Første billede af de nye livreddere i "Baywatch"-filmen med "The Rock"

Slanke, men kurvede damer løber langs stranden. De skal redde dagen (på en eller anden måde). Dette var plottet i den berygtede tv-serie, som begyndte i 1989. Nu vender "Baywatch" snart tilbage, denne gang som film, og Dwayne "The Rock" Johnson har på sin Instagram offentliggjort det første billede af det nye kuld livreddere.

Johnson ("San Andreas") har fået æren af at være stjerne i remaket af stranddramaet og står sammen med Alexanda Daddario (også "San Andreas"), Kelly Rohrbach (fra din private søgehistorik) og Zac Efron ("17 Again") overfor en miljøkatastrofe, som truer hele strandpromenaden!

David Hasselhoff, som var stjernen i den oprindelige serie, og som siden har haft succes med en karriere som bl.a. popmusiker, dukker også op.

Filmen produceres af Beau Flynn ("San Andreas") og Ivan Reitman ("No Strings Attached"). Den instrueres af Seth Gordon, som bl.a. var instruktør på den populære dokumentar "The King of Kong".

"Baywatch" er sat til at få premiere herhjemme 11. maj til næste år.

Kommentarer

Første billede af de nye livreddere i "Baywatch"-filmen med "The Rock"

  • ★★★★★0

    The Rock er nok eneste grund til jeg ville se den.

    Elwood 1-04-16 20:50

  • ★★★★★0

    Best case scenario så har vi at gøre med en ny "21 Jump Street". Men jeg er ikke sikker på at de kan bringe samme kreativitet som Phil Lord og Christopher Miller. Det er dog positivt med The Rock i en bærende rolle. Han gør alt mere seværdigt.

    Kruse 1-04-16 21:32

  • 0

    Haha, det var en af de bedre Aprilsnar! Ik'? 

    misuma 2-04-16 10:11

  • ★★★★★0

    Haha, det var en af de bedre Aprilsnar! Ik'? 

    Siden nyheden er tre dage gammel, så må det være en af de dårligere ;) 

    Lars! 2-04-16 15:32

  • 0

    Aah, jeg synes bare nyheden står som om den er uploadet 1-4-16 Ü

    misuma 2-04-16 18:58

  • ★★★★★0

    Her på siden, ja, men originalnyheden er et par dage ældre. 

    Lars! 2-04-16 22:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen