Tager lige den nye Skywalker saga i et træk, har ikke set den sidste før, så bliver spændende at se hvad det hele ender med
Shiiit - ender det?
Hvilken film skal du til at se?
★★★★★★0
★★0Det ved jeg virkelig ikke om det gør :-D
★★★★★0Godt at høre! Også spændt på dem alle, især Brokeback. Udover In the Mood for Love er alle første gangs kig, så jeg satser og håber på nogle gode oplevelser. :)
Du må meget gerne skrive lidt om, hvad du synes om "Before" trilogien, "Brokeback Mountain" og "Marie Antonette". :)
★★1Du må meget gerne skrive lidt om, hvad du synes om "Before" trilogien, "Brokeback Mountain" og "Marie Antonette". :)
Det skal jeg gøre :)
Mikkel Abel21-04-20 17:04
★★★★★★0Et gensyn med Pacific Heights.
★★★★★03:10 to Yuma (1957)
- ★★★★★★0
Faust: Love of the Damned
- ★★★★★0
Something’s Gotta Give
- ★★★★★1
Something’s Gotta Give
Det er en af mine favoritter, når det kommer til romantiske komedier. Filmen er måske en anelse for lang til hvad historien kan bære, men på den anden side gør det mig alligevel ikke så meget igen, da man jo er i vidunderligt selskab med Diane Keaton og Jack Nicholson hele vejen. Og så er Frances McDormand og Keanu Reeves også herlige i deres roller.
En synd og skam at denne hyggelige og vidunderlige film aldrig er blevet udgivet på BD. Jeg krydser fingre for at Warner Archive udgiver den på et tidspunkt. :)
- ★★★★★1
Det er en af mine favoritter, når det kommer til romantiske komedier. Filmen er måske en anelse for lang til hvad historien kan bære, men på den anden side gør det mig alligevel ikke så meget igen, da man jo er i vidunderligt selskab med Diane Keaton og Jack Nicholson hele vejen. Og så er Frances McDormand og Keanu Reeves også herlige i deres roller.
En synd og skam at denne hyggelige og vidunderlige film aldrig er blevet udgivet på BD. Jeg krydser fingre for at Warner Archive udgiver den på et tidspunkt. :)
Yderst charmerende film. Længden gjorde mig heller ikke noget, da jeg også nyder selskabet. Det var som et dejligt varmt tæppe jeg kunne vikle om mig, hvilket var lige hvad jeg trængte til i dag.
- ★★★★★1
Jeg anede ikke hvor god min timing var, men jeg kan se, at Jack Nicholson har fødselsdag i dag. 83 år gammel. Jeg savner at se ham på film.
- ★★★★★1
The Peanut Butter Falcon
- ★★★★★0
Yderst charmerende film. Længden gjorde mig heller ikke noget, da jeg også nyder selskabet. Det var som et dejligt varmt tæppe jeg kunne vikle om mig, hvilket var lige hvad jeg trængte til i dag.
Det er faktisk en rigtige god måde at beskrive, hvor hyggelig en film det er. :)
Jeg anede ikke hvor god min timing var, men jeg kan se, at Jack Nicholson har fødselsdag i dag. 83 år gammel. Jeg savner at se ham på film.
Jamen, så skal Jack Nicholson da lige have et stort tillykke med fødselsdagen herfra også. :)
Jeg savner i høj grad også at se ham tilbage på det hvide lærred, men jeg tror desværre ikke,, at hans helbred helt er med ham længere. Grunden til at han stoppede, mener jeg havde noget at gøre med, at han havde svært ved at huske sine replikker. Men så gik der jo også samtidig rygter om, at han ville lave et comeback med et remake af "Min Far, Tony Erdmann", hvilket dog ikke er blevet til noget endnu, desværre. Lad os håbe at han snart laver et comeback.
For at hylde Jack vil jeg fejre dagen i dag med et gensyn af About Schmidt. :)
The Peanut Butter Falcon
Den har jeg stadig til gode. Du må meget gerne skrive lidt om den. :)
- ★★★★★0
Jeg vil tage hul på The Irishman, som jeg har udskudt i lang tid efterhånden grundet de meget blandede anmeldelser og kommentarer. Tror jeg deler den over to dage, med mindre den er sindsoprivende spændende.
- ★★★★★★0
Jeg vil tage hul på The Irishman, som jeg har udskudt i lang tid efterhånden grundet de meget blandede anmeldelser og kommentarer. Tror jeg deler den over to dage, med mindre den er sindsoprivende spændende.
Jeg er spændt på om du ser den anderledes - men tror roligt du kan dele i to :-)
- ★★★★★0
Jeg er spændt på om du ser den anderledes - men tror roligt du kan dele i to :-)
Jeg skal nok lige huske at vende tilbage med et par kommentarer. Det bliver dog ikke en lang smøre men blot lige en hurtig gennemgang af, hvad der fungerede og hvad der muligvis fungerede mindre godt. :)
- ★★★★★★0
Jeg skal nok lige huske at vende tilbage med et par kommentarer. Det bliver dog ikke en lang smøre men blot lige en hurtig gennemgang af, hvad der fungerede og hvad der muligvis fungerede mindre godt. :)
Aftale :-)
- ★★★★★★0
en hurtig gennemgang af, hvad der fungerede
Det hele :)
- ★★★★★1
Jeg er spændt på om du ser den anderledes - men tror roligt du kan dele i to :-)
Ja, så fik jeg kæmpet mig igennem Martin Scorseses 3,5 timers lange gangsterfilm og det var godt nok noget af en fesen og periodevis ekstrem kedelig affære, særligt i de to første timer der var så gumpetunge og søvndyssende, at det fik "Hesten Fra Torino" til at fremstå som et hæsblæsende kapitel i Jason Bourne serien.
Når hovedpersonen Frank Sheeran så samtidig er så endimensionel og ukarismatisk og bliver spillet af Robert De Niro helt uden nerve også kant eller nogen scener, der kan løfte hvilepulsen bare et lille stykke op over dødslejet, så er det sateme op af bakke med at holde interessen fanget. Robert De Niros præstation ér ikke dårlig forstås men bare utrolig middelmådig og let forglemmelig. Og det samme kan i øvrigt siges om Joe Pesci og Harvey Keitel.
Heldigvis er Al Pacino i hopla som Jimmy Hoffa og hans rolle og replikker er da også klart bedre skrevet end alle andres. Han er ikke bare god men virkelig fremragende og stjæler hver eneste scene, som han er med i.
Når fokus primært er på Jimmy Hoffas arc er filmen interessant og spændende at følge, hvilket derfor gør at anden del af filmen er klart den bedste og mest fængende, altså lige indtil de sidste 20 minutter, hvor Scorsese så trækker tingen i langdrag igen igen med en pointe om at blive gammel, som gjorde absolut intet indtryk på mig.
Det meste af "The Irishman" er genremæssigt og handlingsmæssigt nemlig set før fra Scorsese i langt bedre film så som "Goodfellas" og "Casino", og derfor føles "The Irishman" da også for det meste af tiden - både i eksekvering af plot og karakter-behandling med undtagelse af Al Pacinos Jimmy Hoffa - som et dovent opkog uden bid og hvid.
Ja nogle gange virkede det sågar som om, at Martin Scorsese nærmest var ude i noget, der lignede selvparodi. Dette sker blandt andet i form af de enerverende dialoger mellem Robert De Niro og Joe Pesci ala: "You know"..."I know?"..."Yeah, you know"..."What do I know?"..."Oh, You know The Thing You know"..."The Thing that I know"..."Yeah, You know"..."No, I dont know, tell me What I Know"..."Well...You know".zzzzzzzzzz.
Eller de forskellige skilte hvor diverse gangstere blev introduceret, hvilket skete gennem stort set hele filmen. Eksempelvis : Joey "The Falcon" Gorgonzola. Skudt i hovedet 80 gange i en gyde i 1967. Eller : Silvio "Stridsøkse" Mozzerella. Blev skudt i venstre øje 117 gange på et lokum i 1965.
Wtf. skulle man bruge de oplysninger og afbræk til. Ingen kunne alligevel huske, hvem der var blevet skudt og hvornår 5 minutter efter dette var blevet vist på skærmen. Helt unødvendig og kikset gimmick fra Scorsese.
De-aging effekterne var også ret iøjnefaldende gennem hele filmen, synes jeg. Jeg kunne til dels abstrahere fra det i dialog-scener selv om, at jeg stadig synes de havde et underligt poleret voksfigurs-look over sig. Men i alle andre scener hvor karakterene var motorisk udfordret, ja der var det pænt irriterende at se på.
Ja, så nu blev den film set og den skal jeg aldrig se igen Jeg vil dog give den point for Al Pacino, samt kostumer og kulisser som ramte tidsperioden perfekt. Resten er Scorsese, når han er allermest middelmådig og let forglemmelig.
2-3/6
★1Jeg kunne ikke være mere enig, NightHawk. Det kunne være mig, der havde skrevet alt det.
Jeg ville dog også tilføje, at jeg synes at forholdet til hans datter, var noget af det mest interessante, og der kunne være kommet nogle gode scener ud af det (og med en god skuespiller som Anna Paquin), men det blev der skøjtet ret meget henover. Paquins talent blev slet ikke brugt ordentligt, og det er ret ærgerligt, da jeg synes hun er ret overset.
- ★★★★★1
Jeg kunne ikke være mere enig, NightHawk. Det kunne være mig, der havde skrevet alt det.
Jeg ville dog også tilføje, at jeg synes at forholdet til hans datter, var noget af det mest interessante, og der kunne være kommet nogle gode scener ud af det (og med en god skuespiller som Anna Paquin), men det blev der skøjtet ret meget henover. Paquins talent blev slet ikke brugt ordentligt, og det er ret ærgerligt, da jeg synes hun er ret overset.
Jeg er helt enig i det, du skriver om datteren. Hvorfor Scorsese ikke bruger mere tid på at fordybe sig i det anstrengte far/datter forhold, dét forstår jeg heller ikke, for som du helt rigtigt skriver, så var der meget mere at komme efter her end den overfladiske måde, som Scorsese valgte at fortælle det på.
Og ja, jeg er også helt enig mht. Anna Paquin. Det er ret skidt, at hun ikke fik mere at arbejde med andet end at gå og skule lidt hist og pist.
- ★★★★★0
The Man Who Laughs (1928)
- ★★★★★0
Jeg er helt enig i det, du skriver om datteren. Hvorfor Scorsese ikke bruger mere tid på at fordybe sig i det anstrengte far/datter forhold, dét forstår jeg heller ikke, for som du helt rigtigt skriver, så var der meget mere at komme efter her end den overfladiske måde, som Scorsese valgte at fortælle det på.
Men har det ikke også lidt at gøre med at han ikke rigtig kender hans datter, og det er skrevet ud fra den synsvinkel han ikke kender hende, så er det også den vinkel som det vises fra da vi følger Frank, hun har et bedre bånd til Hoffa end sin egen far finder vi hurtigt ud af, deres forhold ser vi vist noget mere.
Scenen hvor Frank snakker med Joe Pesci's karakter og han siger at han tror ikke Franks datter kan li ham eller er bange for ham, hvorefter Frank kalder hende over for at spørge fordi han mener ikke der er noget som er galt mellem hende og Joe Pesci's karakter, han har ikke et begreb om, at der er noget galt med hans måde at være på over for hende, så han ved ikke, hvad hun føler.
Hans løsnings på hendes problem i butikken er også den voldige metode, fordi han ikke kender andre, og ikke aner, hvad som foregår.
Og til sidst forsøger Frank bare at reperare det som er ødelagt uden at vide, hvad som det er han har gjort galt, da han besøger hende senere.
- ★★★★★0
Men har det ikke også lidt at gøre med at han ikke rigtig kender hans datter, og det er skrevet ud fra den synsvinkel han ikke kender hende, så er det også den vinkel som det vises fra da vi følger Frank, hun har et bedre bånd til Hoffa end sin egen far finder vi hurtigt ud af, deres forhold ser vi vist noget mere.
Scenen hvor Frank snakker med Joe Pesci's karakter og han siger at han tror ikke Franks datter kan li ham eller er bange for ham, hvorefter Frank kalder hende over for at spørge fordi han mener ikke der er noget som er galt mellem hende og Joe Pesci's karakter, han har ikke et begreb om, at der er noget galt med hans måde at være på over for hende, så han ved ikke, hvad hun føler.
Hans løsnings på hendes problem i butikken er også den voldige metode, fordi han ikke kender andre, og ikke aner, hvad som foregår.
Og til sidst forsøger Frank bare at reperare det som er ødelagt uden at vide, hvad som det er han har gjort galt, da han besøger hende senere.
Elwood, de scener du nævner her er såmænd også fine nok og understreger udmærket den afstand og frygt, der er imellem far og datter. Der er også en glimrende scene, hvor hun ser sin far/Frank forlade huset om aftenen, mens hun spotter at han lægger en pistol i sin taske.
Og da hun så spørger ham hvad han skal, siger han blot, at han skal på arbejde. Så scenen her viser både, at datteren ved han skal begå noget voldeligt/kriminelt men også at han lyver og derfor ikke er til at stole på Alt sammen godt eksekveret af Scorsese.
Nu skriver du, at de nævnte eksempler er set igennem Frank Sheenans øjne, men jeg synes også man snildt kunne sige, at de var set fra datterens synsvinkel og måden hun reagerer på er da også som et skræmt barn ville opleve tingene på.
Jeg vil også mene, at selv om Frank ikke giver udtryk for det, at han godt er klar over hvorfor, at hans datter eller døtre er bange for ham. Ellers så skulle han jo nærmest være total idiot og det synes jeg dog ikke ligefrem, at Scorsese beskriver ham som.
Men mit problem med far/datter forholdet er heller ikke så meget, da hun er barn men mere som voksen, hvor der ikke rigtig bliver fulgt op på konflikten andet end på samme måde, som vi allerede har set fra da hun var barn.
Her kunne jeg godt have ønsket mig, at der havde været nogle konfrontationer imellem far og datter, som både havde givet i særdeles Anna Paquin mere at arbejde med, og hvor selv samme scener kunne have givet konflikten større dybde og langt støre emotionel slagside.
Den måde som Scorsese vælger at vise det på, da datteren er voksen virker utrolig tam og meget overfladisk. Og når man har så lang en spilletid til rådighed, ja så burde Scorsese også have fået mere ud af denne del af historien. :)
- ★★★★★0
Jeg ser det blot mere som en fortællermæssigt vinkel, at hende protræt er meget overfladisk, fordi Frank ikke "kender" hende måske tilskriver jeg for meget til filmen, måske ikke, men det er jo blot min opfattelse, der masser af andre som også mener det som du præcis skriver, har nemlig haft den her snak før med andre også, så det er bare intressant at man hver især opfatter tingene anderledes :)
En konflikt som voksen vil for mig blot ha endt ud med en forklaring, på hvad han har gjort forkert, it was because .... og hvor vi så ser ham endten komme vinde "datteren" tilbage, hvilket jeg ikke synes han har fortjent, eller også så vi ham indse at han ikke kunne gøre noget for at vinde datteren tilbage og den synes jeg bare jeg har set så mange gange før, og meget effektivt fremstillet, så for mig var det her en anderledes måde at se det på, og tolke scenerne for mig.