Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★0

    Jeg snuppede Twister i dag. Je brød mig ikke synderligt om den dengang, men jeg håbede, at den ville have en højere kitschet værdi med nutidens briller på. Det har den da også, men den er desværre hverken god eller dårlig nok til at være virkelig underholdende.

    David Lund11-04-20 23:26

  • ★★★1

    Jeg snuppede Twister i dag. Je brød mig ikke synderligt om den dengang, men jeg håbede, at den ville have en højere kitschet værdi med nutidens briller på. Det har den da også, men den er desværre hverken god eller dårlig nok til at være virkelig underholdende.

    Har altid været en guilty pleasure for mig. Men har selvfølgelig også haft en ting for Helen Hunt siden Mad About You dagene. Lagde du i øvrigt mærke til den kæmpe goof der er når de kører ned af markvejen? Når de filmer indefra kan man se de kører på en to-sporet motorvej :-)

    Steffan Rasmussen12-04-20 00:07

  • ★★★★★0

    Har altid været en guilty pleasure for mig. Men har selvfølgelig også haft en ting for Helen Hunt siden Mad About You dagene. Lagde du i øvrigt mærke til den kæmpe goof der er når de kører ned af markvejen? Når de filmer indefra kan man se de kører på en to-sporet motorvej :-)

    Hmm ikke lige den måske, men jeg lagde mærke til en jakke der blev taget af, og pludselig var på igen på et tidspunkt. Det sjoveste var, at se en masse skuespilleres spæde start på karrieren i den film. Og så det fede soundtrack! Goo Goo Dolls, mand! =)

    David Lund12-04-20 10:34

  • ★★★★1

    I dag stod den på Planes, Trains & Automobiles, og den er stadig pissesjov og rørende =)

    Det er den sgu og den burde egentlig have været på min 80'er Top 25, tror jeg, selvom der er mange gode den skal kæmpe imod.

    Åkepool12-04-20 11:54

  • ★★★★★0

    Det er den sgu og den burde egentlig have været på min 80'er Top 25, tror jeg, selvom der er mange gode den skal kæmpe imod.

    <3

    David Lund12-04-20 11:56

  • ★★★★★★0

    RUSH

    Must-see

    hvis man er glad for motorer der brøler. Selve historien er interessant fordi Niki Lauda har medvirket med detaljer, som gør historien ganske troværdig.

    Et langt stykke hen i filmen er det mere Hunt som filmen handler om, end Lauda - meget naturligt da fokus unægtelig skifter ved ulykken. Utroligt at se så dedikerede mennesker, se døden i øjnene gang på gang - og på sin vis sørgerligt, at ham som lagde mest vægt på sikkerhed kom ud for den værste ulykke.

    Hunt var måske aldrig blevet verdensmester, hvis Lauda ikke var kommet til skade - og måske var han blevet det året efter, for som Lauda siger, så var det nok for Hunt at bevise det een gang. Lauda, derimod viste ekstremt mod ved at vende tilbage og vinde verdensmesterskabet yderligere 2 gange - og kunne måske have vundet flere.

    Ron Howard skal have stor ros for at forsøge at lave en så ærlig film, som muligt - uden at gøre dramaet større end det var. Det er lige så meget Daniel Brühl's film, som Chris Hemsworth's - begge ligger utroligt tæt på de originale udgaver.

    8/10 - 5/6

    Wayne15-04-20 15:15

  • ★★★★0

    Den har jeg også stående i reolen, så det kan være at den snart skal have chancen.

    Åkepool15-04-20 15:36

  • ★★★★★★0

    Den har jeg også stående i reolen, så det kan være at den snart skal have chancen.

    Den er flot lavet - tror du vil nyde at se den.

    Wayne15-04-20 15:42

  • ★★★★★0

    RUSH

    Must-see

    hvis man er glad for motorer der brøler. Selve historien er interessant fordi Niki Lauda har medvirket med detaljer, som gør historien ganske troværdig.

    Et langt stykke hen i filmen er det mere Hunt som filmen handler om, end Lauda - meget naturligt da fokus unægtelig skifter ved ulykken. Utroligt at se så dedikerede mennesker, se døden i øjnene gang på gang - og på sin vis sørgerligt, at ham som lagde mest vægt på sikkerhed kom ud for den værste ulykke.

    Hunt var måske aldrig blevet verdensmester, hvis Lauda ikke var kommet til skade - og måske var han blevet det året efter, for som Lauda siger, så var det nok for Hunt at bevise det een gang. Lauda, derimod viste ekstremt mod ved at vende tilbage og vinde verdensmesterskabet yderligere 2 gange - og kunne måske have vundet flere.

    Ron Howard skal have stor ros for at forsøge at lave en så ærlig film, som muligt - uden at gøre dramaet større end det var. Det er lige så meget Daniel Brühl's film, som Chris Hemsworth's - begge ligger utroligt tæt på de originale udgaver.

    8/10 - 5/6

    Glem ikke det visuelle, regnvejrsscenrne er fantastisk lavet, det er nervepirrende.

    Elwood15-04-20 15:43

  • ★★★★★★0

    Glem ikke det visuelle, regnvejrsscenrne er fantastisk lavet, det er nervepirrende.

    Enig - det er en fryd at opleve.

    Wayne15-04-20 15:44

  • ★★★★★★0

    Den er hvert fald bedre end den utroligt overvurdere Ford vs Ferrari.

    Rush er en knaldgod film. 

    Guldager15-04-20 18:11

  • ★★★★0

    Den er hvert fald bedre end den utroligt overvurdere Ford vs Ferrari.

    Det er godt at høre, for den gjorde sgu heller ikke meget for mig.

    Åkepool16-04-20 08:39

  • ★★★★★★1

    METROPOLIS

    En vis Charlie Chaplin må have været lidt inspireret af Metropolis, da han lavede Moderne Tider 9 år senere - og det er han bestemt ikke ene om. Navnet på byen blev tyvstjålet af Joe Shuster og Jerry Siegel, da superman skulle have en by at bo i. Og senere har Star Wars hentet inspiration til design af byer og robotter fra filmen.

    Filmen; Mimikken er som altid i en stumfilm næsten komisk overdrevet, da man mangler en stor del af det talte som man må gætte sig til.

    Fin historie om intriger, udnyttelse, opfindelser og oprør.

    Metropolis er en fremtidsfilm, som beskriver et utopisk samfund hvor indbyggerne lever et sorgsløst liv - vores hovedperson Freder Fredersen - søn af byens grundlægger, Johan Fredersen - ser den smukke Maria som han følger ned i Metropolis undergrund. Her opdager han de arbejdere som holder hele maskinen, over jorden, kørende. Det er en verden som bestemt ikke ikke ligner det han kender - med arbejderne som udnyttes under kummerlige forhold.

    Herfra udvikler historien sig, efter at Freder konfronterer sin far - med dobbeltspil, bibelske historier og meget mere. Lang kommer vidt omkring med masser af morale.

    Ingen tvivl om at Fritz Lang var genial, og langt foran sin tid - for datidens publikum må den have været helt overvældende. Lidt af en præstation, som fortjener at blive bedømt i forhold til datidens muligheder.

    At den skal foregå i 2026, er ganske sjovt - når vi nu hastigt nærmer os tidsmæssigt.

    10/10 - 6/6

    Wayne16-04-20 11:04

  • ★★★★★1

    “Metropolis” er fantastisk! Elsker den film!

    Kruse16-04-20 11:53

  • ★★★0

    Jeg bakker op. :)

    "Metropolis" er helt vidunderlig - og den blev endda endnu bedre i en restaurerede udgave.

    Benway16-04-20 13:41

  • ★★★★1

    Jeg må nok krybe til korset og indrømme, at jeg altid har syntes, at Metropolis var gudsjammerlig kedelig.

    Misforstå mig ikke, det er bestemt en flot film, og jeg kan sagtens anerkende den som teknisk bedrift og for dens historiske betydning. Men det ændrer bare ikke på, at jeg altid ender med at kigge på klokken undervejs, når jeg ser den.

    Så giv mig hellere Nosferatu, hvilken som helst dag! 

    thomsen17-04-20 13:46

  • ★★★★★★1

    Den Sidste Gentleman

    En virkelig dejlig og behagelig film med en gennemført sympatisk røver-Robert Redford. Han har spillet rollen som good bad guy før og derfor er der uden tvivl en stor sympati, anerkendelse og nostalgi i hans rolle.

    I moovy.dk's anmeldelse blev der skrevet, at den var lidt for ufarlig, men jeg synes det er utroligt befriende at se en film, der bare er rolig. Det er en film, der ikke på noget tidspunkt skruer op eller ned for tempoet, og det gør, at den har et behageligt, flydende tempo.

    Virkelig dejlig, og klart på en plads over bedste film fra 2010'erne.

    9/10

    Guldager17-04-20 20:44

  • ★★★★★★0

    Fik afsluttet Zerozerozero

    Holdet bag gomorra kan deres kram - der er ikke mange kedelige sekunder i den serie, afgjort en jeg gerne ser en fortsættelse på - også selvom den kunne være færdig med første sæson.

    Flot produceret og interessant med scenerne som bliver set fra flere synsvinkler.

    Jeg smider gerne 9/10 efter den for spændingsmomentet - historien er til lidt mindre.

    Wayne18-04-20 00:19

  • ★★★★★★0

    Dont Worry, He Won't Get Far on Foot

    Jeg har netop set den på Amazon Prime, og jeg er ret uenig med moovy's 3/6 anmeldelse.. Jeg synes, det var en utrolig god film. Men synes generelt, at Gus van Sant er lidt undervurderet.

    Jeg har ikke fået set Sea of Tress, men Restless fandt jeg god, omend lidt krævende, og Promised Land var også en helt fin film. 

    Dont Worry...har et dejligt behageligt tempo, og som jeg også skrev om Den Sidste Gentleman, så finder jeg det utroligt befriende, at der ikke er store armbevægelser eller noget farligt - bare en god historie, der skal fortælles. Og så er det dæleme at ærgerligt, at så få har set Jonah Hill i en af hans bedste roller.

    9/10

    ----

    9/10

    • Elephant
    • Don't Worry, He Won't Get Far on Foot

    8/10

    • Drugstore Cowboy
    • Finding Forrester
    • Gerry
    • Good Will Hunting
    • Milk
    • My Own Private Idaho
    • Paranoid Park
    • Promised Land

    7/10

    • Restless
    • Last Days
    • Psycho
    • To Die For

    6/10

    • Mala Noche

    5/10

    • Even Cowgirls Get the Blues

    Guldager18-04-20 14:43

  • ★★★★★★0

    Swiss Army Man

    Der er en enkelt ting, der irriterer mig ved en film som Swiss Army Man - det virker til, at for meget skal fortolkes og analyseres. Men når det er sagt, så er det en rigtig god film.

    8/10

    Guldager18-04-20 18:32

  • ★★★★★★0

    TERMINATOR: DARK FATE

    Cameron ønskede at sende franchisen tilbage på hans spor, efter T2 - og uden at inddrage de øvrige fortsættleser i serien.

    Første problem; Det kan man bare ikke - det er umuligt at glemme de øvrige 3 film, med et knips med fingrene.

    Andet problem; Frem for at finde på noget helt nyt - som man gjorde i T2, så føles det hele bare som dårligt genbrug.

    Tredje problem; Da T2's Terminator, allerede er genbrugt et par gange - så opfinder man da bare endnu en udgave - med et dårligt motiv - bare for at få Arnolds karakter med igen.

    Selve plottet er set bedre i mange enkeltafsnit af streaming/tv-serier - og det er slet ikke godt nok, når missionen var at videreføre en af de bedste filmserier, i et helt nyt spor.

    Et hyggeligt gensyn med Sarah Connor/Linda Hammilton er ikke nok til at redde en historie som bestemt ikke hæver sig over de andre efterfølgere. Enkeltstående actionscener er fint lavet - men det meste ligner som skrevet bare genbrug.

    Med alle de gentagelser, og de forskellige tidsliner så er det hele efterhånden bare endt som en gang rod - som en af de bedste serier, der blev startet med de første to film, ikke har fortjent.

    En stille bøn - som næppe bliver hørt - stop nu - det er for sent at redde stumperne.

    6/10 - 3/6

    Wayne22-04-20 11:10

  • ★★★★0

    TERMINATOR: DARK FATE

    Første problem; Det kan man bare ikke - det er umuligt at glemme de øvrige 3 film, med et knips med fingrene.

    Efter denne film, er det enormt let at glemme hele denne franchi... 

    Hmmm, hvor var jeg nu? :-/

    Bruce22-04-20 12:15

  • ★★★★★★0

    Efter denne film, er det enormt let at glemme hele denne franchi... 

    Hmmm, hvor var jeg nu? :-/

    Bare man kunne glemme så let :-)

    Wayne22-04-20 12:21

  • ★★★★0

    Nu skal i altså opføre jer pænt. Jeg har lige bestilt den på Steelbook i dag og jeg glæder mig til den er i mine arme :) 

    Åkepool22-04-20 12:21

  • ★★★★★★0

    Nu skal i altså opføre jer pænt. Jeg har lige bestilt den på Steelbook i dag og jeg glæder mig til den er i mine arme :) 

    Så du smider flere penge efter den? 

    Du er bamhjertig - du redder en del af filmindustrien (som ikke fortjener det). :-)

    Wayne22-04-20 12:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen