Anmeldelse: Le Mans ´66 (4K UHD)

Ser man bort fra manuskriptets problemer, er "Le Mans ´66" intet mindre end et lille mesterværk.

Rivaliseringen mellem Ford og Ferrari i 1960'erne er efterhånden så velkendt et faktum, at selv personer uden den store interesse for biler har et kendskab til dette. Den amerikanske bilfabriks krig mod den italienske er et historisk og patriotisk øjeblik for USA, og netop derfor er der ikke meget at sige til, at det nu er blevet til en spillefilm. "Le Mans '66" er udover et par enkelte øjeblikke dog en ret lavmælt og troværdig gengivelse af begivenhederne, der for alvor satte Ford på verdenskortet.

Da Enzo Ferrari (Remo Girone) med et farverigt sprog fornærmer Henry Ford II (Tracy Letts), er reaktionen hurtig og tydelig – Ford vil vinde over Ferrari i 24 timers-løbet i Le Mans. Dette vil naturligvis også hjælpe på Fords deeskalerende bilsalg. Den tidligere racerkører og nu bildesigner og mekaniker Carroll Shelby (Matt Damon) påtager sig opgaven og vil sætte den bedste af sine ansatte, Ken Miles (Christian Bale), bag rattet. Miles er en person, der altid taler direkte fra hjertet, og som er hurtig til at svinge knytnæven. Det bliver derfor en stor opgave for Shelby at overtale slipsedyrene fra Ford om, at Miles skal være bilmærkets nye ansigt.

Allerede når karaktererne bliver introduceret i "Le Mans '66", opstår en øjeblikkelig sympati og forståelse for dem. Dette skyldes delvist den kærlighed, manuskriptforfatterne og instruktøren har for materialet, men naturligvis også de mange stærke præstationer. Især Christian Bale og Matt Damons kemi er et af filmens absolutte højdepunkter, og netop derfor gør det også en anelse mere ondt, at filmen mangler fokus. Manuskriptet har været igennem en del justeringer hos forskellige personer, og det mærkes tydeligt efter den vellykkede start, hvor de forskellige plottråde har lidt svært ved at blive bundet sammen.

Shelbys baggrundshistorie bliver aldrig rigtig brugt til noget, Lee Iacoccas kamp for innovation hos Ford bliver udvasket, og Ken Miles' økonomiske og personlige problemer forsvinder som dug for solen. Samtidig med at filmen skifter fokus mellem de forskellige karakterer, forsvinder deres egentlige dilemmaer uden egentlig forklaring. Med et stort ensemble og et flagrende narrativ som dette virker "Le Mans '66" mere som et pilotafsnit til en tv-serie end en afrundet spillefilm.

Ser man bort fra manuskriptets problemer, er "Le Mans '66" intet mindre end et lille mesterværk. Alt det tekniske spiller sammen til bravur – lyssætningen, kameraarbejdet, musikken, klipningen, effekterne og især lyddesignet er gennemført. Hertil kommer en række sublime præstationer, hvor især Christian Bale og Tracy Letts brillerer. Skuespillerne har uden tvivl haft det sjovt bag kulisserne, og den glæde er tydelig og smitter let gennem skærmen.

Instruktøren James Mangold har som altid styr på detaljerne og har sammensat den bedst mulige film ud fra materialet. Racersekvenserne er medrivende og intense, rekonstruktionen af 1960'erne er stemningsfuld, og filmen har en lang række vellykkede humoristiske øjeblikke, som sagtens kan gå hen og blive ikoniske. Netop på grund af alt dette arbejde er det kun mere ærgerligt, at Bale og Damon ikke har flere scener sammen, og at der ikke lige er blevet tilføjet en eller to racerscener mere. I forvejen kan to og en halv times spilletid godt være udfordrende, især når der ikke bliver sparet på de biltekniske detaljer undervejs. "Le Mans '66" er bestemt vellykket på en lang række punkter, og bilentusiaster er næsten garanteret en positiv oplevelse.

Billede & Lyd

"Le Mans '66" er skudt på Alexa-kameraer i 2K DI, og opskaleringen til 4K har givet filmen en fremragende billedside. Hver en frame er klar, detaljerig og smukt balanceret i kontrasten. Farverne er tilpas skarpe, og især under udendørsscenerne får man lyst til at pause filmen for at nyde æstetikken. Dette anbefales dog ikke, for endnu mere imponerende er filmens lydarbejde, og udgivelsens Dolby Atmos-lydspor er blandt de mest imponerende, jeg har oplevet til dato. Kombinationen af lydeffekter, dialog og musik brager medrivende ud af højtalerne med en mærkbar bas i de mest intense scener. Mindre imponerende er de stille scener ikke, for der gemmer sig talrige subtile detaljer i lydbilledet, der er sammensat til perfektion.

Ekstramateriale

"Bringing the Rivalry to Life" består af otte featurettes, der sammenlagt har en spilletid på en time. På underholdende vis bliver der gennemgået alt fra bildesigns og skabelsen af filmens look. Allerbedst er de øjeblikke, hvor man kan mærke kemien mellem skuespillerne og instruktøren, men hovedsageligt består disse featurettes af filmtekniske detaljer, der heldigvis bliver holdt på et niveau, så alle kan være med.

Le Mans ´66 (4K UHD)

Kommentarer

Le Mans ´66 (4K UHD)

  • ★★★★0

    Hvis man skal pleje tømmermændene, så er Mangold at foretrække over Justin Lin og Fast-sagaen. Nok de bedste racerscener jeg har set. 

    Babo 5-05-20 13:19

  • ★★★★★★0

    Jeg giver den også 1 karakter ekstraordinær for produktionen, så hos mig ender den på 6/10.

    Guldager 5-05-20 13:24

  • ★★★★0

    Måske lidt synd den ikke er skudt på film, dels pga perioden og dels fordi der er langt mere data at arbejde med mht 4k. 

    Babo 5-05-20 13:31

  • ★★★★★★0

    Jeg husker ikke at Shelby skulle være mekaniker, også? 

    At Ken Miles økonomiske problemer forsvinder skyldes vel den skyhøje løn han modtager for projektet?

    Man kunne sagtens have valgt at fokusere mere på Shelbys fortid, men så havde ballancen i filmen måske tippet for meget, og skulle have været længere.

    Uden at have læst ret meget om den virkelige historie bag filmen var jeg virkelig godt underholdt - på trods af Ken Miles skæbne, så er det en feel-good film som jeg hyggede mig gevaldigt med.

    Ingen tvivl om at Mangold har pyntet på flere facts, for at gøre den mere interessant - men for hulen det er flot og smagfuldt sat sammen.

    Alt i alt en virkelig god oplevelse da jeg så den i IMAX i biffen - og et gensyn i fredags bekræftede det kun.

    5/6 - og på en større skala 9/10

    Wayne 5-05-20 13:40

  • ★★★★★0

    Shelby roder i hvert fald med biler mekanisk. Måske er betegnelsen “mekaniker” misvisende, men det er den mest rammende beskrivelse, jeg kunne grave frem til.

    Og jo - Ken Miles økonomiske problemer går muligvis i opløsning pga. hans høje løn, men filmen præsenterer en opbygning til dette emne uden en direkte opfølgning og/eller afrunding, hvilket i mine øjne virker som en løs ende. Endnu værre er hans personlige problemer mht. f.eks. at uddele håndmadder foran sin søn, der fuldstændigt ryger i baggrunden. Hele forholdet til hans søn er så godt som ikke-eksisterende i filmens anden halvdel.

    Begge disse temaer er ganske spændende, men der bliver ikke rigtigt fulgt op på dem. Her ville jeg have foretrukket, at man enten afrundede disse bihistorier fornuftigt, eller havde fuldstændigt skåret dem fra. Den valgte beslutning gør, at filmen føles lidt mangelfuld for mig.

    Det samme gælder Shelbys fortid. Hvis filmen indledningsmæssigt resolut skal starte med Shelbys helbredsproblemer, så jeg dem gerne blive brugt til noget senere i filmen. Der er desuden rigeligt materiale i hans fortid til, at have lavet dette til en fornuftig film på 4 timer. Eller endnu bedre - som nævnt i anmeldelsen - en miniserie.

    For mig gør det intet at pynte på sandheden heller, og SÅ meget kender jeg skam heller ikke til den sande historie. Filmen gjorde dog, at jeg læste op på den. Og jeg fandt den absolut også underholdende. I hvert fald nok til de 4 stjerner =)

    David Lund 5-05-20 14:00

  • ★★0

    Overraskende god film, syntes økonomi problemet, bliver løst nemt ved bil turen med konen.

    Det eneste der irriter mig lidt, er slutningen.

    Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan det skete. Men når man læser op på Ken Miles historie, dør han ved at bilen flipper rundt, for mig til at tænke på Mercedes på le mans. I filmen får de det til at det er ved bremsefejl.. men kan være mig der misforstod det jeg læste .

    Weird_J 5-05-20 14:17

  • ★★★★★★1

    Og jo - Ken Miles økonomiske problemer går muligvis i opløsning pga. hans høje løn, men filmen præsenterer en opbygning til dette emne uden en direkte opfølgning og/eller afrunding, hvilket i mine øjne virker som en løs ende.

    Jeg tænkte ikke yderligere over det - måske på grund af scenen hvor konen kører hasarderet for at lokke informationer ud af Miles - det er her hvor han fortæller om den høje løn - og hvor konen accepterer jobbet. Underforstået - det redder dem økonomisk.

    Hele forholdet til hans søn er så godt som ikke-eksisterende i filmens anden halvdel.

    Jeg opfatter det som at sønnen idoliserer sin far - hvilket understreges af at han henter pokalerne i affaldet, og gemmer det under sengen - og har lavet en model af Le Mans banen. For mig virker det ikke som om sønnen har et problem med sin far. Desuden tages tråden til første halvdel også op i forbindelse med selve løbet, uheldet og besøget fra Shelby til sidst.

    Det samme gælder Shelbys fortid. Hvis filmen indledningsmæssigt resolut skal starte med Shelbys helbredsproblemer, så jeg dem gerne blive brugt til noget senere i filmen

    Shelby's helbredsproblemer er kun med for at fortælle hvorfor han ikke selv sidder bag rattet - selv om han er den eneste i teamet som faktisk har vundet Le Mans i forvejen. Det faktum bliver der faktisk også prikket til undervejs - da han får at vide at han måske er blevet bange, siden han ikke selv kører mere.

    Der er desuden rigeligt materiale i hans fortid til, at have lavet dette til en fornuftig film på 4 timer. Eller endnu bedre - som nævnt i anmeldelsen - en miniserie.

    Enig - det kunne man sagtens have gjort, men formatet og bilscenerne fungerede virkelig godt i biografen.

    Shelby fortjener, som du nævner en miniserie alene. Det lyder som et fantastisk liv.

    Wayne 5-05-20 14:26

  • ★★★★★0

    De underforståede dele omkring Shelbys fortid samt Miles’ økonomiske og personlige problemer, kunne jeg personligt ikke bruge til noget. Jeg fandt det hele interessant nok til, at finde svarene andetsteds efter filmen. Her præsenterede filmen ikke tilfredsstillende  svar på de problemstillinger, der blev kastet i vejret. Netop derfor ville jeg foretrække at disse dele enten blev udeladt, eller forklaret detaljeret nok til, at svarene ikke skulle opsøges efterfølgende. For mig føles det mangelfuldt og ufuldstændigt.

    David Lund 5-05-20 15:05

    Som sagt - jeg så ikke de problemstillinger som uløste - men er helt enig i at det er værd at bruge mere tid på.

    Wayne 5-05-20 15:09

  • ★★★★★★0

    Mit største problem er en mangel på sympati for hovedpersonerne. Som karakterstudie er den for svag, og som sportsfilm er jeg helt ligeglad med Ford. Der er ingen god grund til, at jeg skal holde med Ford. 

    Guldager 5-05-20 15:10

  • ★★★★★0

    Som sagt - jeg så ikke de problemstillinger som uløste - men er helt enig i at det er værd at bruge mere tid på.

    Det er fair nok. Det virker på mig som om manuskriptforfatterne har hver især haft hver deres indgangsvinkel til de forskellige bihistorier som ikke er blevet fulgt til dørs. 

    Som sagt var jeg altså også rigtig godt underholdt, men det er småting som disse, der afholder mig fra en højere karakter.

    David Lund 5-05-20 15:14

  • ★★★★★0

    Mit største problem er en mangel på sympati for hovedpersonerne. Som karakterstudie er den for svag, og som sportsfilm er jeg helt ligeglad med Ford. Der er ingen god grund til, at jeg skal holde med Ford. 

    Jeg var ret glad for hovedpersonerne, og fik med det samme sympati for Shelby og Miles. Jeg holdte nu heller ikke med Ford, men med de to karakterer (der tilfældigvis blev ansat hos Ford jo).

    David Lund 5-05-20 15:15

  • ★★★★★★1

    Mit største problem er en mangel på sympati for hovedpersonerne. Som karakterstudie er den for svag, og som sportsfilm er jeg helt ligeglad med Ford. Der er ingen god grund til, at jeg skal holde med Ford. 

    Ford er vel også bare en biperson som er svær at holde af/med. Ferrari har jo ret i sin karakteristik af ham - som en fed mand som laver grimme biler på en grim fabrik - og bare er Henry Ford ll

    Wayne 5-05-20 15:15

  • ★★★★0

    Jeg var ret glad for hovedpersonerne, og fik med det samme sympati for Shelby og Miles. Jeg holdte nu heller ikke med Ford, men med de to karakterer (der tilfældigvis blev ansat hos Ford jo).

    Helt enig. Det er personerne man holder med, hvis nogen. Er der lavet bedre film om biler? Kan ikke komme på en. 

    Babo 5-05-20 15:51

  • ★★★★★0

    Helt enig. Det er personerne man holder med, hvis nogen. Er der lavet bedre film om biler? Kan ikke komme på en. 

    Det kommer vel an på, hvor rendyrket en biofilm det skal være! Jeg knuselsker f.eks. Back to the Future og Taxi Driver! Ellers er der Bullit og The Italian Job! Og så har jeg et soft spot for Christine. Men sådan helt rendyrkede bilfilm, har jeg ikke set mange af. Så der er denne nok den bedste, ja =)

    David Lund 5-05-20 16:23

  • ★★★★★1

    Jeg ELSKEDE Days of Thunder som barn. Jeg har dog en formodning om, at den ikke holder 100%... Glæder mig omsider selv at få set Ford v Ferrari v Aliens!

    The Insider 5-05-20 16:32

  • ★★★★0

    Det kommer vel an på, hvor rendyrket en biofilm det skal være! Jeg knuselsker f.eks. Back to the Future og Taxi Driver! Ellers er der Bullit og The Italian Job! Og så har jeg et soft spot for Christine. Men sådan helt rendyrkede bilfilm, har jeg ikke set mange af. Så der er denne nok den bedste, ja =)

    Det er selvfølgelig et vidt begreb kan jeg se. Mente nok lidt i samme liga som Ford v Ferrari. Altså sportsfilm, biopic osv? Der var Rush, men synes denne her er bedre. Der er måske ikke andre? :)

    Babo 5-05-20 16:35

  • ★★★★★★0

    Så bedst ud af 2 mulige kandidater:D Der er nok ikke mange. Husker også Le Mans med Steve McQueen, men ikke som nogen fantastisk film. 

    T. Nielsen 5-05-20 16:50

  • ★★★★★★0

    Rush er bedre :) - men nu synes jeg så heller ikke, at Ford v Ferrari er specielt god.

    Guldager 5-05-20 16:41

  • ★★★★0

    Days of Thunder kunne også tælle med, men det er nok en snæver sammenligning. 

    Rush er god, men racer-scenerne er ikke specielt godt koreograferet og filmen er color graded til ukendelighed. Musikken er dog fremragende. 

    Babo 5-05-20 16:57

  • ★★★4

    Tæller "Bjergkøbing Grandprix" med under 'bilfilm', vil den rangere højere end "Le Mans '66" og "Rush" for mit vedkommende. :) Ellers er "Senna", selvom det er en dokumentar, også et godt bud.

    Dolphinfriendly 5-05-20 16:59

  • ★★★★★★0

    Personligt har jeg egentlig aldrig kunne lide Days Of Thunder. Hverken dengang eller da jeg gav den et gensyn mange år senere. Ratede den endda kun 2/10 (måske lidt hårdt?)

    T. Nielsen 5-05-20 16:59

  • ★★★★★★0

    Tæller "Bjergkøbing Grandprix" med under 'bilfilm', vil den rangere højere end "Le Mans '66" og "Rush" for mit vedkommende. :)

    :)

    T. Nielsen 5-05-20 16:59

  • ★★★★0

    Sagtens. Tror jeg :) Havde en ide om der var lavet langt flere film om ræs/sport. Jeg kæmper med at komme på flere end 2-3 :)

    Babo 5-05-20 17:00

  • ★★0

    Days of Thunder kunne også tælle med, men det er nok en snæver sammenligning. 

    Rush er god, men racer-scenerne er ikke specielt godt koreograferet og filmen er color graded til ukendelighed. Musikken er dog fremragende. 

    Måske en snæver sammenligning, men hørte et podcast , hvor de sagde at alle de fede racer scener er sat sammen af virkelige begivenheder og mange af kørende er bygget op omkring rigtige køre fra den periode.

    Syntes også racer scenerne i Ford vs Ferrari er bedre ind i Rush.

    Weird_J 5-05-20 17:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen