 år. Vi har et  lån på 100K og er færdig om ca. det samme. Hvordan fanden kan det lade sig gøre??? Skal man med i et TV-program, for at man kan få en god rente?? Jeg er harmdirrende. Det var Obersten der så det, for jeg ved jeg bliver aggressiv, men jeg havde lovet at blive lidt i stuen, i stedet for at se Voyager for tidligt... De personer i det program skulle satme have lov at leve som man gør i virkeligheden, og lære at pengene ikke hænger på træerne. Dét program kan virkelig få mit blodtryk op på 600, for de fortjener ikke den hjælp de får.  De lærer ikke en skid. De får bare uberettiget hjælp. Tænk hvis der kom nogen og gjorde det samme for os? Så var vi gældfri inden sommersolhverv. 

    davenport10-04-20 22:41

  • ★★★★★★8

    Hvis du melder dig til Luksusfælden, melder jeg mig til Gift ved første blik.

    Zero Cool10-04-20 22:47

  • ★★★2

    Når man udstiller sig selv som idiot offentligt, så er det vil kun fair man får noget for det.

    Aranyhajú Nyárszépe10-04-20 23:17

  • ★★1

    Rene du kan overveje at bruge mybanker til at forhandle renter på lån. Gjorde det flere gange og har sparet en del penge :) 

    Wangsgaard10-04-20 23:31

  • ★★★★★★0

    Tell me how?

    davenport10-04-20 23:39

  • ★★★★0

    Jeg har aldrig set Luksusfælden, men forklarer de ikke i programmet hvordan løsningerne ser ud?

    gi-jones11-04-20 08:07

  • ★★★1

    Note to self: Lad være med at se Luksusfælden!

    Et par på SU skylder over 700.000 væk fordi de tager ud at spise tre gange i ugen, fordi det er prestige, og har et md. forbrug på mad på over 10.000 kr. På fucking MAD! Vi er en familie på fem, der har 6.500,- i måneden til ALT. Så kommer der lige to eksperter, og ordner deres økonomi, så de er gældfri om 4 år. Vi har et  lån på 100K og er færdig om ca. det samme. Hvordan fanden kan det lade sig gøre??? Skal man med i et TV-program, for at man kan få en god rente?? Jeg er harmdirrende. Det var Obersten der så det, for jeg ved jeg bliver aggressiv, men jeg havde lovet at blive lidt i stuen, i stedet for at se Voyager for tidligt... De personer i det program skulle satme have lov at leve som man gør i virkeligheden, og lære at pengene ikke hænger på træerne. Dét program kan virkelig få mit blodtryk op på 600, for de fortjener ikke den hjælp de får.  De lærer ikke en skid. De får bare uberettiget hjælp. Tænk hvis der kom nogen og gjorde det samme for os? Så var vi gældfri inden sommersolhverv. 

    Nu har jeg godt nok ikke set Luksusfælden, men det er vel stadig selv op til parret at overholde eksperternes råd? Og når man hører, hvordan de har levet deres liv indtil videre, så er spørgsmålet om de faktisk er fornuftige nok til at overholde eksperternes råd. 

    Det sidste punkt kunne jeg godt have min tvivl omkring. 

    Essal11-04-20 08:15

  • ★★★★0

    Jeg tjekkede lige med min kone, der også ser det, og hun siger at det pågældende par havde et meget stort rådighedsbeløb, bla. fordi kvinden havde børn, som både gav forhøjet SU, børnepenge og noget underholdsbidrag fra faren. Så bliver det jo også noget nemmere at afdrage en stor gæld, hvis man allerede har pengene, men bare bruger dem forkert.

    Som jeg forstår dig Davenport, så har du bare en ret lav indkomst. Men hvis jeg kender dig ret har du ikke en bunke af forbrugslån med skyhøje renter. Så jeg tvivler på at de der økonomiske rådgiver ville kunne gøre meget for dig.

    gi-jones11-04-20 09:11

  • ★★1

    Tell me how?

    Sådan som mybanker fungere er at man opretter sig med ens indkomst og de lån man evt har. Derefter kommer 3 banker med et tilbud om hvad de kan tilbyde. Jeg har gjort det en del gange med mit andelsboliglån. Hver gang har jeg presset min egen bank til at give mig samme rente som jeg er blevet tilbudt ellers vil jeg skifte. Sjovt nok kan jeg altid fået ny lavere rente. Første gang var mest effektiv hvor mit 30 årig lån blev til 21 år med samme afdrag. Det er gratis at bruge og svarer lidt til autobutler bare for banker. Det er sjældent at ens egen bank ringe og spørger om man ikke vil have lavere rente. 

    Wangsgaard11-04-20 10:19

  • ★★★★★★1

    Ok - tak for det. Det vil jeg da lige se på :D 

    davenport11-04-20 11:09

  • ★★★★0

    Jeg har siden alt pisset begyndte kun set min far og hans kone, som har været søde og haft tålmodighed til, at jeg dukkede op i tide og utide bare for at se og tale med nogen mennesker. Et par gange i den forgangne uge har jeg så også besøgt min mor - uden at kramme osv., hvilket jo er vildt bizart.

    I går meldte min lillesøster så til vores store overraskelse, at de ville komme ud i haven til min far (lillesøster, svoger og to små niecer). Vi troede ikke, at de turde, men de har holdt sig meget isoleret - de har gået flere ture hver dag og handlet lidt ind en gang imellem, men ungerne har ikke en leget med et eneste andet barn i al den tid. Min far og hans kone troede, at de ikke ville komme ud, fordi de var bange for, at min far og hans kone kunne smitte, men det viste sig så at være omvendt - at min lillesøster var bange for, at de eller ungerne i det usandsynlige tilfælde kunne smitte min far (som tidligere har haft nedsat immunforsvar).

    Men de kom ud, vi voksne holdt lidt afstand, og vi prøvede også at holde afstand til de små, selvom det var svært med især den lille på 4. Og det var selvfølgelig sindssygt dejligt at sidde i have i solen og snakke og drikke kaffe - og så havde jeg købt påskeæg til niecerne og lavede en tampen brænder-jagt.

    Min lillesøster og svoger har i øvrigt bestemt, at ungerne ikke skal vende tilbage til skole/børnehave efter påske - dels fordi de ikke kan se fornuften i, at 600 små børn på en skole skal være de første til at blive "sluppet løs", og dels fordi de mener, at det vil være en ubehagelig og potentielt traumatiserende oplevelse for de små (hold afstand! Rør ikke dine kammerater! Hold dig på afstand af de voksne!).

    chandler7511-04-20 17:58

  • ★★★★★★2

    Vi har lige set Alien, hvilket betyder, at jeg skal sove på min datters værelse, og hun sover inde hos sin moar. Det passer mig fint, da hun har den absolut fedeste seng i huset. (Elsker at introducere "voksenfilmene" for mine børn. ) 

    davenport12-04-20 00:54

  • ★★★★★★0

    Nu betragter jeg mig selv som ganske velbevandret i en del af forskellige filmgenrer...Men det slog mig lige, at jeg aldrig har set en film med Dwayne Johnson... 

    Guldager12-04-20 20:58

  • ★★★0

    Nu betragter jeg mig selv som ganske velbevandret i en del af forskellige filmgenrer...Men det slog mig lige, at jeg aldrig har set en film med Dwayne Johnson... 

    Ikke engang Be cool?

    Steffan Rasmussen12-04-20 21:04

  • ★★★★★0

    Nu betragter jeg mig selv som ganske velbevandret i en del af forskellige filmgenrer...Men det slog mig lige, at jeg aldrig har set en film med Dwayne Johnson... 

    Disneys Vaiana / Moana er ganske sød. 

    Lars!12-04-20 22:15

  • ★★★★0

    Nu betragter jeg mig selv som ganske velbevandret i en del af forskellige filmgenrer...Men det slog mig lige, at jeg aldrig har set en film med Dwayne Johnson... 

    Hvorfor? Jeg ville starte med Jumanji...

    gi-jones12-04-20 22:22

  • ★★★0

    Nu betragter jeg mig selv som ganske velbevandret i en del af forskellige filmgenrer...Men det slog mig lige, at jeg aldrig har set en film med Dwayne Johnson... 

    The Other Guys er efter min mening den bedste film han har medvirket i!

    MadMartigan12-04-20 22:32

  • 0

    Jeg så lige at Netflix har The Adventures of Tintin liggende. Det er en serie jeg så meget dengang jeg var barn. I det hele taget læste jeg meget Tintin som barn. Jeg kan huske at vi havde en ugentlig dobbelt bibliotekslektion hvor vi var på skolens bibliotek for at låne bøger, som vi så skulle læse i de timer. Tintin, Lucky Luke og Asterix var meget efterspurgte. Asterix har aldrig sagt mig det store. Det er lidt for overdrevet. Efterhånden havde man dog læst alle bindene og måtte ty til andre, lige indtil de fik et nyt album ind på biblioteket som man ikke havde læst. Jeg kan huske at de fem var ret populære også, men jeg var mere til SOS eller The Secret Seven som den hedder på originalsproget.

    Nå men Tintin er en af de tegnefilm som jeg ikke ser på originalsproget, men i stedet på dansk. Dels fordi det er det jeg er vokset op med, men også fordi jeg i denne tegnefilm gerne vil forstå hvad de siger og ikke bare læse det. Det er nok også meget godt, for de danske undertekster er horrible. Flere gange viser de ikke hvad der faktisk bliver sagt men i stedet for formuleringer hvor meningen er den samme, men ikke ordret. Det gør det ret forvirrende at se, så dem har jeg slået fra.

    Jeg tænkte jeg så ville tjekke om de samlede værker kan fået og hvad de koster. De koster så 3300 kroner, hvilket vel er en fair pris, så det må være et fremtidigt ønsker som skal opfyldes engang.

    Min favorit er i øvrigt den blå lotus.

    Whispering Horse13-04-20 15:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen